’Vi advarede mod klimaforandringer, men ingen lyttede’

Lesley Ann kommer fra Tonga i Stillehavet og advarede allerede i 1980’erne om klimaforandringernes konsekvenser. I dag risikerer sydhavsøerne at forsvinde under vand.

Artiklen blev publiceret første gang 23. april 2020. Foto: Svend Løbner

Lesley Ann er ikke som de fleste. Heller ikke de fleste nytilkomne til Danmark. Hun kommer nemlig langvejs fra – helt fra Tonga i Stillehavet, hvor hun har boet med sin danske mand, indtil parret besluttede at nyde deres alderdom i Danmark.

Gavmild kvinde fra venlig ø

Tonga kaldes også The Friendly Island, Den venlige ø. Øen har under 1 million indbyggere.

Inden Corona-krisen mødte vi 78-årige Lesley i Kirkens Korshærs lokaler i Svendborg, hvor sprogcaféen i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde holder til. Her lærer hun normalt dansk, mens hun med sin blotte tilstedeværelse spreder en sydlandsk stemning af sommer, sol og varme. Og danser hjemlandets eksotiske danse ved internationale gudstjenester og torvearrangementer.

Lesley har som regel frugt og sandwich med, som hun gladelig deler ud af. Det fortsætter hun sikkert med når karantænen i forbindelse med Coronakrisen en gang er ovre.

Lige nu stiller jeg hende det ene nysgerrige spørgsmål efter det andet. Når man nu endelig taler med en person fra en klimatruet sydhavsø, må man slå til.

Advarede om klimaforandringer for længe siden

– Vi opdagede allerede klimaforandringerne for mange år siden, men ingen troede på os. Selv folk på øen var ikke overbeviste. For de mente, at øen ville være i Guds hænder, og at Han ville tage sig af problemet på den ene eller anden måde. Imens voksede miljøproblemerne i takt med klimagasserne, fortæller hun.

Lesley Ann arbejdede frivilligt for World Association og Girl Scouts, hvor man allerede i 1980’erne lagde vægt på at advare mod klimaforandringerne. Hun var medlem af organisationens internationale bestyrelse med ansvar for Asien og Stillehavet.

– Vi hørte om konsekvenserne af for meget udledning af CO2 i atmosfæren, som skader ozonlaget. Vi var også opmærksomme på migration og skadelige effekter af afskovning og prøvesprængning af atombomber, fortæller hun.

Vandet stiger faretruende

Hvordan ser det ud på din ø lige nu?

– Problemet på øen lige nu er plastik. Der er plastik alle vegne. Det skader strandene, fiskene og koralrevene. Det ødelægger så meget. Det er meget svært at gøre noget ved det nu, for det koster mange penge. Men det haster. Så problemerne er både plastik og den stigende vandstand.

Ja, du fortæller, at man ligefrem kan se vandet stige på øen?

– Befolkningen på øerne i Stillehavet mærker, at vandstanden stiger. På nogle øer er det mere tydeligt end på andre. På en af øerne er det slemt, hvor vandet stiger på begge sider. Også den ene ende af min ø Tonga døjer med oversvømmelser. Det er især slemt, når der kommer bølger fra atomprøvesprængninger langt væk. Nogle huse er oversvømmet med vand nu. Øen har også spurgt FN om hjælp, så nu begynder der at ske noget. Men det er ret sent.

Du advarede om det for længe siden?

– Ja, vi gjorde opmærksom på problemet allerede i 80’erne, men ingen gjorde noget, for man ville have klare beviser.

Et vigtigt vidnesbyrd

Men for dem, der er i tvivl om, hvorvidt klimaforandringer og miljøødelæggelser er en realitet, er Lesley Anns erfaringer et vigtigt vidnesbyrd, som hun kan fortælle her i Danmark.

Lesley Ann blev gift med en svendborgenser og kunne fejre sølvbryllup sidste år. Parret boede i Tonga indtil de flyttede til Danmark i 2015, først manden, så børnene og til sidst måtte Lesley Ann også slippe hjemøen. Parret har tre børn, som alle har fået en uddannelse i Danmark. De to yngste er blevet her, mens den ældste er rejst tilbage til Tonga.

Det må være en stor forandring at komme fra Tonga til Danmark?

– Det er først og fremmest maden, som er meget anderledes, smiler Lesley Ann. – Selvom man for eksempel kan få søde kartofler her, er de meget anderledes. I Tonga kunne vi også godt lide at spise svinekød med fedt på, men der er mindre fedt på kødet her! Jeg kan godt lide lidt fedt, for det gør kødet mørt.

Det danske vejr og venlige danskere

– Vejret er selvfølgelig også anderledes, men det havde vi forventet. I Tonga har vi kun to årstider: Tørtid og regntid. Og så har vi orkan- og cyklonsæsonen fra december til påske. Og i december er det meget varmt – det er årstiden for frugthøst. Der har vi masser af frugt. Det er selvfølgelig koldere her i Danmark, men vi overlever.

Hvordan var det at møde danskerne, da du først kom hertil?

– De er meget venlige. Jeg sagde netop til min mand den anden dag: ”Danskerne er meget venlige, men de interagerer ikke med dig, før du kender dem personligt.”

– Men her i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde møder jeg nye mennesker, for jeg kommer til alle aktiviteter. Så min konklusion er, at danskerne er venlige, når man først har lært hinanden at kende personligt.