top of page

Vi bliver fattigere uden kvinders musik

Vores fornemmeste opgave er at udbrede musik fri for fordomme fortidens kønsstrukturer, skriver to klassiske musikere i dette debatindlæg.



Af Michala Linn og Jara Kanzler Schmidt-Hemmet.


Schumann, Mahler og Mendelssohn. Mere behøver man ikke sige, før vi alle ved, hvem der bliver talt om. Eller gør vi? 


Navnene er nemlig ikke blot efternavne på de kendte mandlige komponister; Robert Schumann, Gustav Mahler og Felix Mendelssohn. Det er også navnet på de langt mere ukendte kvindelige komponister Clara Schumann, Alma Mahler og Fanny Mendelssohn. Kvinder, der aldrig opnåede den samme status og anerkendelse for deres arbejde som deres mandlige navnefæller. 


Vores historiebøger, koncertprogrammer og uddannelser er domineret af mænds kunstneriske værker. I Danmark var kun 0,5 % af den opførte musik i 2021 skrevet af historiske kvindelige komponister, og indspilninger af særligt danske kvindelige komponister skal man se længe efter.


Det er noget vi i Duo Nord gerne vil lave om på. Vores mål er at udbrede kendskabet til klassiske sange skrevet af kvinder. Kvinder, der gennem tiden er blevet glemt, overset eller direkte forbigået - udelukkende på grund af deres køn. 


Emnet har betaget os siden vi på musikkonservatoriet blev slået af den manglende repræsentation af kvindelige komponister i undervisningen. Ville man beskæftige sig med kvinders musik, måtte man selv opsøge den. 


Og det er ikke fordi, at der gennem tiden har været mangel på kvindelige komponister med talent: Clara Schumann, en gudsbenådet pianist og komponist, der turnerede rundt i Europa og blandt hofferne og begejstrede alle; Hildegard von Bingen, der i dag betragtes som en af de første komponister i vestlig musik, og som har komponeret hundredvis af åndelige sange; Fanny Mendelssohn, en stor, anerkendt pianist og komponist, der måtte udgive mange af sine værker under sin bror, Felix’s, navn. Tre blandt mange talenter. 


Men hvorfor bliver vi så ikke præsenteret for dem?


Vi mener, at en del af grunden skal findes i patriarkalske kønsstrukturer. Strukturer, som særligt de historiske kvindelige komponister levede under, men som stadig eksisterer i dag. Kvinder skulle først og fremmest bruge deres tid på manden, børnene og hjemmet, hvilket gav dem mindre tid til at komponere. Dertil var de udelukket fra uddannelser og arbejdsmarkedet. Og hvis de var så heldige at få deres musik udgivet, blev den dømt efter helt andre kriterier end deres mandlige kollegaers.


En anden del af grunden er, at det traditionelt set er mænd, der har siddet på definitionsmagten, når det kommer til udvælgelsen af, hvad der er ‘god musik’, og hvad der derfor skal spilles og udgives. Vores hjerner bedømmer kvalitet ud fra det, den allerede kender. Derfor hænger patriarkalske idealer for ‘god musik’ ved den dag i dag.


Til sidst er der en praktisk udfordring; nemlig at det tager længere tid for musikere og historikere at opsøge ny viden og musik. De fleste konservatorielærere underviser i værker, de selv har spillet. Efterfølgende turnerer de nyudklækkede musikere med det repertoire, de har studeret på konservatoriet. Det høres af nye talenter, som gerne vil lære den musik, og af publikum, som får kendskab til disse komponister. At bryde den onde cirkel kræver tid, nytænkning og ressourcer. 

 

Vi mener, at vores fornemmeste opgave som klassiske musikere er at udbrede musik fri for fordomme og fortidens kønsroller. Vi vil ikke lade os nøje med den musik, vi har fået overleveret som ‘kulturarv’. Det er vores pligt at finde musik frem, som af forskellige grunde ikke fik en plads på de klassiske hitlister på grund af forældede idealer og strukturel diskrimination af kvinder. Lige nu er størstedelen af de historiske kvinders musik blot noder på et stykke papir. Deres musik skal spilles for at leve. Og leve skal den - for ellers mangler halvdelen af befolkningens perspektiv på klassisk musik, og det gør os alle sammen fattigere. 


I vores koncerter spiller vi musik af Schumann, Mahler og Mendelssohn - så kan man selv tænke over, hvilke komponister der er tale om.


Michala Linn er pianist og studerer kvindelige komponister hos professor Lucy Parham i London. 

Jara Kanzler Schmidt-Hemmet er mezzosopran og færdiggør sin solistuddannelse på konservatoriet i Mainz.

Comments


bottom of page