top of page

Vi fik en nådesløs bibel i 2020

Danskerne fik i marts 2020 en ny bibeloversættelse – helt uden nåde og barmhjertighed. Hvorfor udelade så vigtige begreber som danskerne udmærket forstår?


2020 har blandt meget andet budt på en helt ny oversættelse af Bibelen til danskerne. Uanset om man er troende eller ej, er Bibelen et grundlæggende skrift for den kultur, vi er rundet af. Ord og talemåder som ”at vende den anden kind til” og ”gå den anden mil” er direkte citater fra Jesus. Og handlinger og strukturer som giver sundhed og social tryghed i samfundet har dybe rødder i Bibelens næstekærlighedsbud. Derfor kan det undre, at Bibelen 2020 fra Det Danske Bibelselskab undlader vigtige og fundamentale ord som ”nåde” og ”barmhjertighed”. Ordene findes jo i den originale grundtekst. Hvorfor har oversætterne så fravalgt dem? Koranen har intet problem med ordene. Alle kapitler i muslimernes hellige bog (undtagen kapitel 9) begynder med ordene: ”I Allahs navn, Den Nådigste, Den Barmhjertigste.” Også i den allernyeste oversættelse fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse (2015).

Muslimer blues ikke ved nåde og barmhjertighed. Hvorfor skulle ikke kristne gøre det, når ordene er så centrale i religion? Lad os bare tage det ene ord ”nåde”. Ordet bruges i ”benådning” eller i vendingen ”lade nåde gå for ret”. Alligevel er det gode danske ord ”nåde” simpelthen faldet ud af Bibelens Ny Testamente. I en reklameartikel fra Bibelselskabet bekendtgør man det endog med en overskrift: Det Nye Testamente – nu helt uden nåde og barmhjertighed. Tag nu den hilsen, som apostlen Paulus typisk hilser menighederne med: ”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!” Det er oversat til ”Gid Jesus Kristus, vores herre, og Gud, vores far, vil beskytte jer og sørge godt for jer.” Hvor kom det lige fra? Nåde er blevet til ”beskytte”, og fred er blevet til ”sørge godt for jer”.

Jeg er klar over intentionen med den nye bibel: Den skal kommunikere til danskerne. Men jeg ved også som kommunikator, at sproget skal udrette to ting: det skal være korrekt, og det skal kommunikere. Her er korrektheden gået fløjten. Kigger vi tilbage på den græske grundtekst, som alle bibeloversættelser er oversat fra, så står der ”karis”, som betyder nåde i den forstand, at en person har fundet nåde, yndest, gunst, velvilje hos en overordnet – i dette tilfælde Gud. Denne nåde kan ganske vist resultere i beskyttelse og omsorg, men at oversætte ordet med disse begreber begrænser den unægtelig. Og hvem har ret til at indskrænke et så centralt begreb som nåde i et helligskrift?

Nåden er konsekvent. Når en dommer ”lader nåde gå for ret”, går den anklagede fri af dommen. Derfor er vendingen ”Af nåde er I frelst ved tro” så stærk. Men i den nye bibel er vendingen oversat med ”I sin overbærenhed har Gud frelst jer…”. Overbærenhed? Havde dommeren et svagt øjeblik? Sagde han: ”Ok, lad gå for denne gang, men…” Nej, Gud viser nåde og frikender den skyldige helt. Hvor meget magt skal en oversætter have i valget mellem ords oprindelige betydning (korrektheden) og ords betydning i dag (kommunikationen). Og hvis man partout skal vælge; hvorfor vælger man så at give køb på korrektheden af hensyn til kommunikationen? Eller rettere: af hensyn til det, man tror nutidsdanskeren forstår eller ikke forstår. For mig er det uforståeligt, at man vælger at udelade et så centralt begreb som ”nåde” i den misforståede opfattelse, at danskerne ikke forstår dette ord. Hvis ikke det er at tale ned til danskerne, så ved jeg ikke.

Man har ofret et teologisk begreb, der frigør fra synd, skyld og skam, for at please den moderne læser. Men denne læser går samtidig glip af en betydning, der kan frigøre det og netop skabe den fred, som Paulus hilser menighederne med. I 2020 fil danskerne en ny bibel, og tak for det! Der er brug for hele tiden at kigge på grundteksten med friske øjne og kommunikere dens mening i et sprog, nutidsmennesket forstår. Men hvorfor man lige har besluttet at omdøbe ordene ”nåde” og ”barmhjertighed” står hen i det uvisse. Danskerne forstår det jo. Muslimske danskere forstår det også. Og ordene har et vigtigt og centralt betydningsindhold, som nu glimrer ved deres fravær. Hvad det betyder for kommende generationer, kan vi kun gisne om. Heldigvis er Bibelen 2020 ikke en autoriseret oversættelse. Her har vi stadig bibeloversættelsen fra 1992 og ældre oversættelser. For nåde og barmhjertighed har vi alle brug for.

bottom of page