Jeg oplever uindpakket racisme i mange politiske tiltag. Ikke-vestlige udlændinge er uønskede. Vi må tage et opgør med tidligere tiders holdning til sorte.
Kronikken er udgivet første gang den 14. oktober 2020.
Kronik af Clement Dachet
Vi glemmer let, at det ikke er så længe siden, at Europa betragtede afrikanere som en handelsvare og ikke som mennesker. Vi har brug for et opgør med tidligere tiders holdninger til afrikanere/sorte, der har rødder i slavetiden. Sorte er ikke mindre værd end andre mennesker. Men for mange afrikanere og afroamerikanere er hudfarve stadig et stigma.
Racisme under overfladen
Der er sjældent tale om åbenlys racisme. Spørgsmålet er mere komplekst. Det handler om noget, der ligger under overfladen. Racisme er en reduceret måde at forstå livet på. Hvis du kun ser min hudfarve, er det ikke mig, du ser. Jeg er mere end min hudfarve. Et menneskes personlighed er noget dynamisk, der ikke kan reduceres til en gruppeidentitet.
Ord er ikke neutrale
Det er vigtigt at huske, at de ord, vi bruger, ikke er neutrale. For eksempel betragtes det i dag ikke som problematisk, at europæere i stort tal udvandrede på grund af fattigdom i det 18. og 19. århundrede. Men når afrikanere i dag flygter fra fattigdom, formuleres det meget negativt, selv om Vesten selv er medskyldig i Afrikas økonomiske krise. Vi taler om irregulær og illegal migration og om ikkevestlige migranter som et kollektivt problem. Vi er klar med en terminologi, der kan retfærdiggøre nutidens holdninger og handlinger.
Uindpakket racisme blandt politikere
Da jeg kom til Europa, spekulerede jeg på, om jeg ville ende med at ønske, at jeg ikke var afrikaner! Sådan gik det heldigvis ikke. Men bredere forstået oplever jeg uindpakket racisme i mange af de politiske tiltag, der handler om udlændinge. Politikere lægger ikke skjul på, at Ikke-vestlige udlændinge er uønskede.
Selv om jeg har boet i Danmark i 12 år, står jeg stadig i døren. Jeg har endnu ikke permanent opholdstilladelse. Hver gang jeg nærmede mig målstregen, blev reglerne ændret. Meget i den aktuelle udlændingelovgivning handler ikke om retfærdighed.
Afrikanere er særligt udsatte
Jeg er helt enig i det overordnede budskab i Black Lives Matter-bevægelsen: Black lives matter. Der er en sag at kæmpe for. Den unge mand i et libysk fængsel, der bliver solgt til slaveri i dag, er med stor sandsynlighed afrikaner. Afrikanere er stadig blandt de mest sårbare grupper.
Men jeg deler ikke bevægelsens retorik og ensidige fokus på sortes rettigheder. Som kristen vil jeg kæmpe for alle menneskers rettigheder. All lives matter. Vi må aldrig nedgøre andre i kampen for egne rettigheder.
Solidaritet og medfølelse
Nogle ser racisme alle vegne, men Danmark er ikke et racistisk land. Social mobilitet er i høj grad mulig i det danske samfund. Langt de fleste danskere viser spontan medfølelse med mennesker, der har det svært.
Samtidig er jeg klar over, at selv om jeg er afrikaner, giver min hudfarve mig ikke ret til at tale for alle sorte amerikanere. Deres fortid er ikke min. Jeg kan vise min solidaritet og medfølelse, men jeg kan ikke fuldt ud sætte mig i deres sted.
Kirken har et særligt ansvar
Kirken skal aktivt imødegå myter og uvidenhed om afrikanere og andre etniske minoriteter og arbejde for en mere retfærdig verden. Alle mennesker har samme umistelige værdi, fordi vi alle er skabt i Guds billede.
I dag er det ikke nok for kirken at vise medfølelse og barmhjertighed. Det handler også om retfærdighed. Det afrikanske kontinent lider stadig under unfair handelsvilkår og udnyttelse af naturressourcer. Det er en væsentlig årsag til, at så mange unge afrikanere søger mod Europa.
Unge viser vej
Kirken skal turde blande sig i den politiske samtale og sætte ord på det, der er i Guds hjerte. Mange steder er det den unge generation, der viser vej. Det er meget opmuntrende. Derfor har jeg masser af håb.
Til afrikanere og alle andre etniske minoriteter i Danmark vil jeg sige: Gør dit bedste. Udnyt dit fulde potentiale, både for din egen og for samfundets skyld. Vær den, du er. Du har noget værdifuldt at bidrage med.
Clement Dachet har nigeriansk baggrund. Han er uddannet teolog og arbejder som partnerkoordinator i Mission Afrika og er konsulent i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Han er desuden næstformand i Tværkulturelt Center.Kronikken er et sammendrag af et interview i Nyt på tværs og godkendt af Clement Dachet.