’Vi skal lære at leve sammen trods forskelle’

Karen Huus har været præst i Aarhus-bydelen Gellerup i ti år og kalder det sit drømmejob. For i Gellerup får kirken respekt for at være en levende kirke, der taler religionen op og engagerer sig i det lokale liv.

For nogle år siden begravede sognepræst i Gellerup Kirke Karen Huus en gammel mand, som havde boet i Skovgårdsparken ved siden af Gellerup Parken, siden det sociale boligbyggeri blev opført fra 1968-1972. Han havde dermed oplevet bydelens og sognets forvandling til en multietnisk, multikulturel smeltedigel. ”Ved begravelsen var kirken godt fyldt, og på de bagerste rækker sad en del muslimer, som havde kendt ham og gerne ville vise ham respekt. Det gjorde indtryk på de etniske danskere, der var med ved begravelsen. Nogle af de danske kvinder kom hen til mig bagefter og sagde ’hvor er det godt, at muslimerne er her. Men vi ved ikke, hvad vi skal gøre, når en af vores muslimske naboer dør?’”, fortæller Karen Huus og tilføjer: ”Der er mange ting, vi skal lære, når vi bor sammen med mennesker, som er forskellige fra os selv. Det bliver tit præsenteret, som om det er noget nyt og konfliktfyldt, at mennesker med forskellige religioner og kulturer lever sammen i Danmark. Men her i Gellerup har vi levet sammen i mange år, og hen ad vejen opstår der nye problemstillinger, som vi skal forholde os til. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi som kirke engagerer os i livet i bydelen og er med til at skabe det,” siger hun. Fra Hvide Sande til Gellerup Karen Huus stammer fra Hvide Sande i Vestjylland og er uddannet teolog. Hun arbejdede i nogle år som blandt andet friskole- og højskolelærer og i forskellige organisationer, inden hun i 2011 kom til Gellerup Kirke som sognepræst – et job, hun ikke tøver med at kalde sit drømmejob. For selv om mange, der kun kender Gellerup fra mediernes ofte negative omtale, nok tror, at livet i bydelen er domineret af social kontrol, bandekriminalitet og integrationsproblemer, så er virkeligheden ifølge Karen Huus langt mere nuanceret og langt mere positiv. ”Vi lever sammen, og de problematikker, glæder og sorger, der præger livet her, er fælles glæder, sorger og problematikker. Det er helt afgørende for vores måde at være kirke på, at vi lever med i sognets liv, vi er ikke tilskuer til det eller en fremmed aktør eller institution, der laver kirke for nogen. Vi er nogle mennesker, der sammen skaber kirke, og vi indgår også i fællesskaber med dem, der ikke kommer i kirken og ikke er kristne,” siger Karen Huus. Gellerup Sogn har lidt over 11.000 indbyggere, og kun omkring en fjerdedel af dem er medlemmer af folkekirken. Mange af beboerne har rødder i Mellemøsten, Afrika eller Asien og er knyttet til katolske, ortodokse eller andre kirkesamfund eller har muslimsk baggrund. I Gellerup ligger der flere moskeer, og en af dem, Fredens Moské er en mangeårig samarbejdspartner for kirken. Både kirke og moske er involveret i flere projekter i området, bl.a. det såkaldte Fredens Hus. Karen Huus er sammen med en anden af sognepræsterne ved kirken frikøbt til at bruge halvdelen af deres tid på projekt Fredens Hus. Kraftcenter for dialog ”Fredens Hus er et kraftcenter for dialog og diapraksis – det at handle sammen på tværs af religion. Vi arbejder på at forankre arbejdet i faste lokaler. Men bygningen er kun rammen om det, som allerede findes, og som vi gerne vil videreudvikle. Vi har gennem årene haft samtaler, relationer og en lang række fælles aktiviteter på tværs af religion, kultur og nationalitet – f.eks. markedsdage med indsamling til sociale projekter. Nu ønsker vi, at vores erfaringer og projekter kan inspirere andre steder,” siger Karen Huus. Der arbejdes også på at styrke forskningstilknytningen arbejdet, sådan som det allerede er tilfældet med et pilotprojekt om religionsdialog i skolerne, som er sat i værk af Danmission, Fredens Moské og Gellerup Kirke, og som følges af en gruppe forskere fra VIA. Hun understreger, at dialog og det at skabe og deltage i fælles aktiviteter ikke gør hende eller kirken mindre troværdig som kristent kirkesamfund, tværtimod. ”Vil vi have troværdighed i Gellerup, skal vi være en levende kirke. Det er sådan, vi får respekt. Havde vi ikke et levende gudstjensteliv, ville vi ikke overleve som kirke. Det fantastiske ved at være mindretalskirke er netop, at ingen forventer, at vi skal lave en masse fine orgelkoncerter og den slags. Vi bliver målt på, om vi står ved vores tro og bruger troen som afsæt for at engagere os til det fælles bedste,” siger Karen Huus og tilføjer, at ingen af bydelens muslimer har protesteret over, at civilregistreringen ligger i folkekirkens regi. Hun anerkender, at der er problemer og udfordringer i området. Bl.a. møder vi unge, der står i dilemmaet mellem at skulle forene forældrenes kulturer og værdisæt og det omgivne samfunds ditto. ”Vi har som folkekirke mange års erfaring med, hvordan mennesker kan bevare tro og religion og samtidig – og uden splittelse, kunne være demokratisk medborger i et sekulært samfund. Som kirke kan vi vise, at vi har kunnet bevæge os fra et enhedssamfund til et sekulært demokratisk multireligiøst samfund – uden at give køb på vores tro og vores tradition,” siger sognepræsten.

Vi skal tale religionen op Hun tilføjer, at bekymringen for at give slip på kulturelle normer og traditioner kan findes blandt både kristne og muslimske beboere. ”Vi har kristne beboere med rødder i Mellemøsten, Østeuropa og Sydamerika og i katolske og ortodokse kirkesamfund. Det gælder en del af de børn, jeg konfirmerer. Jeg gør forældrene opmærksomme på, at hvis de gerne vil have, at deres børn holder fast i den store værdi, der ligger i troen, er de nødt til at forholde sig til samfundet omkring dem – også problematikker omkring skilsmisse, homoseksualitet, sex før ægteskabet osv.” Karen Huus påpeger, at arbejdsmigranter og flygtninge med rødder i andre trossamfund end folkekirken efterhånden er en del af virkeligheden i alle sogne, og at folkekirken oplagt kan spille en konstruktiv rolle ved at anvise en vej til at være demokratiske medborgere og samtidig troende. ”Vi skal først og fremmest pege på de positive ressourcer og styrker, der kan være i tro, livssyn og religion – både i den enkeltes liv og for det fælles bedste i et demokratisk samfund,” siger hun. ”Vi skal alle kunne leve sammen med dem, vi ikke er ens med, og det har vi faktisk alle masser af erfaring med i forvejen. I Gellerup er der så blot kommet endnu et aspekt i mangfoldigheden, som i højere grad er kulturelt og til dels religiøst betinget.”