Vi vil fremme en kultur af tolerance og respekt

Det er muligt at have et klart standpunkt og total åbenhed over for mennesker, der tænker anderledes. Det lærte jeg allerede som barn af forældre på mission i Tanzania.


Svend Løbner. Foto: Jette Vibeke Madsen


Da vi ankom til landsbyen Sanjaranda i det centrale Tanzania i 1963, havde vi ikke en anelse om, hvad vi som missionærfamilie gik ind til. Det var learning by doing for min far som var møbelsnedker og min mor som var ”åndssvagesygeplejerske” som det hed dengang.

Nøden og elendigheden måtte de gøre noget ved med det samme. Jeg husker stadig de mange børn med hvide pletter på huden fra fnat, som min mor måtte behandle med en stinkende grøn salve.

Hun måtte gribe fat i helt konkrete problemstillinger. Lære kvinderne at sy tøj til deres børn og bage brød til deres familier. I mange på bedre blev udtjente petroleumsdunke skåret over i halve, så de kunne komme ind i interimistiske ovne.


Kristen missionær ved muslimsk begravelse

Som noget af det første hjalp min var til ved en muslimsk begravelse. Da vi som familie kørte ind på missionsstationen, blev vi mødt af sørgende muslimer, der tæt ved en faldefærdig moské var i fuld gang med indsvøbe et lig i et hvidt lagen og grave en grav efter et tilsnit, som gjorde en kiste overflødig.

Min far kunne hurtigt se, at de ville tage lang tid at grave de fine trapper seks fod ned til et firkantet hul på kistestørrelse i den hårde jord. Så han fik skaffet en spade og gik over og hjalp dem med at grave.


Diskuterede religion så det gnistrede

Se det for dig: Nybagt missionær med ild og glød i hjertet for at prædike det kristne budskab, og hans første dåd er at bistå ved en muslimsk begravelse! Det blev mine forældres missionærstil - en særlig kombination af klar kristen identitet og åben favn over for alle.

Ikke underligt, at den muslimske murermester Sulaiman ikke havde noget problem med at bygge kirker for min far mange år frem. Mens de naturligvis diskuterede religion så det gnistrede mellem byggetegninger og murerske.


Overbevisning, værdier og kultur

Professor emeritus Viggo Mortensen tegnede ved et foredrag tre koncentriske cirkler, der forklarer menneskers meningsdannelse. Yderst har vi kulturen. I den mellemste cirkel finder vi værdierne. Og inderst inde ligger vores overbevisninger.

Når jeg tænker tilbage på min barndom på den tanzaniske savanne, ser jeg hos mine missionærforældre en sammenhæng mellem overbevisning, værdier og kultur. Der er ingen tvivl om, at de var og er overbeviste kristne med Jesu liv og budskab som pejlemærke. Den overbevisning prægede deres værdier, så de blev nødt til at møde de aktuelle og påtrængende behov, og ikke kun stille sig op og prædike evangeliet.


En kultur af gensidig respekt

Det affødte en kultur af gensidig respekt på tværs af etnicitet, kultur og religion, som medførte fælleskirkelige stævner mellem katolikker og protestanter, lange samtaler i baglokaler hos forretningsfolk med baggrund i hinduisme og sikhisme, og ja, et forbilledligt samarbejde med hårdt arbejdende muslimske håndværkere og vagter.

Så da jeg for 20 år siden fik held med at sende 100.000 kroner i fondsmidler til Sanjaranda, da høsten havde slået fejl, blev hjælpen delt ud til både kristne og muslimer. Og da jeg selv besøgte min landsby i 2014, opdagede jeg, at både muslimer og kristne gik på samme bibelskole for at lære engelsk og moderne landbrugsmetoder. Ja, bibelskole!

Den form for tolerance og respekt har formet mit liv lige siden. Og den vil jeg gerne være med til at fremme gennem netmagasinet Sameksistens. Det skal være muligt for alle at have et klart ståsted og samtidig en total åbenhed over for dem, der tænker anderledes om verden.


Klummen har været bragt i Globalnyt i udvidet form.