Virkeligheden set fra Sjælsmark
Af Birthe Munck-Fairwood
Negin Gholami er 15 år og flygtning i tredje generation. Hendes familie kom til Danmark i november 2015 med den store flygtningestrøm op gennem Europa. I 1979 flygtede hendes bedstefar fra hjemlandet Iran til Irak under den islamiske revolution. Her voksede hendes far op i en UNHCR flygtningelejr. Faren måtte siden flygte igen – først alene til Norge og senere til Danmark sammen med Negins mor Aaho Merabi og familiens to børn.
Ikke et liv for børn
I dag bor familien på Udrejsecenter Sjælsmark ved Hørsholm.
– Hvis vi kunne rejse tilbage, var vi ikke her, siger Ali Gholami, der var politisk aktiv for det kurdiske i Iran.
Han tilføjer: – Det blev meget farligt. I dag har jeg været flygtning i 23 år. Flygtninge har ingen rettigheder. Alt er midlertidigt.
Datteren Negin fortæller om minderne fra Iran, og hvordan det er at vokse som afvist asylansøger på Sjælsmark.
Bliver glad af at tænke tilbage
I Iran havde min familie et stort hus med have. Da jeg var fire år, rejste min far til Norge, og min mor, min storebror og jeg flyttede til en anden landsby for at bo sammen med mine bedsteforældre. I landsbyen var alle kurdere ligesom os. Jeg husker det som rigtig hyggeligt. Jeg bliver glad, når jeg tænker tilbage. Jeg kunne godt lide at gå i skole og nåede at gå to uger i 6. klasse, inden vi flygtede til Danmark. Da var jeg 11 år.
Nogle uger før var min far kommet tilbage (til Iran – red.) fra Norge. Han havde været væk i syv år, så da jeg så ham igen, kunne jeg ikke rigtig mærke, at det var min far. Han kom tilbage for at hjælpe min storebror, der havde problemer. Men det var meget farligt for min far. Derfor skulle vi hurtigt rejse alle sammen.
I synkende båd på Middelhavet
Vi rejste om natten over bjergene til Tyrkiet. Fra Tyrkiet skulle vi med båd til Grækenland. Vi var 35 voksne og 20 børn i vores båd. Vi sejlede i to timer. Det blæste meget. Der var høje bølger. Vi var alle sammen meget bange. Vandet begyndte at komme ind båden, men heldigvis fik en kystvagt øje på os og kom ud og reddede os. I en anden båd druknede syv mennesker. Når vi ser vand i Danmark, tænker vi på det, der skete dengang. Det er ikke noget, man glemmer.
Fra Grækenland rejste vi videre gennem andre lande. Nogle dage gik vi. Vi kørte også med bus og tog. Da vi kom til Danmark, var vi meget trætte. Min far fortalte politiet, at vi søgte om asyl.
Gik i asylskole til 5. klasse
Desværre fik vi afslag. Det er derfor, at vi nu bor i Sjælsmark. For nogle måneder siden begyndte jeg i 9. klasse på en dansk skole i Hørsholm. Det er godt for min fremtid. Lærerne og eleverne i min klasse er rigtig søde og hjælper mig, men det er svært for mig at følge med. Der er en masse ting, jeg ikke har set før. Selv om jeg har gået i asylskoler i Danmark, har jeg ikke gået i rigtig skole siden 5. klasse. Min storebror hjælper mig lidt. Han har gået i skole i 12 år i Iran. Mine forældre kan jo ikke hjælpe mig.
Sulten på det forkerte tidspunkt
I Sjælsmark er der en masse, man ikke må. Vi har ikke vores eget hus, og min mor må ikke lave mad. Nu må vi godt spise maden fra cafeteriet på vores værelse, men sådan var det ikke før. Hvis man var sulten på det forkerte tidspunkt, kunne man ikke spise. Heldigvis har vi nogle danske venner, der kom med frugt og kiks til os. De har hjulpet os rigtig meget.
De sidste fire år har vi boet på seks forskellige asylcentre. Jeg har sagt farvel til rigtig mange venner. I Sjælsmark har jeg fået nye venner, der kommer fra Iran, Irak, Kroatien og Somalia. Vi prøver ikke at tænke på fremtiden. Det er bedst at være aktiv. Jeg spiller fodbold og dyrker sport. Jeg drømmer om en dag at blive sygeplejerske, så jeg kan give kærlighed og omsorg til mennesker. Jeg vil bare gerne have et normalt liv.
Et politisk flertal i Folketinget har besluttet at børnefamilierne senest i april 2020 skal ud af Udrejsecenter Sjælsmark. De overflyttes til andre centre, hvor forholdene angiveligt er bedre. Artiklen er bragt i avisen Nyt på Tværs fra i Tværkulturelt Center og bringes her med tilladelse. Birthe Munck-Fairwood er cand.mag. i engelsk og religion og netværkskoordinator i Tværkulturelt Center siden 1994.