’Et langt sejt træk for frihed’. Sådan betegner direktør for Mandecentret, Morten Kjær Egebjerg, vejen mod et voldsfrit liv. Men det er muligt, understreger han.
Coronakrisen har mange følgevirkninger. En af dem er øget vold i hjemmet. Frustrationer over isolation og begrænsede handlemuligheder gør os alle sammen lidt mere følsomme. Og er volden sket – enten under Coronakrisen eller længe før – er der håb. Den destruktive adfærd kan ændres, og voldsadfærden stoppes, inden den går ud over andre. Det erfarer Morten Kjær Egebjerg, direktør for Mandecentret, der hjælper voldsofre og voldsudøvere videre i livet. Ifølge Egebjerg er det muligt at leve et voldsfrit liv og nå til en form for tilgivelse eller accept – men det er en lang proces, forklarer han. Accept er muligt – Jeg tror, at tilgivelse som ord er meget svært at forstå for mange, reflekterer Morten Kjær Egebjerg. For at være udsat for vold er komplekst, og det påvirker mennesker forskelligt, fortæller direktøren: – Det jeg ofte hører fra en mand er, at: ”Jeg kan godt se rundt om det her. Jeg kan godt acceptere hende alligevel.” Der er nogle mænd, som også formår at tilgive – selv når der bliver gjort voldsomme overgreb mod dem, fx som børn. Som godt ved, at der er noget galt på spil hos den anden. – Der er selvfølgelig også mange, der bliver fanget i frustrationen, og som er lammede. Der er mange, som får fat i tilgivelsen intuitivt. Og andre taler med vores rådgivere om det, men typisk i nogle andre termer, fortsætter han.
At rette energi mod nuet Ifølge Morten Kjær Egebjerg handler det om at rette sin energi mod nuet og sine egne styrker: – Når man ikke bruger al sin energi på at søge den retfærdighed, som ikke ser ud til at komme, og hvor der er nul fremgang, men i stedet begynder at bruge energien inden for områder, hvor man har gaver, så oplever man jo en vækst, og det kan i sig selv være helende. Men der er ingen tvivl om, at det er svært, erkender han. – Men hvis man formår at lægge retfærdighedsfølelsen og -handlingerne bag sig, så findes der en måde at spille de gaver, man har, på banen på ny – og det på trods af den stempling, man har været udsat for. Det er et langt sejt træk for frihed, lyder det fra Morten Kjær Egebjerg, der også har været formand for den nationale sammenslutning Lev uden Vold.
Landsdækkende indsats mod vold Mandecentret er medstifter af Lev uden Vold, hvis bestyrelse består af ledere for landets krisecentre, bl.a. Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Danner, Mødrehjælpen og Dialog mod Vold. Lev uden Vold tilbyder blandt andet juridisk hjælp til voldsramte familier og fungerer som national vidensportal på området: – Det kan hjælpe de aktører, der møder vold, såsom læger, kommunalansatte, socialrådgivere og krisecentre, men også politikere og offentligheden, forklarer formanden. Organisationen tilbyder desuden gratis rådgivning og akut telefonisk hjælp til voldsofre, der også har mulighed for at dele sine erfaringer med andre i såkaldte efterværnsgrupper. Men også udøverne kan henvende sig til organisationen og få råd til konflikthåndtering og materiale og øvelser, der skal hjælpe med at komme volden til livs. Det er forbundet med skyld og skam at være voldsudøver, men mange udøvere har selv været ofre, fortæller Egebjerg: – 75 procent af udøverne har det med hjemmefra – enten har de overværet det, eller også har de været udsat for overgreb.
Muligt at bryde den sociale arv – Der findes en norsk forsker, der hedder Per Isdal, som har lavet en generel teori om, hvordan man kan afvænne voldsadfærd. Det har meget at gøre til at gribe sig selv i de stadier, der kommer lige før en voldshandling. Vedkommende skal nå at tænke: ”Nu kan jeg mærke, at…” og genkende den følelse. Så kan han eller hun tillære sig en villet adfærd, som er anderledes. Så hvis man mærker, at man vil slå, så kan man lære sig selv at slå i sin egen hånd eller i værste fald væggen, forklarer Egebjerg. – Så går det også et niveau dybere, for hvor kommer denne her vrede eller skuffelse fra? Selvom man har arbejdet med vold i forskningssammenhænge i 40 år, er det stadig meget dårligt forstået i det brede snit, erkender Morten Kjær Egebjerg, der dog påpeger, at man i dag kan gøre meget for den enkelte voldsudøver: – Dialog mod vold har fx en god dybdeforståelse på individniveau om, hvilke mekanismer, der kan komme på spil hos manden og kvinden, og hvordan man kan få fat i det underliggende. Der kan godt være nogle ting i parforholdet, men man har også nogle ting med sig i rygsækken, før man møder sin partner. Og alle der har indgået i et livspartnerskab har nok erfaret, at de og deres partner havde noget med i rygsækken, inden parforholdet begyndte. Så på den måde er det ikke så forskelligt, at der er noget at arbejde med, slutter han.