Analyse af medieomtalen af debatten om “burkaforbud”

Analysen omfatter 91 artikler på Berlingskes, Kristeligt Dagblads og Politikens netaviser i perioden september-oktober 2017.om forslaget om at indføre et maskeringsforbud (burkaforbud). 
 
 Analysens vigtigste konklusioner:
 
 Politikere udgør næsten 90 % af kilder og omtalte personer. Skævheden i kildefordelingen er her således endnu meremarkant end i den generelle analyse. 
 
 Muslimer udgør knap 5 % af kilder og omtalte personer. Hovedparten af artiklerne, hvori der optræder muslimer, blev desuden bragt efter, at der var konstateret et politisk flertal for at indføre et maskeringsforbud. Muslimer blev således kun i ringe grad hørt om deres mening forud for den politiske beslutning, mens de i lidt større omfangfik lov til at kommentere på beslutningen, da den var truffet.
 
 Denne skævhed i inddragelsen af muslimer i nyheds-dækningen er et demokratisk problem. For pressen har et ansvar for, at alle relevante synspunkter kommer frem i en sag – og især et ansvar for, at en befolkningsgruppe, som direkte vil blive berørt af den sag, der diskuteres, også selv kommer til orde.
 
 Der er en markant skævhed i den partimæssige fordeling af politiske kilder og omtalte personer. Tre partier – Alternativet,Enhedslisten og SF – optræder ikke i en eneste af de 91 artikler, der indgår i analysen.
 
 Blandt kilder og omtalte personer er der en overvægt af tilhængere af et maskeringsforbud. 60 % af kilderne og omtalte personer er tilhængere af et maskeringsforbud, mens 21 % er (eller var) imod et forbud på det tidspunkt, hvor de udtalte sig.

Dansk
 Folkeparti fremsatte i folketingssamlingen 2016-2017 et beslutningsforslag om
 at indføre et forbud mod ”maskering og heldækkende beklædning i det offentlige
 rum” – i daglig tale kaldet ”burkaforbud”. Forslaget blev ved afstemningen i
 Folketinget den 16. december 2016 forkastet, idet alle partier, bortset fra
 Dansk Folkeparti, stemte imod forslaget.

I
 sommeren 2017 bebudede Dansk Folkeparti, at partiet ville genfremsætte
 forslaget i den nye folketingssamling, der begyndte den 3. oktober 2017. Det
 skete blandt andet på baggrund af en dom fra Menneskerettighedsdomstolen i
 Strasbourg den 11. juli 2017. Dommen afgør, at Belgiens forbud mod offentligt at gå klædt i tøj, der helt eller delvis dækker
 ansigtet, ikke er i strid med religionsfriheden eller andre bestemmelser i Den
 Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det
 affødte i de følgende måneder en heftig politisk debat, som kulminerede i
 begyndelsen af oktober, hvor flere af de partier, der i december 2016 stemte
 imod DF’s beslutningsforslag, erklærede, at de nu ville stemme for et
 maskeringsforbud.

I
 tillæg til den generelle medieanalyse er der foretaget en særlig analyse af
 debatten om eventuelt at indføre et maskeringsforbud (burkaforbud).

Analysen
 omfatter artikler, der er bragt i september og oktober 2017 – altså tidsrummet
 op til og umiddelbart efter, at en række partier afgjorde deres stilling – og
 for nogles vedkommende ændrede deres holdning 180 grader. Analysen omfatter
 alene artikler, hvori ordet ”burkaforbud” indgår, og af tidsmæssige årsager er
 der kun analyseret på artikler fra Berlingskes, Kristeligt Dagblads og
 Politikens netaviser. Hvis artiklen indeholder flere forskellige temaer, er der
 kun analyseret på den del af artiklen, der handler om forslaget om at indføre
 et maskeringsforbud.

De
 tre dagblades netaviser har i alt bragt 91 artikler i september-oktober 2017,
 hvor ordet ”burkaforbud” indgår i teksten.

Kristeligt
 Dagblad har bragt flest artikler (38), tæt efterfulgt af Berlingske (34), mens
 Politiken (19) kun har halvt så mange som Kristeligt Dagblad.

 Politiken har den største andel af egenproducerede artikler

Ved
 analysen er også undersøgt, hvordan fordelingen er mellem artikler, der er
 skrevet af avisens egne journalister, og artikler fra nyhedsbureauet Ritzau.

Her
 viser det sig, at Politiken – selv om avisen har bragt færrest artikler – er
 den avis, der har den største andel af egenproducerede artikler, nemlig 14 ud
 af 19, hvilket svarer til 74 %. Hos Berlingske er halvdelen af avisens 34
 artikler egenproducerede artikler, og andelen af egenproducerede artikler
 ligger for Kristeligt Dagblads vedkommende på 29 %.

For
 Kristeligt Dagblads vedkommende udgør Ritzau-artikler 71 % af det samlede antal
 artikler. Mens halvdelen af Berlingskes artikler er fra Ritzau, og hos
 Politiken ligger Ritzau-andelen 26 %.

 Over en fjerdedel af artiklerne blev bragt én dag – den 6. oktober

Den
 politiske debat, der var anledningen til de mange artikler om forslaget om at
 indføre et maskeringsforbud, kulminerede fredag den 6. oktober 2017, hvor både
 Venstre og Liberal Alliance tidligt på dagen oplyste, at de nu gik ind for et
 maskeringsforbud.

Dagen
 i forvejen var der kommet samme melding fra Socialdemokratiet, og dermed
 tegnede der sig et stort flertal – bestående af Socialdemokratiet, Dansk
 Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti – for et maskeringsforbud.

Kulminationen
 på debatten ses tydeligt på antallet af artikler. Den 6. oktober 2017 blev der
 i alt bragt 28 artikler om emnet. Det svarer til
 godt 30 % af artiklerne i de to måneder, der indgår i analysen.

I
 analysen er kilder og omtalte personer, partier og organisationer samlet i en
 fælles registrering, da det for flere artikler gælder, at en del personer
 optræder i begge roller. Kilder og omtalte personer mv. er opdelt i de samme
 kategorier som i den generelle medieanalyse.

Herudover
 er kilder og omtalte personer mv. delt op i forhold til deres holdning til at
 indføre et maskeringsforbud – i tilhængere, modstandere og en tredje gruppe,
 der omfatter personer, som enten ikke udtaler en holdning til spørgsmålet (fx
 eksperter), eller som på det tidspunkt, hvor de udtalte sig, ikke havde
 afgjort, om de ville stemme for eller imod. Det betyder, at ”ved ikke”-gruppen
 omfatter mange politikere, som tidligt i analyseperioden ikke havde afgjort,
 hvordan de ville stemme, men som sidenhen besluttede sig for at stemme for et
 maskeringsforbud. Det samme gælder enkelte af dem, der tidligt udtalte sig imod
 et forbud, men sidenhen skiftede holdning som følge af, at deres partigrupper
 besluttede at stemme for et maskeringsforbud. Det gælder især politikere fra
 Venstre og Liberal Alliance.

 Politikere udgør 9 ud af 10 kilder og omtalte personer mv.

Der
 er i alt 412 kildeudsagn og omtaler af personer mv. i de 91 artikler, hvilket
 svarer til et gennemsnit på 4,5 pr. artikel.

Overordnet
 viser analysen, at lands- og lokalpolitikere tilsammen udgør næsten 90 % af
 samtlige kilder og omtalte personer mv.Andelen varierer lidt fra avis til avis. I Berlingskes netavis er andelen oppe
 på 95 %, mens den er godt 87 % på Politikens og nede på 82 % på Kristeligt
 Dagblads netavis.

Muslimer
 udgør knap 5 % af de tre netavisers kilder og omtalte personer mv. Andelen er
 lavest hos Berlingske med 2,4 %, mens den ligger på 5,3 % hos Kristeligt
 Dagblad og 8,4 % på Politiken. Det betyder, at andelen hos Politiken er mere
 end tre gange så stor som hos Berlingske, og hos Kristeligt Dagblad er andelen
 mere end dobbelt så stor som hos Berlingske.

Eksperter
 udgør samlet set godt 3 % af kilder og omtalte personer mv. Det er især
 Kristeligt Dagblad, der med en andel på 7,2 %, er med til at trække
 gennemsnittet op.

Andelen
 af ”andre” kilder og omtalte personer mv. ligger en anelse lavere. Her er det
 også Kristeligt Dagblad, der med en andel på 5,3 % trækker gennemsnittet op. En
 stor del af disse ”andre” er personer fra kristne trossamfund, som kommenterer
 forslaget om at indføre et maskeringsforbud.

Hovedforklaringen
 på, at der er en meget stor andel af politikere blandt kilder og omtalte
 personer mv., skal ses i sammenhæng med, at det overordnede fokus i næsten alle
 artikler var debatten i specielt Venstre, men til dels også i Liberal Alliance
 og Socialdemokratiet, om hvorvidt disse partier ville fastholde den modstand,
 de i december 2016 havde udtalt mod Dansk Folkepartis daværende forslag om at
 indføre et maskerings-forbud. Denne debat blev afgjort i den første uge af
 oktober 2017, hvor både V, S og LA meddelte, at de ville stemme for et
 maskeringsforbud.

 Flest muslimske kilder og omtalte personer mv.
 i artikler efter den 6. oktober 2017

Der
 er i alt 20 kildeudsagn og/eller omtale af muslimer i de 91 artikler, der blev
 bragt i september-oktober 2017. De fordeler sig på i alt 9 artikler.

En
 enkelt af disse artikler blev bragt i tiden før den 6. oktober 2017, som var
 den dag, hvor den politiske diskussion kulminerede med Venstres og Liberal
 Alliances beslutning om at støtte et maskeringsforbud – efter at
 Socialdemokratiet aftenen forinden havde besluttet sig for det samme.

Der
 blev bragt tre artikler den 6. oktober, mens de øvrige fem blev bragt efter den
 6. oktober.

 Skæv fordeling af de politiske kilder og omtalte personer mv.

Det
 er regeringspartierne, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der dominerer
 billedet, når man ser på, hvordan de politiske kilder og omtalte
 personer/partier fordeler sig mellem partierne.

I
 det samlede billede er næsten hver anden (48 %) af de politiske kilder og
 omtalte personer/partier fra Venstre – og hos Berlingske og Politiken udgør de
 over halvdelen.

Samlet
 set får Dansk Folkeparti næstmest omtale i artiklerne, efterfulgt af Liberal
 Alliance, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti.Tre partier – Alternativet, Enhedslisten og SF – får slet ingen omtale i
 nogen af de 91 artikler. Mens Radikale Venstre
 og Nye Borgerlige optræder i henholdsvis 3 og 2 af artiklerne, og de tegner sig
 hver især for omkring 1 % af de politiske kilder og omtalte personer/partier.

 To Venstre-politikere de mest citerede/omtalte personer

Det
 er det samme billede, der gør sig gældende, når man ser på, hvilken person der
 er den mest citerede/omtalte i de 91 artikler.

Topscorerne
 er de personer, der har markeret sig i den politiske debat om eventuelt at
 indføre et maskeringsforbud – med folketingsmedlemmerne Marcus Knuth og Jan E.
 Jørgensen fra Venstre som de øverst placerede på listen. I alt er der 7
 Venstre-politikere blandt de 10 mest citerede/omtalte, som desuden tæller Mette
 Frederiksen (S), Martin Henriksen (DF) og Anders Samuelsen (LA).

 Tilhængere af et maskeringsforbud i overtal

Analysen
 viser, at 60 % af kilderne og de omtalte personer mv. i artiklerne, er
 tilhængere af et maskeringsforbud,
 mens 21 % er (eller var) modstandere, og 19 % er/var neutrale. Flere af de
 politikere, der er talt med som modstandere af et maskeringsforbud eller som
 neutrale, endte med at blive tilhængere af et maskeringsforbud. Optællingen
 viser, hvordan de pågældendes holdning var på det tidspunkt, hvor de blev
 citeret.

Analysen
 viser videre, at andelen af tilhængere af et maskeringsforbud i
 Berlingskes og Politikens artikler ligger over gennemsnittet, mens den i
 Kristeligt Dagblads artikler ligger under gennemsnittet.

Når
 man alene ser på fordelingen af politiske kilder og omtalte personer mv., der
 er tilhængere af et maskeringsforbud, ligger andelen i Berlingskes artikler
 over gennemsnittet. Derimod ligger andelen i Politikens og Kristeligt Dagblads
 artikler under gennemsnittet.

Muslimer,
 der er tilhængere af et maskeringsforbud, udgør 1 % af det samlede antal kilder
 og omtalte personer mv. Her ligger andelen over gennemsnittet i Politikens
 artikler, mens den ligger lidt under gennemsnittet i Berlingskes og Kristeligt
 Dagblads artikler.

Ud
 over politikere, der ikke havde gjort deres holdning endeligt op, er det især
 eksperter, nogle muslimer og enkelte andre, der befinder sig i gruppen af neutrale
 kilder og omtalte personer mv.

Når
 det gælder andelen af neutrale kilder og omtalte personer mv. ligger Berlingske
 under gennemsnittet, Politiken ligger tæt på gennemsnittet, og den er i
 Kristeligt Dagblads artikler højere end gennemsnittet. Det hænger sammen med,
 at der blandt kilder og omtalte personer mv. hos Kristeligt Dagblad er 11
 eksperter, mens der optræder 1 ekspert i Berlingskes artikler og 2 i Politikens
 artikler.

Andelen
 af neutrale muslimer ligger i Berlingskes og Kristeligt Dagblads artikler under
 gennemsnittet, mens den for Politikens vedkommende ligger en del over
 gennemsnittet.

Andelen
 af kilder og omtalte personer mv., der er modstandere af et maskeringsforbud,
 ligger hos Politiken over gennemsnittet, mens andelen hos Kristeligt Dagblad
 svarer til gennemsnittet, og hos Berlingske er andelen lidt lavere end
 gennemsnittet.

Hos
 Berlingske og Politiken ligger andelen af politikere, der er modstandere af et
 maskeringsforbud, over gennemsnittet, mens andelen hos Kristeligt Dagblad ligger
 under gennemsnittet.
 Når man ser på andelen af muslimer, der er modstandere af et
 maskeringsforbud, ligger andelen hos Berlingske under gennemsnittet, mens
 andelen hos både Kristeligt Dagblad og Politiken ligger over gennemsnittet.

Muslimer
 blev sjældent spurgt i den politiske debat

I artiklerne om forslaget
 om at indføre et maskeringsforbud (omtalt som burkaforbud) er muslimer i endnu
 højere grad end i artiklerne i den generelle medieanalyse statister i et
 mediebillede, der er defineret af en politisk dagsorden.

Det illustreres
 tydeligt ved at sammenligne andelen af muslimer og politikere blandt de
 anvendte kilder og omtalte personer mv. For hver gang en muslim udtalte sig
 eller blev omtalt, optrådte der 21 lands- og lokalpolitikere i samme rolle.

Statistrollen
 forstærkes yderligere af, at der inden kulminationen på den politiske debat den
 6. oktober 2017, kun blev bragt én artikel med en muslimsk kilde – i øvrigt en
 kilde, der var tilhænger af et maskeringsforbud. Én artikel ud af i alt 38
 artikler. Det svarer til 2,6 % af artiklerne i perioden fra den 1. september og
 frem til og med den 5. oktober.

Med andre ord: De
 tre medier var tilsyneladende ikke særlig optaget af at høre danske muslimers
 mening om forslaget om at indføre et maskeringsforbud, selv om en vedtagelse af
 det især ville berøre (et lille antal) muslimer. Herved blev muslimer afskåret
 fra at komme med deres argumenter i debatten, og befolkningen som helhed blev
 ikke oplyst om, hvordan danske muslimer ser på et eventuelt indgreb i, hvordan
 mennesker i Danmark må gå klædt.

Først da der den
 6. oktober 2017 viste sig en politisk afklaring i forhold til DF’s forslag, fik
 muslimer lov til at kommentere den politiske beslutning, som et flertal af
 Folketingets partier havde truffet om at støtte et maskeringsforbud. Den 6.
 oktober blev der bragt 3 artikler, og i resten af måneden blev der bragt 5 artikler,
 hvor muslimer var blandt kilderne og de omtalte personer mv.

Denne skævhed i
 inddragelsen af muslimer i nyhedsdækningen af debatten om at indføre et
 maskeringsforbud er et demokratisk problem. For pressen har et ansvar for, at
 alle relevante synspunkter kommer frem i en sag – og især for, at en befolkningsgruppe,
 som direkte vil blive berørt af den sag, der diskuteres, også selv kommer til
 orde. Det er ikke god kutyme i en demokratisk retsstat at diskutere en sag hen
 over hovedet på de mennesker, som denne sag angår.

Analysen omfatter
 kun nyhedsartikler, og muslimer har haft mulighed for at deltage i debatten ved
 at skrive debatindlæg til aviserne. Men den mulighed har politikere og alle
 andre også haft – og det fritager ikke nyhedsmedierne fra ansvaret for at sørge
 for, at muslimer kommer til orde i en debat om et forslag, der er vendt mod
 deres religion, selv om det konkret kun vil komme til at berøre et meget lille
 antal mennesker.

Målt på hele perioden fra september til udgangen af oktober bragte Kristeligt Dagblad 4 artikler, hvor muslimer var blandt kilderne og de omtalte personer mv., mens Politiken bragte 3 artikler og Berlingske bragte 2 artikler. I alt var der 20 kildeudsagn eller omtale af muslimer i de 9 artikler.

 Markante politiske slagsider i mediedækningen

Medierne havde et
 meget snævert politisk fokus, som det fremgår af forrige afsnit. Og der var
 tydelige skævheder i dette fokus. For der blev ikke alene fokuseret på den
 politiske debat, men der blev også primært fokuseret på debatten i de tre partier,
 hvor der var en intern uenighed om partiets holdning, eller hvor partiet endte
 med at skifte holdning – Venstre, Socialdemokratiet og Liberal Alliance.

Mediedækningen af
 forslaget om at indføre et maskeringsforbud havde flere tydelige politiske
 slagsider:

Hvorfor er
 Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF helt eller næsten helt udeladt
 af nyhedsdækningen af den politiske debat om at indføre et maskeringsforbud?
 Blev partierne ikke spurgt? Eller ville partierne ikke svare? Der står i artiklerne
 intet om, at de pågældende partier ikke har ønsket at udtale sig eller
 lignende, som det ofte sker, hvis man ikke kan få en kommentar fra en politiker
 til et aktuelt spørgsmål. Det kan antyde, at de pågældende partier ikke er
 blevet spurgt.

Hvis det er
 tilfældet, så skylder de tre aviser deres læsere og dermed en del af vælgerbefolkningen
 et svar på, hvorfor der ikke blev gjort rede for disse partiers holdninger og
 argumenter i forhold til forslaget om at indføre et maskeringsforbud.

Hvis man som
 vælger i et demokrati skal kunne udøve sin stemmeret på et oplyst grundlag,
 kræver det, at der bliver oplyst om alle partiers holdning til aktuelle
 samfundsspørgsmål – og nyhedsmedierne har et ansvar for, at det sker. Men det
 er ikke sket i tilstrækkeligt omfang i denne sag.

Det er naturligt,
 at nyhedsmedierne sætter mest fokus på de partier, hvor der er en intern
 uenighed om spørgsmålet. Men det legitimerer ikke, at man helt eller næsten
 helt afstår fra at oplyse om, hvordan holdningen er i andre partier.

 Forskellige holdninger blandt muslimer til et maskeringsforbud

Der er 20
 muslimer blandt de anvendte kilder og omtalte personer mv., og de udgør knap 5
 % af det samlede antal kilder og omtalte personer mv.

Halvdelen af de
 muslimske kilder og omtalte personer mv. er modstandere af et maskeringsforbud,
 mens den anden halvdel er ligeligt fordelt mellem tilhængere og ”neutrale”.

Det går igen i
 flere af de muslimske kilders udtalelser, at forslaget om at indføre et
 maskeringsforbud ikke står højt på muslimers dagsorden. Det kan hænge sammen
 med, at et eventuelt forbud kun vil berøre et meget lille antal personer.
 Således bliver det nævnt i flere af Ritzau-artiklerne, at ”en rapport fra 2009
 anslår, at der er mellem 100 og 200 kvinder i Danmark, der bærer niqab eller
 den heldækkende klædedragt burka, hvor der er et net for øjnene.”[1]Berlingske tilføjer den 18. oktober, at omkring halvdelen af dem, der bærer
 niqab eller burka, er danske konvertitter.[2]

Der spores i
 stedet hos flere muslimske kilder en udtalt irritation og frustration over, at
 forslaget har fyldt så meget i medierne, som tilfældet var i september-oktober
 2017.

En af dem er 32-årige Sara Ali, der har boet i Danmark hele sit liv og kun har kendt én enkelt kvinde, der bruger niqab. Hun siger til Berlingske[3] 6. oktober 2017): ”Det er så minimalt i Danmark. Jeg ser det ikke som et problem, og der er så mange andre relevante emner, man kan tage op i stedet. Den ene kvinde, jeg har mødt, som bærer niqab, bruger den ikke på sin arbejdsplads, for så ville hendes kollegaer ikke kunne genkende hende. Hun bruger den i sin fritid, og hvis hun dyrker sin religion efter arbejdstiden, som så mange andre gør, synes jeg, at det må være helt okay.” Sara Ali tilføjer, at kvinden er en dansk konvertit.

En tilsvarende holdning giver Alaa udtryk for (Politiken, den 8. oktober 2017). Hun synes, ”at diskussionen om burkaforbud er latterlig”, fordi ”det er så få, der rent faktisk lever med hele ansigtet tildækket”. ”Har vi ikke større problemer, som vi heller skulle bruge tid på?” spørger hun i artiklen.[4] Hun synes selv, det er vigtigere at diskutere nedskæringer på plejehjem, daginstitutioner og besparelser i sundhedsvæsenet. Alaa mener, at forslaget om et maskeringsforbud ”er udansk, fordi vi her i landet plejer at stå fast på vore værdier om religionsfrihed og retten til at gå klædt, som man vil.” ”Faktisk er tildækkede kvinder ofte etnisk danske, der er konverteret. Så det er egentlig en dansk problemstilling,” tilføjer hun.

En
 af de muslimske kilder, der støtter et maskeringsforbud, er Mayram. Hun
 begrunder det i artiklen på Politiken.dk sådan: ”Tildækning er et dårligt
 signal. Hvis man taler sammen, kan man ikke aflæse den anden person. Det er et
 problem med alt det, som sker i tiden med terror og trusler. Man ved jo ikke,
 hvem der er bag en tildækning.”

 Klik eller overblik? Hvorfor så mange artikler om noget, der angår få mennesker?

Som det fremgår
 af analysen blev der den 6. oktober bragt i alt 28 artikler om forslaget om at
 indføre et maskeringsforbud. Det svarer til godt 30 % af de artikler, der blev
 bragt om emnet i de tre aviser i september og oktober 2017. Kristeligt Dagblad
 bragte 12 artikler den dag.

Hvorfor får en
 sag, der primært vil berøre mellem 100 og 200 mennesker, så megen medieomtale?

Er det fordi,
 medierne mere eller mindre lod sig spænde foran en politisk vogn, vendt mod det
 muslimske miljø i Danmark? Eller er der en anden forklaring?

Skyldes en del af
 forklaringen, at netmedierne er blevet meget fokuseret på at få mange klik?
 Hvorfor ellers denne hastige strøm af nye versioner af den samme historie, hver
 gang et parti eller en politiker kom med en udmelding i sagen. Det, der blev
 afgjort den 6. oktober, var jo blot, at der blev konstateret et flertal blandt
 Folketingets partier for et eller andet forslag om at indføre et
 maskeringsforbud. Det var ikke vedtagelsen af et egentligt lovforslag. Det
 havde været mere relevant, at der den 6. oktober var skrevet én artikel, som gav
 et samlet overblik over sagen og dens udvikling. Med 12 korte artikler får man
 en række fragmenterede input om, hvordan ”stillingen er” i kampen.

Samtidig kan man
 undre sig over, at tre partier slet ikke kom til orde, når nu der blev bragt så
 mange artikler.

 Maskeringsforbud eller burkaforbud?

I artiklerne
 bliver forslaget om at indføre et maskeringsforbud i langt de fleste tilfælde
 omtalt som et ”burkaforbud”. Dog bliver ordet ”maskeringsforbud” anvendt i
 nogle artikler, der handler om situationen den 6. oktober 2017, hvor Venstres folketings-gruppe
 nåede frem til en næsten enstemmig afgørelse om at støtte et forbud.

Denne sprogbrug
 giver anledning til to kommentarer:

Når burkaen er så
 lidt udbredt i Danmark, hvorfor bruger mange politikere og store dele af
 pressen så udtrykket ”burkaforbud”?

Mon ikke de
 fleste forbinder burkaen med afghanske kvinder, der er undertrykt af Taleban
 eller lignende militante islamiske bevægelser? Det er en verden, der ligger
 langt væk fra virkelighedens Danmark. Men bruges burka-udtrykket for at
 fremmale et fjendebillede af danske muslimer som undertrykte mennesker uden
 egen selvstændighed og af islam som en verdensfjern religion, der ikke kan
 spille en rolle i et sekulært demokratisk samfund?

Når man ser på
 bemærkningerne i Dansk Folkepartis beslutningsforslag om at indføre et
 maskeringsforbud og på udtalelserne i den politiske debat, så understøtter de
 opfattelsen af, at visse politikere ønsker at tegne et fordomsfuldt
 fjendebillede af danske muslimer. Det er ikke sympatisk, men fuldt legalt så
 længe debatten holder sig inden for ytringsfrihedens grænser. Men det er meget
 kritisabelt, at dele af pressen overtager fjendebillederne. For den burde i
 stedet for forholde sig kritisk til en sådan generaliserende sprogbrug, der er
 med til at stigmatisere en befolkningsgruppe, som udgør omkring fem procent af
 den danske befolkning.

Analysen af omtalen af debatten om et burkaforbud indgår i rapporten “Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier?”, der blev offentliggjort i april 2018. Du kan downloade hele rapporten på linket nedenfor. 

Medieanalyse: Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier?
 
 Download

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti.
 Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.

[1] Fx i Socialdemokratiet er klar til at forbyde burka, Berlingske, 05-10-2017

[2] 15 spørgsmål til Venstre om et omdiskuteret forbud: Skal politiet tage burkaen af en kvinde, de ser på gaden?, Berlingske, 18-10-2017

[3] Muslimske kvinder om maskeringsforbud: ”Der er så mange andre relevante emner, man kan tage op i stedet”, Berlingske, 06-10-2017

[4] ”Faktisk er tildækkede kvinder ofte etnisk danske, der er konverteret. Så det er egentlig en dansk problemstilling”, Politiken, 08-10-2017

[5] Rapport om brugen af niqab og burka, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, 2009

#burkaforbud #maskeringsforbud #medieanalyser #tildækningsforbud