Forstå det dog: Antizionisme er ikke antisemitisme

Antizionisme er helt på sin plads. Især når Israel bryster sig af at være et demokratisk samfund. Så må de og deres sympatisører kunne tåle noget kritik.

Det forekommer mig at ordet antisemitisme ofte benyttes i flæng. Især når nogen vover at kritisere Israels ekspansionspolitik både før, under og efter statens oprettelse i 1948.

Men her sammenblander man altså antisemitisme med antizionisme. Antisemitisme er racisme mod jøder, altså en bestemt etnisk gruppe. Antizionisme er kritik af det zionistiske projekt, der par tout med magt etablerer en stat i Palæstina, fordriver 750.000 indbyggere, som har levet der i hundredvis af år, og jævner over 500 palæstinensiske landsbyer med jorden. Blot inden 1948. Derefter annektering af Vestbredden i 1967 og senest det, som eksperter kalder Israels folkemord i Gaza.

En protest mod disse uhyrligheder er antizionisme. Ikke antisemitisme, da den ikke retter sig mod en bestemt etnisk eller religiøs gruppe, der i øvrigt er fordelt over det meste af verden. Antizionisme er protest mod en lokal besættelse, der medfører etnisk udrensning og krigsforbrydelser på stribe.  

Derfor er antizionisme naturligvis helt på sin plads, mens antisemitisme bør modarbejdes og bekæmpes som al anden racisme.

Og skal vi dykke helt ned i den etymologiske betydning af ordet antisemitisme, henviser ordet ”semitisme” til Sem, der var en af patriarken Noas tre sønner, der i den bibelske mytologi overlevede syndfloden sammen med deres familier. I den betydning er antisemitisme en aversion mod en tredjedel af Jordens befolkning.

Indvender man så, at kun jødernes stamfader patriarken Abrahams efterkommere er sande semitter, ja, så bliver man nødt til at regne alle Abrahams børn med, både Sarahs Ismael og Abrahams medhustruers børn, bl.a. Keturas som rejste mod øst og efter visse opfattelser lægger navn til brahminer-kasten i Indien. Jeg interviewede selv en brahminer, der forklarede, at det hebraiske BRHM for Abraham efter denne tradition blev til metamorfosen Brahma i hinduismen.

Nok om det. Antisemitisme er er vidt begreb og bør naturligvis i ordets grundbetydning forkastes, uanset hvilken racistisk, islamofobisk, og ja, jødefjendsk skikkelse den måtte opstå i. Ikke kun fordi arabere og drusere mfl. også er semitter, men fordi al racisme og menneskeforagt bør forbydes.

Men det skal ikke forhindre nogen i at kritisere Israel for statens brutale fremfærd. Antizionisme er helt på sin plads. Især når Israel bryster sig af at være et demokratisk samfund. Så må de og deres sympatisører kunne tåle noget kritik.

Næste
Næste

Medier svigter i dækningen af udlandsstof