At bryde fri af impulsernes tvang
Vi er alle afhængige af noget, men ved at erkende det og åbne os for verden, kan vi begynde at ånde frit igen. Selv under vandet. Richard Rohr forklarer hvordan i bogen ”Breathing under water”.
Illustrationsfoto: Engin Akyurt, Pixabay
Kan man trække vejret under vandet? Nej, ikke ifølge naturlovene. Vandet vil fylde lungerne, og inden man ser sig om, er man bevidstløs – og død, hvis ikke man bliver reddet.
Men jo, man kan trække vejret under vandet. Være omgivet af omstændigheder så umulige, at man mærker bevidstløsheden, døden, nærme sig, omklamre sig, invadere sig, og så alligevel ved at være bundærlig om sit problem og vidt åben over for andre mennesker og det, nogle vil kalde Gud, så kan man faktisk leve videre med sit problem, og ja, trække vejret under vandet, uden at lade problemet, vandet, overvinde én.
Det lyder filosofisk, men er ikke desto mindre sådan, mennesker lever. Mennesker, der er afhængige af alkohol og stoffer, men er brudt fri af stoffernes, substansernes, impulsernes tvang ved netop at være helt ærlige over for sig selv og helt åbne i relationer og mod det spirituelle.
En sygdom i sjælen
Det handler bogen Breathing under water om. Spirituality and the twelve steps lyder undertitlen. Og hvem er bedre til at lave den kobling end franciskanermunken Richard Rohr, der har årtiers erfaring med hjælp til mennesker på kanten. Han indkapsler sine pointer i et enkelt afsnit mod slutningen:
Lad mig slutte med at pointere, at afhængighed er er blevet beskrevet som moralsk svaghed, en mangel på viljestyrke helt enkelt, en kujonagtig manglende evne til at se virkeligheden i øjnene, og også en åndelig sygdom eller svaghed. Jeg har selvfølgelig en stærk tro på sidstnævnte. Afhængighed er en åndelig sygdom, en sygdom i sjælen, en sygdom, der kommer af længselsfuld, frustreret attrå og dyb utilfredshed – hvilket ironisk nok er den nødvendige begyndelse af enhver spirituel vej. (s. 142).
En åndelig sygdom, ikke en moralsk svaghed. Eller med kristne termer: Ikke en synd, der medfører skyld med frygt for straf, men en sygdom, der indebærer et behov for heling, og et sind, der skal styrkes og genoprettes til netop at blive helt i kontakt med sig selv og sin omverden.
Fire teser om afhængighed
Det er essensen af 12-trinsprogrammet, som begynder med hudløst ærligt at indrømme, hvordan man har det, at man er afhængig af stoffer som netop er en flugt fra virkeligheden og en kort lindring for smerten. Her har Rohr fire vinkler, som er frigørende:
1. Vi er alle afhængige af et eller andet. Om ikke af alkohol eller stoffer, så af anerkendelse, mad, selskab, sex, you name it! Vi kunne derfor alle have gavn af at gennemgå 12-trinsprogrammet.
2. Destruktive tanker er et universelt problem. Vi er alle afhængige af vaner og måder at tænke på og håndtere tilværelsens udfordringer på. Men vi er blinde for egne skyggesider, som lever skjult i det underbevidste.
3. Alle samfund er afhængige af sig selv og skaber en dyb, indbyrdes afhængighed. Der er afhængigheder, som er accepterede i selve kulturen. Som amerikaner nævner Rohr USA’s kollektive afhængighed af olie, krig og imperium.
4. En eller anden form for alternativ bevidsthed er en eneste mulighed for frigørelse fra disse selviske og kulturelle løgne. Meditation, bøn, kontemplation er den eneste måde at bryde fri af en enten-eller-tænkning og en overlegenhedstænkning.
Tag ansvar for dit eget liv
Richard Rohr gennemgår i bogen hvert eneste af de 12 trin, der fører fra selvet til ”Gud”, og hvis overordnede tema er: Tag ansvar for dit eget liv.
Efter indre renselse følger udadvendt åbenhed. Og tænker Rohr ikke blot på small talk og smukke samtaler med venner og nære familiemedlemmer, men en total åbenhed for forandring, for muligheder, for en universel connection med det overnaturlige, som blot er det naturliges erkendelse af ikke at vide og kunne alt selv. De tre dimensioner er:
1. Hold dit sindsrum åbent. Det er her meditation, bøn, stilhed og lignende kommer ind. sindet holdes åbent ved netop ikke at tænke eller sige en masse bønner eller ønsker, men blot være til stede i nuet, fokusere på det enkle, betragte det, der er lige for ens øjne. Være grounded, ville unge sige i dag.
2. Hold dit hjerterum åbent. Det er at turde huske tilbage på ens liv, også det, der har gjort ondt. Og tænker Rohr også på de traumer, der er overført fra generation til generation på måder, som er indlejret i opdragelsen og i familiens måder at være i verden på. Det kan man kalde ”arvesynd” uden at det er nogens skyld. Men at erkende det, er frigørende.
3. Hold dit kropsrum åbent, dvs. slip de kropslige forsvarsmekanismer. Sænk skuldrene, vær i verden, nyd vinden på din kind, smagen på din tunge, blikket fra din elskede, livsudfoldelserne hos dine børn og børnebørn. Enhver smerte gør, at vi lukker af, og det kan kroppen også mærke. Vær fri nu: Gå en tur, dyrk motion, træk vejret ind og ud, ja, mærk din krop.
Luften, Ånden, omgiver os
Dette er kun de første to trin af 12-trinsprogrammet. Men allerede her løsner afhængigheden sit greb om krop, sjæl og ånd, og inden længe vi man kunne gøre det umulige: trække vejret under vandet.
Ikke at problemet er væk, nej, man er stadig ”under vandet”, men man kan begynde at leve, ånde og bevæge sig stik imod alle afhængighedens odds. Og det skyldes at luft også skal forstås som ånd (det samme ord på oldhebraisk).
Som Richard Rohr slutter med at skrive:
Vi blev skabt til at indånde den Luft, som altid omgiver os, nærer os, og fylder os. Nogle kalder det Gud. Men disse tolv vigtige åndedrætsøvelser ved du med dig selv, at du kan trække vejret, og endda trække vejret under vand. For Guds åndedræt er over det hele.
Richard Rohr
Breathing under water – Spirituality and the twelve steps
SPCK 2018
