Det danske land gennem tid og steder

Professor emeritus Johannes Nørregaard Frandsen fortalte om landskaber og sprogbilleder under stadig forandring.

I år fejrer Næstved Folkeuniversitet 40-års jubilæum. Professor emeritus Johannes Nørregaard Frandsen kom til Næstved og forelæste over det danske landskab, som det har forandret sig gennem århundrederne og altid vil være under forandring.

Det var det tredje af en række arrangementer i anledning af jubilæet. Nørregaard Frandsen er kendt fra videnskabelige artikler i danske og udenlandske tidsskrifter om by og land som både modsætninger og hinandens forudsætninger.

Den 8. september talte han bl.a. om sin bog Hvor ligger provinsen.

Provinsen før og siden

Provinsen var i oldtiden det land, der var uden for Rom, Cæsars Rom, for Cæsar var centrum, og alt hvad der var udenfor, var udenom, var provincia, som en embedsmand styrede. Man er naturligt selv i centrum. Centrum var i forelæserens barndom den Nørregaard, der var Johannes Nørregaards i Grimstrup, nu i Esbjerg Kommune.

Vi fik allerførst fortællingen om hans barndoms særlige lege om foråret, for så skulle hans køer på græs. Han havde nemlig en stor besætning, ”ganske vist lidt hemmelig”. Det var ”hwolberky’r”, og de dukkede op i erindringen, da han på Messenger blev spurgt om det vestjyske ords betydning.

I bogen skriver han: ”Tænk, gamle dialektale former kan skrives på et socialt medie. Hvilket møde [mellem to sprog og to epoker]…” Sådan et kreatur hedder på rigsdansk en hulko,”(bogens side 147) og det er en sten med et hul i, så man kan stikke en snor i hullet og få trukket dette herlige legetøj med ud i marken.

Tale og skrift, billeder og musik

En særlig ting ved forelæsningen var at professoren helt undlod at vise billeder; men det var i sin orden, for hans sprog var så illustrativt, at publikum let så det hele for sig.

Til gengæld var det en fristelse at købe bogen, og det var en lige så god en læseoplevelse, og bogen har til gengæld et rigt materiale af billeder, der viser det danske land gennem tider og steder, ligesom Nørregaard Frandsen fremhæver musikken som sine medarbejdere til at belyse og oplyse læserne om hvad vi har hørt på og hvad vi kan læse.

Alvorlige indsigelser

Men ikke alt er idyl og opbyggelse. Læseren får også nogle skarpe angreb med, når forfatteren for eksempel anklager politikeres udtryk Ghetto. Nørregaard Frandsen fortæller ghettoens skamfulde historie, der afslører brutal forskelsbehandling af minoriteter - lige fra den første jødiske ghetto i 1516 i Venedig, der ekskluderede denne minoritet.

Johannes Nørregaard Frandsen anklager brugerne af ordene ’Udkantsdanmark’ og’ Ghettodanmark’ (s. 244) og kalder dem for ’ ondskabsfulde stemplingsord’.

Men bogen fortæller også at når tilliden virker mellem mennesker, lykkes integration, og han citerer Kaare Dybvad for at have refereret til en undersøgelse, der viser: ”bedst lykkes den i Næstved, Grindsted og Aabybro”. Således oplyst kan man nyde den første åndelig oplysning.

Johannes Nørregaard Frandsen
Hvor ligger Provinsen
256 sider
Gads Forlag

Marianne Olesen

Skribent og lektor

Marianne Olsen er tidligere lektor i fransk og religion i gymnasieafdelingen på Herlufsholms Skole og redaktør for SOS Racisme’s blad. Hun er også forfatter, foredragsholder og oversætter.

På Sameksistens.dk skriver Marianne reportager, boganmeldelser og kronikker om især menneskerettigheder og flygtninges og indvandreres vilkår.

Næste
Næste

Tænd og sluk med bæredygtig lampe