Opsang fra dødsdømt diplomat

Ungarns sidste gesandt i Danmark under Anden Verdenskrig forsvarede den frihed, som kendetegner Danmark.

Søren Peder Sørensens nye bog. Baggrund: Nazistiske soldater. Foto: Pixabay

Søren Peder Sørensen udbygger med sin József Kristóffy-biografi læserens viden om det ubrydelige venskab mellem danske og ungarske freds- og frihedselskere under nazistisk besættelse.

Under nazistisk åg  

Bogens hovedperson, der blev sendt til København som Ungarns gesandt (datidens betegnelse for ambassadør) i 1944, skulle nemlig ligeledes repræsentere et land, der var knægtet af nazisterne, og det var i den situation, han viste sin integritet og sin enestående personlighed.

”Vi er havnet i Danmark på grund af nazisterne, deres kollaboratører og landsforræderen Szalasi. I er kommet til Danmark med den mission at bidrage til undertrykkelsen af det danske folk, der er trofast mod sin frihed. I må ikke acceptere denne skamfulde rolle, ” skrev han.

”Mens jeg kunne virke i Danmark og også nu, hvor jeg har måttet forlade dette smukke land, har jeg gjort og kommer til at gøre alt, hvad der står i min magt for at støtte ideen om den danske frihed. Jeg gør ikke kun dette af sympati, men også fordi jeg er overbevist om, at jeg ved at bidrage til kampen mod en fælles fjende, også tjener den ungarske friheds sag.” (Jozsef Kristóffys appel til sine ungarske landsmænd, april 1945) (P. 123 f.)

Oprør som del af DNA

Kristóffy var barnebarn af en kendt biskop! Straks man får den oplysning, spærrer man øjnene op, for en ungarsk biskop gør tjeneste i den katolske kirke. Barnebarn? Hvordan kan det gå til? Videre oplysning får man længere henne i bogen, så allerede det gør, at man fordyber sig i læsningen og frabeder sig enhver forstyrrelse.

En vrimmel af velfortalte fakta

Og der er virkelig mange fakta, der kan støtte ens fremdrift i læsningen: Den ungarske gesandt bliver dødsdømt af nazisterne – heldigvis in absentia, så de får ikke fat på ham. Han bliver også deporteret af kommunisterne og lever sammen med sin kone Erzsébet i yderste fattigdom.

De får dansk indrejsetilladelse, så de kan bo her, men i flere år nægtede de ungarske myndigheder dem at forlade landet, og oprøret i 1956 kommer yderligere til at spærre dem vejen i lange tider. Deres datter Judith beretter om de sovjetiske grusomheder som hun har fået fortalt af sin mor:

”(..) De sovjetiske tanks [vendte pludselig] om og mejede folk ned,” så ”hun vadede i blod, hår og kroppe. Det var det helt store slagteri.”

Denne skribent husker radioens øjebliksberetninger og de store indsamlinger til de ungarske ofre. 

Her skal også henvises til danske usvigelige venner, Victor Skjold Heyde, Sven Ludvigsen og Laurits Bolt-Jørgensen som under hele det dansk-ungarske forløb handlede effektivt i venskabets ånd.

Samtaler og rigt kildestof

Søren Peder Sørensens fortæller i et særligt kapitel, hvordan bogen blev til, bl.a. inspireret af samtaler med datteren, der blev priorinde ved Roskilde Kloster. Hendes livlighed og humor viser sig både i samtale og i et brev forfatteren fandt i familiens arkiv i Paris, hvor hun skriver til en dansk bekendt: ”at hun i afmagt var begyndt at bede til den danske helgen Sct. Vilhelm, som var en franskfødt augustinermunk og abbed for Æbelholt Kloster i Nordsjælland:

”De ungarske nationale helgener har i øjeblikket fuldt op at gøre, og der er vel ingen, der i den forbindelse har tænkt at henvende sig til vor helgen. Jeg er overbevist om, at han har tid og mulighed for at bønfalde den Almægtige om friske nådereserver.” (p. 236)

Bryllup i Paris

Judith Kristóffy og ambassadør Svend Aage Sandager Jeppesen, traf hinanden i Paris, hvor Judith arbejdede i flygtningeregi, mens Sandager var knyttet til NATO’s Mission. De blev viet i Paris af den danske katolske biskop Theodor Suhr i 1953. (p.199f)

Judith Sandager Jeppesen, der altså senere blev priorinde ved Roskilde kloster, var især optaget af flygtninge i erkendelse af selv at være flygtning, for har man været det én gang, er man det altid.

Hendes forældre blev også danske statsborgere og fik et fredeligt otium på Bogø, hvor de alle fire er begravet.

Disse få indblik i en vanvittigt spændende og sand historie om en mand, hans morfar, hans kone og efterslægt er blot en lille smagsprøve på en nødvendig bog.

Integritetens smittende opmuntring

Det allervigtigste ved bogen om Jozsef Kristóffy er, at læseren på hver eneste af de næste tre hundrede sider er i selskab med mennesker af fuldkommen integritet, der også tiltrak medmennesker med den samme solide kvalitet midt i en forfærdende og forbryderisk verden.

I tilgift til den spændende læsning får man mange fine fotografier af kendte og mindre kendte historiske personer og steder.

Da Søren Peder Sørensens tidligere bog Den skjulte Alliance om et vestjysk sogns møde med de ungarske soldater under anden verdenskrig udkom, hed det:

”Når man har læst bogen, er det helt uforståeligt at man har kunnet undvære den viden og indsigt den bringer.”

Det gælder også for bogen om den dødsdømte ungarske gesandt, der endte sine dage som dansk statsborger på Bogø.

Søren Peder Sørensen:
Den dødsdømte diplomat
József Kristóffy – Ungarns sidste gesandt i Danmark
Forlaget SPANTOLA 2026