Sognepræst: Dommedag er aflyst

Juma Nellemann Kruses lille bog ”Jonas’ tegn” nytolker på profetens domsprofeti over Nineve. Når Jesus henviser til historien som et tegn, betyder det at alle mennesker bliver frelst i mødet med Guds kærlighed, enten før eller efter døden. Det kan man kalde sameksistens i eksistentielt perspektiv.

Redaktør Svend Løbner læser Juma Nellemann Kruses lille bog. En anelse rodet, men god til godnatlæsning.

Hvad er det, der gør historien om profeten Jonas i Bibelen så speciel, at Jesus ligefrem siger, at Jonas’ tegn er det eneste tegn, disciplene og farisæerne får?

Jo, svarer sognepræst Juma Nellemann Kruse i bogen “Jonas’ tegn”: Fordi Gud tilsyneladende aflyser dommedag til fortabelse.

Og dermed er bogens tema indkredset: Alle menneskers frelse. Ikke at Kruse lover det; det har han ingen magt til. Men han forudsætter at mødet med Guds kærlighed i Jesus Kristus både før og efter døden ikke kan resultere i andet, end at mennesker omvender sig og tror. Og troen er lig med frelse.

Omvendelse fører til ”ombestemmelse”

De fleste kender historien om profeten Jonas, der vægrede sig ved at blive sendt til den ugudelige by Nineve for at dømme straf over byen. Faktisk flygtede han i den stik modsatte retning, men blev på sejlturen slugt af en hval, som efter tre dage spyttede ham ud på land, så han reddede livet og i taknemmelighed alligevel bevægede sig til Nineve.

Her profeterede han som befalet dom over byen, som overraskende nok omvendte sig. Og så ombestemte Gud sig og – som Juma Nellemann Kruse beskriver det – aflyste dommen til fortabelse.

Endnu et fortolkningslag afdækkes

Den almindelige tolkning af Jonas’ tegn er, at ligesom Jonas opholdt sig i hvalens bug i tre dage, inden han blev spyttet ud, sådan skulle Jesus også være i dødsriget i tre dage inden opstandelsen.

Kruse fornægter ikke denne tolkning, men mener, at der ligger endnu et fortolkningslag og venter på at blive afdækket. Nemlig effekten af Jonas’ domsprofeti, det helt utrolige, at menneskers omvendelse kan få Gud til at ombestemme sig. Og når det kan ske, så får fortabelsen – i helvede eller andre forestillinger om straf – heller ikke det sidste ord.

Den uundgåelige omvendelse

Og omvendelsen, den kan mennesker ikke undgå at gennemføre, når de og vi møder Guds kærlighed i Jesus Kristus, både her i livet og efter døden. Dommen er således ikke en dom til fortabelse, men en dom til fællesskab med Gud i al evighed.

”At Jesus er Guds søn, at Jesus er verdens frelser, ham vi alle må sætte vores lid til, viser sig netop ved den almægtige kærlighed, han viser os, for med Jonas’ tegn fortæller Jesus, at med Hans, Jesu komme, dér er dom til fortabelse i praksis aflyst,” skriver Juma Ellemann Kruse (s. 62).

Omfattende og rodet indledning

Emnet alles frelse er kontroversielt, selv om det egentlig burde tages imod med kyshånd af alle, der elsker sine medmennesker. Derfor tager Kruse da også sine forbehold, da han dels siger, at han ikke er i stand til at garantere at sådan er det, og dels garderer sig med gode teologiske forfattere som Johannes Møllehave, Kaj Mogensen og Lars Sandbeck.

Bogens hovedafsnit består af otte prædikener, som indkredser emnet fra forskellige vinkler. Forinden er der både et forord og en omfattende indledning, der ganske rodet danner bagtæppe for prædikenerne, der stammer fra 2024 og begyndelsen af 2025.

Jonas’ tegn kunne have godt af en redaktør, der kunne gennemføre argumentationerne og skabe sammenhæng og klarhed for især de ikke teologisk uddannede læsere. Men prædikenerne er rigtig gode som andagter for alle.

Juma Nellemann Kruse
Jonas’ tegn
Linjer og Skud 2025.