Andreas Simonsens ”Dialog & Diskonjuktion om tro og etik” insisterer på menneskelig helhed mellem krop og sjæl, intellekt og følelser, som afsæt for erkendelse og stillingtagen til moral og etik.
Den menneskelige forstand har brug for at kategorisere for at forstå, at adskille dele for at forstå helheden. Deri ligger en fare for at sætte begreber hen i et hjørne, gør det ene begreb til en modsætning til det andet, og dermed miste blik for helheden.
Tænkeren Andreas Simonsen prøver at tage udgangspunkt i helheden for at forstå enkeltdelene. Krop og sjæl er rigtignok to dimensioner af tilværelsen, men de er også indflettet i hinanden og udgør derfor en enhed. Tænk blot på kærligheden, hvor et kys, et knus eller kærlighedsakten rent fysisk fremkalder sjælelige følelser. Eller hvordan angst kan mærkes som ubehagelig sitren i hele kroppen.
”Dialog & Diskonjuktion om tro og etik” hedder antologien af den dansk-jødiske tænker Andreas Simonsen. Dialog er et velkendt begreb, hvorimod diskonjuktion kræver et opslag på ordnet.dk. Her forklares, at ordet stammer fra latin og er en kombination af to begreber ”disjonctio”, som betyder adskillelse og ”jugere”, som betyder forene. Det er altså at kunne holde to størrelser A og B i spil samtidig og forstå, at de er to adskilte størrelser og dog gensidigt afhængige af hinanden og derfor uløseligt forenet.
Andreas Simonsen levede fra 1923 til 1991 og var klassisk filolog og etisk formidler. Han ville ikke kaldes filosof, for filosoffer er verdensfjerne, mente han. Simonsens ærinde derimod er at finde frem til en etik, der lader sig realisere. En balance mellem det etiske ideal og erkendelsen af den komplekse virkelighed, vi befinder os i som mennesker.
Andreas Simonsen behandler ikke blot forbindelsen mellem krop og sjæl, men også intellekt i forhold til følelser. Her bliver det rigtig spændende, fordi netop følelser ofte henlægges til noget svingende, upålideligt, uvederhæftigt. Det er nok sandt i mange tilfælde, men dybe følelser som fx mavefornemmelser og samvittighed er også med til at forme vores erkendelser. Vi kan vide, at noget er rigtigt, selv om vi ikke ved det intellektuelt. Vi har hvad svenskerne kalder samvittigheden: sam-vete, samviden, medviden.
Men ligesom følelser, trods deres bidrag til medviden, ikke alene er fundament for viden, så er intellektet det heller ikke. Andreas Simonsen går i rette med den form for videnskab, der blot ved fysiske forsøg og biologisk forskning siger hvad mennesket er. Hans anliggende er at finde frem til selve menneskeligheden, det hele menneskes konstitution, som afsæt for etik og dermed også tro.
Her er antologien en hyldest til den sunde fornuft. Fornuften, siger han, er mere end intellekt. Fornuften trækker også på nedarvet viden, erfaring og erkendelse, som så at sige ligger i blodet, i vanen, opdragelsen, ja, kulturen i det hele taget. Vi får altså en medviden foræret ved fødslen. Os, der har børn, kan jo nok se, når et barn skammer sig over at have snuppet en kage fra kagedåsen uden at få lov, også helt uden at blive indført i det moralsk forkerte i at stjæle.
Den sunde fornuft kalder Simonsen også ”livsvisdom”. Og konkluderer: ”Visdom, ikke videnskab, oplyser mennesket om dets paradoksale dobbelthed – som herligt viljesvæsen og som afmægtigt determineret naturfænomen.”
Her kommer han også ind på viljen. Hvor fri er den egentlig? Er jeg interesseret i sprog og vælger en sproglig uddannelse, fordi jeg virkelig vil, eller er det allerede noget, der ligger i kortene qua min familiebaggrund og hidtidige erfaring? ”Vi må nøjes med at konstatere en slags vekselvirkning mellem at kunne og at ville,” skriver Andreas Simonsen.
Det er så her det etiske kommer ind. Hvordan vurderer vi, om et valg er etisk korrekt? Her er der to paradokser at forholde sig til, skriver Simonsen: Det sindelagsetiske og det udfaldsetiske. Førstnævnte har med motiver og intentioner at gøre. Sidstnævnte handler om, hvad valget har af konsekvenser. Det sindelagsetiske synspunkt tager hensyn til, om sindelaget bag adfærden er godt; altså om vi har den rigtige grundindstilling. Det udfaldsetiske ser alene på virkningerne. Hvordan de to så påvirker hinanden, er Simonsens anliggende: Det rette sindelag bag en beslutning påvirker udfaldet til en vis grad. Men det modsatte er også tilfældet: realistiske resultater af gentagne beslutninger ender også med at påvirke sindelaget. Som når forkastelige beslutninger medfører ligegyldighed, apati, forhærdelse og afstumpethed.
Der er meget stof til eftertanke i antologien – og her har jeg blot anmeldt det første essay ”Dilemmaer – modstridende og dog samhørende idéer.” Antologien går videre med ”Sokrates – hans livsholdning og forkyndelse”, ”Grundtanker i jødedommen”, ”Erkendelse og Lidenskab”, ”Etikkens Grundlag”, ”Etikkens Indhold” og foruden en biografi om forfatteren også tre kapitler om ”Den personlige Simonsen”.
Læs mere om Andreas Simonsen her: www.andreas-simonsen.dk.
Andreas Simonsen
Dialog & Diskonjuktion
om tro og etik
FUKAST 2023
