Koncertpianist til akademikere: Hjerne og hjerte er ikke modsætninger

Hvad kan akademikere lære af musikkens verden? Det satte instituttet DIAS på Syddansk Universitet sig for at undersøge med et koncertforedrag ved musikprofessor Sven Birch.

Professor, komponist og koncertpianist Sven Birch. Foto: Michala Linn

Der er godt fyldt op i auditoriet på Syddansk Universitet tirsdag den 27. oktober 2026. Forrest i salen, mellem den sorte tavle og sæderækkerne, finder man årsagen: Et stort blankt Bechstein-flygel er i dagens anledning bragt ind på de akademiske gange.

DIAS, eller Danish Insitute for Advanced Studies, har nemlig inviteret professor, komponist og koncertpianist, Sven Birch, på besøg til et koncertforedrag under titlen ”How do you remember 150,000 notes in the right order?”

Instituttet er tværfagligt og arbejder på tværs af traditionelle opdelinger mellem humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fag. I dag udvides dette brobygningsarbejde til også at inkludere den kunstneriske tilgang:

- Vi skal høre Sven Birch i dag, fordi DIAS handler om kreativitet og leg, og det er også det, forskning handler om, indleder instituttets direktør, Sten Rynning.

- Og så glæder vi os til at få svar på, hvordan man kan have mere end 150.000 noder i sit hoved og skabe smuk musik ud af det.

Mellem hjerne og hjerte

Vi skal dog ikke langt ind i foredraget, før det viser sig, at den omfattende hukommelse, det kræver at optræde med klassisk klavermusik, kun er en fodnote i professorens bog. Han er optaget af noget andet, nemlig personlighed og det subjektive ståsted:

- Musik er ikke en eksakt videnskab. Det handler om følelse og kapacitet. Det subjektive er mere interessant end det objektive, indleder professoren, der er rejst fra Østrig til Odense i dagens anledning.

- Perfekte optrædener kan være uinteressante, fordi der ikke er noget menneskeligt over det. Musik kræver den perfekte balance mellem hjerne og hjerte, og ofte giver det mindre perfekte mere interessante resultater, uddyber Birch og sætter sig ved klaveret.

Musikalsk mesterlære

Herfra forløber koncertforedraget som en vekslen mellem fortællinger, der giver historisk kontekst, musikteori forklaret på klaveret og optræden af værkerne i deres helhed.

Det giver mindelser til min egen tid som klaverstuderende på Syddansk Musikkonservatorium, hvor viden formidles som mesterlære, altså som en blanding af praksis, fagligt indhold og personlige refleksioner. Og jeg tænker, at der måske er i denne formidlingsform noget særligt at hente for universitetsverdenen, der i høj grad drives af det skrevne ord og metode. Der er i hvert fald noget grundtvigsk over at overvære professoren formidle sin viden med indlevelse og praktiske eksempler, eller gennem det, Grundvig kaldte ”det levende ord”.

Musik med visdom
I løbet af foredraget får man ikke bare indblik i komponister som Bach og Beethoven eller deres produktioner. Man får også indblik i Birchs fortolkning og personlige forhold til deres musik og til den filosofi og visdom, musikken indeholder for musikeren:

- Beethovens Pathetique-sonate er første gang, vi hører en direkte sammenhæng mellem værket og Beethovens eget liv. Den er nemlig skrevet, mens komponisten var ved at blive døv, fortæller professoren og slår sonatens først akkord an: En dyb, skurrende mol-akkord.

- Se, det er et statement, konstaterer Birch, og salen griner. 

- Musikteoretisk set må man slet ikke have akkordens terts nede i bassen, fordi det lyder groft og direkte – men det er derfor, han gør det, forklarer professoren, og demonstrationen går over i en filosofisk refleksion:

- Livet er ikke altid smukt, så det skal musikken heller ikke være. Formålet med denne akkord er ikke vellyd. Han vil vække os! fortæller pianisten.

Det menneskelige er interessant

I et musikhistorisk perspektiv siger Beethoven med denne sonate farvel til æstetik som udgangspunktet for musikken og den orden og renhed, man blandt andet finder hos Bach og Mozart.

Professoren forklarer en udbredt trope, der lyder, at når Beethoven er bedst, når han de himmelske lag, alt imens Mozart allerede er der.

- Men for mig er Beethoven mere interessant, for han er dybt menneskelig. Han kæmper, erfarer pianisten.

Sideløbende med det menneskelige har alle gode værker en struktur bag sig, forklarer han. Også selvom man kan foranlediges til at tro, at musikken dumper ned i skødet på komponisten, der svæver væk i sine egne følelser. De gode komponister er i stand til at tage et materiale på ganske få takter og bearbejde det - harmonisk, i variationer og med modstemmer. Det man i musikteorien kalder kontrapunkt.

Musikere er historiefortællere

- Men ingen analyse uden praksis, siger foredragsholderen og sætter sig igen ved klaveret. Her demonstrerer han genialiteten i Bachs kendte C-dur-præludium, der i sin rørende enkelthed i rytme og form retter øret mod stykkets harmoniske udvikling; en rejse fra rene durklange ud i modulationer og spændte formindskede akkorder, før vi igen havner ”hjemme” i den rene C-dur. Lektien her er blandt andet, forklarer Birch, at mere ikke altid er godt. Nogle gange handler kreativitet og genialitet om at holde igen.

Til slut vender Birch tilbage til foredragets titel og hovedspørgsmål – for hvordan husker en pianist egentlig alle de toner?

- Musik er en abstrakt størrelse, men musikere ser toner i enheder. Du har ord og sætninger, som er en del af en større historie. Vi spiller ikke ”bare” musik, vi fortæller en historie, forklarer han.

Og som vi ved fra folkeeventyr og myter, der er overleveret mundtligt gennem århundreder, så er historier noget, den menneskelige hjerne kan huske.

Sven Birch deler sin viden og erfaring med tilhørerne. Foto: Michala Linn

Spørgerunde bliver tværfaglig vidensdeling 

Sven Birchs egen historiefortælling har ikke blot levendegjort musikhistorien for publikum, men også fået tiden til at flyve. Før vi ser os om, er det blevet tid til spørgsmål fra salen.

DIAS-direktør Sten Rynning er blandt andet interesseret i, hvordan Sven Birch ser og forædler det menneskelige i sine elever, når han underviser. For det er noget, der ofte diskuteres på instituttet, uddyber han.

- Der er forskellige typer professorer. Nogle dikterer mere eller mindre, hvordan den studerende skal spille. Min tilgang er at finde ud af, hvad der er indeni dem og gøre dem selvsikre nok til at vise det udadtil. Sig ja til din egen intuition, svarer klaverpædagogen.

Musik i direkte, menneskelig kontakt

Jeg spørger professoren, hvilken læring han håber, at det akademiske publikum tager med sig fra koncertforedraget i dag:

- Jeg håber, at publikum tager med sig, at hjerte og hjerne ikke er modsætninger – i arbejdet, men også i livet. Jeg siger ja til struktur, fordi det gør mig mere fri. Wienerklassisk musik er for eksempel stringent, men inden for denne stringens, kan vi lave den mest fantastiske lyd, reflekterer pianisten.

En anden deltager ser en parallel mellem det perfekte, men upersonlige klaverspil, Birch opponerer imod, og den stigende brug af kunstig intelligens. Det er nemlig begge tendenser, der har skabt en større interesse for hjertet og det menneskelige som modtendens. Men hvordan lokaliserer man, hvad der er menneskeligt, spørges der?

- For mig handler det om det virkelige møde ligesom i dag, hvor mennesker er i direkte kontakt med hinanden. Mange ting betyder ikke noget, hvis vi ikke skaber kontakt og kommunikerer med hinanden. Her åbner musik op for en del af mit følelsesmæssige liv, som jeg ikke ville have adgang til ellers. Det gør mig til en rigere mand, og det er fantastisk at kunne dele med andre mennesker, slutter Sven Birch.

DIAS (Danish Institute for Advances Studies) afholder gratis events og paneldebatter på Syddansk Universitet hele efteråret. Følg med i deres kalender her: DIAS Events

BIO:

Sven Birch er uddannet fra klaversolist fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og har siden studeret i Wien hos professor Alexander Jenner. Han har optrådt med et bredt repertoire af klassiske klaverværker og kammermusik i Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien. Siden 1992 har han undervist på Anton Bruckner Private University i Linz, hvor han nu er professor emeritus.