Fine nuancer i bog om religionsret

Boganmeldelse: Religiøse råd og domstole i Danmark viser et bredere billede af trossamfund i Danmark end dem, man får præsenteret gennem medierne.

Med bogen Religiøse råd og domstole i Danmark sidder man med en hvidbog i hænderne og opdager, at det er en nødvendig bog både til indsigt i de mange trossamfund, vi har her i landet, og i hvordan de har det i samlivet med det omkringliggende samfund.

Der er kort sagt tale om en bog man ikke vidste at man absolut må kende.

Over tyve sider reflekteres i begyndelsen over hvad religionsret er, og hvordan man kan sidestille reguleringen af religioner med andre, f.eks. sportsret, foreningsret og familieret. Derved får de enkelte trossamfund rammer, man kan færdes i, færdes mellem trosinstitutionerne og frem og tilbage mellem ens eget religiøse tilhørsforhold og det verdslige Danmark med landets sekulære paragraffers bestemmelser.

Folkekirken og de øvrige trossamfund

Naturligt nok fylder beretningen om Folkekirken mest. Ved gennemgangen af de forskellige forhold, der opstår ved livet i, sammen med og uden for Folkekirken, viser det sig, at der er store dele af dens problemstillinger, der ligner de mindre trossamfunds liv i forhold til livet udenfor.

Samtidig er det en af bogens kvaliteter, at den bliver en slags undervisning i den enkelte kirkes trosmæssige indhold i det område, der bestemmer medlemmernes adfærdsværdier. Det er jo netop de værdier, der kan slynge sig sammen med samfundets værdier udenfor. Det er særligt inciterende at blive gjort opmærksom på de kvalitative forskelle, samtidig med at blive opmærksom på, hvor begrænsede de er i kvantitet.

Hård disciplin mange steder

Realiteten viser at emnet indeholder beretninger, der er spændende som fortællinger. Fra medierne kendes beretninger om nogle af trossamfundenes hårde persondisciplin, hvor man straffer folk, der lever et andet liv end hierarkierne har bestemt for dem. Vi har hørt om nogle tilfælde gennem pressen, men hvidbogen viser at disciplin og overtrædelser finder sted mange steder.

Er det smartere at skrive om et mindre trossamfunds overgreb end forbrydelser i et større? Det er sådanne spørgsmål, læseren stiller sig. Det er velgørende, at bogen viser sig som en virkelig hvidbog, der nøgternt taler og, som det er denne læsers overbevisning, sætter sig for at bringe alt frem i lyset.

Mennesket og omsorgens dilemmaer

Når anmelderen har valgt at bringe omskæring som et eksempel blandt mange andre, skyldes det den almindelige interesse, der samtidig viser umuligheden af fællesskab, hvis man for alvor ønsker at bestemme over andre.

Friheden til at drenge bliver omskåret er en del af religionsfriheden, og religionsfrihed er en lovgivet rettighed her i landet. Men omskæring er især en nødvendighed for muslimer og jøder, selv om også andre praktiserer den skik. Det må konstateres, at hvis det udelukkende havde været en muslimsk skik, er der grund til at tro, at den var blevet forbudt.

Det er foreningen Intact Denmark, der argumenterer for barnets ret til at bestemme over sin egen krop. Det er det jødiske samfund i Danmark, der som svar siger, at et forbud ville udelukke jøder fra landet. Det er et sandt dilemma, som man ikke kan komme forbi, og her har religionsfriheden fået det sidste ord.

Bogen gør nøje rede for alle nuancerne i drøftelserne, akkurat som man kan læse om andre fænomener, f.eks. religiøs skilsmisse, ægteskab, blodtransfusion og meget mere.

Større åbenhed for dansk uddannelse

Endelig skal det nævnes, at man er opmærksom på værdien af at oprette danske uddannelser for de religiøse embeder i landet. Det ville være et fint initiativ, der kunne give lejlighed til større åbenhed.

Bogen, der indeholder 177 grundige noter med kildeangivelser, er resultatet af et samarbejde mellem fire forskellige fakulteter: Det Humanistiske, Det Teologiske, det Juridiske og det Samfundsvidenskabelige.

Malene Fenger-Grøndahl har med sin journalistiske bearbejdelse gjort bogen let tilgængelig, og Linda Friis har stået for et indbydende layout og opsætning.

Forfatterne takker specielt deres ”dygtige studentermedhjælp Maria Brock”, så man oveni læseglæden får et vigtigt indtryk af videnskabeligt glædesfyldt holdarbejde.

Brian Arly Jacobsen, Niels Valdemar Vinding, Mikele Schultz-Knudsen og Ida Hartmann
Religiøse råd og domstole i Danmark
175 sider
Udgivet af Københavns Universitet med støtte fra Dronning Marys Center

Marianne Olesen

Skribent og lektor

Marianne Olsen er tidligere lektor i fransk og religion i gymnasieafdelingen på Herlufsholms Skole og redaktør for SOS Racisme’s blad. Hun er også forfatter, foredragsholder og oversætter.

På Sameksistens.dk skriver Marianne reportager, boganmeldelser og kronikker om især menneskerettigheder og flygtninges og indvandreres vilkår.

Forrige
Forrige

Øvelser bragte freden helt ind i kroppen

Næste
Næste

Ny bog udfordrer Danmarks største ngo til dialog