Indrøm det dog: Israel begår folkedrab
Vi ser folkemordet transmitteret live på tv og sociale medier. Vi må handle. Og for at kunne det, må vi indrømme over for os selv: Det Israel har gang i er forbrydelser mod menneskeheden, etnisk udrensning og, ja, folkedrab.
Vi er vidne til et livetransmitteret folkedrab i Gaza. Staten Israel har nu i 19 måneder bombet løs på den lille landstribe, der ikke er større end Langeland. 52.000 palæstinensere er dræbt, heraf 17.000 børn.
Billeder og filmoptagelser fra anerkendte hjælpeorganisationer som Røde Kors, Red Barnet, Oxfam, Læger uden Grænser, Amnesty International og ikke mindst FN taler deres tydelige sprog. Boligblokke, hospitaler, universiteter, vejnet, marker, alt er ødelagt. Hele bydele er jævnet med jorden.
Samtidig har Israel i over to måneder forhindret nødhjælp i at komme ind i Gaza. Befolkningen får hverken vand, mad eller medicin. Børn dør af underernæring.
Hvad skal vi med flere beviser? Israels overgreb på to millioner palæstinensere i Gaza er ikke længere ”hævn” efter Hamas’ angreb den 7. oktober. Ikke en gang ordet ”krig” er dækkende. For krig føres af nogenlunde ligeværdige parter.
Her er det en suveræn overmagt med højteknologisk militært isenkram, der skyder, bomber og raserer civile palæstinensere. De overlevende forflyttes fra sted til sted for nogle familier op til 10 gange. Over 1 million børn fordrives hid og did. Senest stuves familierne sammen i små lejre mod syd.
Hvad skal vi med flere beviser? Vi ser tydelige forbrydelser mod menneskeheden. Med koncentrationslejrene i det sydlige Gaza også etnisk udrensning. Begge dele er Israels premierminister Benjamin Netanyahu anklaget for ved Den Internationale Straffedomstol.
Men folkedrab? Det ord tøver vi med. For det betinger ifølge Genevekonventionerne ”bestemte handlinger, som udføres mod en på forhånd defineret gruppe, med den specifikke hensigt at tilintetgøre gruppen”. Det er altså intentionen om at udslette en hel befolkningsgruppe, der definerer betegnelsen folkedrab.
Og den intention er bevist, mener FN-eksperter: "Disse handlinger (…) følger alarmerende, dokumenterede mønstre af folkedrab." Og derfor er der brug for at kalde forbrydelserne ved deres rette navn. For som FN udtaler: "Mens stater diskuterer terminologi - er det folkedrab eller ej? - fortsætter Israel sin ubarmhjertige ødelæggelse af liv i Gaza gennem angreb fra land, luft og hav, og fordriver og massakrerer den overlevende befolkning ustraffet."
”Disse handlinger,” siger FN’s særlige rapportør Francesca Albanese, ”udgør krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og endda folkedrab.”
Hvad gør vi så ved det? Det i hvert fald ikke nok at være bekymret og endda ikke at fordømme. Handlig skal der til.
Her tænker jeg på, hvordan man bør agere, når man er vidne til en trafikulykke. Først: Stop ulykken! Dvs. stop med at sende våbendele til de F35-fly, der bomber Gaza. Dernæst: Giv førstehjælp! Dvs. pres Israel til at tillade nødhjælpskonvojer at komme ind og uddele nødhjælp i Gaza. Som det tredje: Tilkald politiet! Dvs. hold krigsforbryderne ansvarlige. Bak op om folkeretten.
Hvor svært kan det være? Hvor længe vil vi tøve? Vi ser folkemordet transmitteret live på tv og sociale medier. Vi må handle. Og for at kunne det, må vi indrømme over for os selv: Det Israel har gang i er forbrydelser mod menneskeheden, etnisk udrensning og, ja, folkedrab.
