Ukraine-veteran: Krigen har ført os nærmere Gud og hinanden

Livet gik i stå, da granatsplinter ramte Yurii Severins ben. Men en tur på hospitalet og rehabilitering fra Mission East har fået ham på fode igen. Nu er han med til at genopbygge sønderbombede boliger i Mykolaiv.

Yurii Severin er i dag med til at genopbygge sønderbombede bygninger i Mykolaiv. Foto: Mission East.

Første regel ved trafikulykke: Stop ulykken! Anden regel: Red liv!

Yurii Severin fra det krigshærgede Ukraine har gjort begge dele. Forsvaret sit land. Skabt livsbetingelser for sit folk.

Vi møder ham i Mykolaiv over onlineforbindelsen WhatsApp. Han sidder smilende ved siden af Mission Easts landechef Kostiantyn Matsko, der fungerer som tolk. Og vi hører ham fortælle om sin rejse fra at være såret af granater ved fronten til nu at have kommet sig gennem Mission Easts veteranprojekt.

Her reparerer og genopbygger han sammen med 13 andre veteraner de huse og lejligheder, der er sprængt i stumper og stykker af russiske granater. Så de familier, der måtte flygte fra eksplosionerne, kan vende tilbage og så vidt muligt genoptage et almindeligt familieliv.

Har ikke mistet håbet

Man skulle tro, at alt håb var ude, når begge ben er brækket og skadet af granatsplinter. Men ikke for Yurii Severin.

- Vi er som fik kommet nærmere Gud og hinanden, fortæller han.

Mange ville i krig være bitre på Gud?

- Vi har aldrig mistet håbet i Herren. Tvært imod: Problemerne er med til at føre os nærmere Gud. Faktisk er der bygget 10 nye kirker i landsbyerne omkring Mykolaiv, siden krigen startede.

Granatsplinter ramte begge ben

Yurii Severin er 58 år og gift med Raisa, som han har fem børn sammen med – to drenge og tre piger. Da Rusland angreb Ukraine den 24. februar 2022, meldte Yurii sig straks frivilligt til hæren. Her skød han med skarpt – både med gevær og granatkastere.

- Jeg er slet ikke angrebslysten, men jeg var nødt til at forsvare mit land, forklarer han.   

Men så skete ulykken. Han blev selv ramt af granatsplinter. Nogle splinter skar sig gennem knæet i det ene ben. Andre kappede nerverne over i det andet.

- Det var helt uvirkeligt, som i en film, fortæller han.

Yurii fik sig slæbt hen i en garage, hvor han lå i timevis, mens blodet flød fra begge ben.

- Med Guds hjælp kan jeg i dag stå på begge mine ben og endda hjælpe med at genopbygge ødelagte huse sammen med mine venner fra veteranprojektet, smiler Yurii Severin. Foto: Mission East.

Opereret 10 gange

Langt om længe blev han opdaget, og der blev sendt bud efter hans bror ved fronten, som skyndte sig at få ham på hospitalet. Her måtte han gennem hele 10 operationer.

- Med Guds hjælp kan jeg i dag stå på begge mine ben og endda hjælpe med at genopbygge ødelagte huse sammen med mine venner fra veteranprojektet, smiler han.

Det er to år siden Yurii var ude for ulykken. Der var mange, der kom galt afsted det år, supplerer Kostiantyn Matsko. Han fortæller om veteranprojektet:

- Vores mission er at støtte krigsveteraner, så de kan blive genintegreret i samfundet. Enhver person, der forsvarer Ukraine, fortjener vores omsorg og støtte, fastslår han.

Indre og ydre genopbygning

Veteranprojektet har både en psykisk, social og fysisk side. For mændene er det lægende blot at have noget konkret at rive i:

- Jeg er taknemmelig for, at jeg sammen med de andre veteraner kan være til hjælp på en elle andet måde. Være til nytte. Det betyder alt, siger Yurii Severin.

Genopbygning af psyke og fysiske omgivelser går hånd i hånd, når ruiner rives ned og beton og andet byggeaffald sendes til Neo-Ecos genbrugsplads, hvor affaldet knuses og forvandles til ny beton. Og når nye mure bygges op, vægge pudses, vinduer og døre sættes i, og ja, al vandforsyning og kloakering geninstalleres.

En hverdag uden angst

Det handler om normalitet. At genoptage en hverdag uden angst for krig og konflikt. Her er de sociale aktiviteter for veteranerne og deres familier guld værd. At gå i teateret, se en film i biografen, dyrke sport og motion. At komme lidt væk og stille tankerne i bero.

- Tak for at hjælpe os på fode – også vores familier og vores børn! De har også fået lov til at hvile sig. Børnene har jo ikke haft familieferie i flere år. Og de var helt alene med deres mor, mens jeg var væk. Jeg takker alle, der rækker os en barmhjertig hånd. Det viser, at Gud ikke har forladt Ukraine.

Hvordan har rehabiliteringen virket rent psykisk?

- Jeg er begyndt at stole mere på Gud og regne med hans hjælp trods krig og prøvelser. Når jeg gør det, kan jeg se hans hånd alle vegne. Jeg ved, at Gud er med hver eneste af os, og at hans barmhjertighed ikke vil tillade, at vi drives ud af Ukraine.

’Krigen har forenet os’

Hvordan føles det at skulle forsvare Ukraine?

- Gud har givet mig en familie, som jeg skal beskytte og forsvare. Jeg har det, som der står i evangeliet: ”Større kærlighed findes ikke end at sætte livet til for dem, man elsker”. Derfor gjorde jeg det nødvendige. Jeg vil endda give mit liv, for at mine børn og mit land kan have en fremtid.

- Jeg kan mærke, at befolkningen er rykket tættere sammen. Krigen har faktisk forenet os. Vi er et fredeligt folk, og vi tror på Gud. .

Beder også for Ruslands kristne

Yurii Severin holder en kort pause, inden han fortsætter:

- På en eller anden måde har krigen fået os til at reevaluere vores forhold til Gud. Samtidig beder kirken for de troende i Rusland, som ikke ønsker krig. De er også fredselskende mennesker.

- Ukraine gennemgår en slags eksamen lige nu. At vi selv i svære stunder lærer at stole på Gud, dvs. ydmyge vores hjerte i en sådan grad, så vi ikke er aggressorer i kampen mod aggressorerne. Freden skal komme fra hjerterne frem for at gengælde ondt med ondt. 

- Mens krigen har stået på, er der bygget 10 nye kirker i landsbyerne omkring i vores by. Mennesker er kommet nærmere Gud. Det takker jeg Gud for. For både liv og død er i hans hænder.

Artiklen er skrevet i samarbejde med hjælpeorganisationen Mission East, der også samler ind til Yurii Severin og andre veteraner for at hjælpe dem på fode efter krigen.