Jøder, kristne og muslimer fejrede grundlovssikrede rettigheder

Grundloven, vores grundlag for religionsfrihed, er vores faste grund midt i de omgivende jordskælv. Det stod klart ved grundlovsmiddag i København.

Alle deltagere ved grundlovsmiddagen. Foto: Betül Sert

Den 5. juni 2026 var det 177 år siden vores Grundlov blev givet og det spæde demokrati fik fast jord at gå på. Forskellige tider har haft forskellige mærkesager, som kunne understreges med udgangspunkt i Grundloven.

I år, hvor der er så meget kævl og strid både i vores eget lille land og i verden omkring os, kan den menneskelige værdighed bedst fejres ved i fællesskab at højtideligholde religionsfriheden.

Et overraskende sted for fællesspisning

Lundehus Kirke på Østerbro i København var vært for en helt særlig oplevelse. Sognepræst Julie Birgitte Damlund tog initiativet til Grundlovsmiddag sammen med Hasan Ademovski, Dialogforum.dk, Mette Geldmann, New Outlook og Yasin Gül, Hizmet Danmark.

Hizmet Danmark er en samfundsbevægelse, der præsenterer sig selv som værdibåren med et citat af Fetullah Gülen:” Man kommer ingen vegne med had og vrede. Det er den, der nærmer sig med kærlighed, som vinder.”

Merete Christensen fra New Outlook havde sendt skribenten et fotografi af kirken, hvor hun selv er konfirmeret. Den ligner en pyramide.

Fysisk, åndelig og intellektuel føde

Folk var strømmet til. Inden man kunne glæde sig over taler og sang, blev man mødt af dufte og brogede syn fra en buffet, hvor alle efter smag kunne finde noget lækkert at spise.

Hasan Ademovski bød velkommen fra Dialogforum. Han er værten fra Dialogforum, der har et særlig indbydende punkt i sin virksomhed: Min højtid, hvor man bliver inviteret til at deltage i højtider, som er andre trossamfunds og opfordret til at invitere folk ind til ens egne højtider. F.eks opfordres kristne til at invitere muslimer og jøder til jul. Muslimer og jøder kan invitere til ramadan og pesach, så vi med Dickens’ ord kan lære hinanden bedre at kende.

Folkeskolelovens uvurderlige betydning

I sin velkomsttale fremholdt Julie festdatoen: Grundloven er ”ikke én lov, men en samling af love som blev vedtaget allerede i 1814 (…) Folkeskoleloven. Altså et lovkrav om skolegang – men jo også en lovbefæstet ret -, der gjaldt alle børn i Danmark.

”(…) uddannelse er noget af det væsentligste i et demokrati. Visionen om demokrati er en vision om myndige borgere, der er i stand til at træffe valg ud fra deres tro, overbevisning og livssituation.

I et samfund af myndige borgere er der ingen, der behøver at undertrykke hinanden. Det er det som de grundlovssikrede friheder i bund og grund handler om. (…) De grundlovssikrede frihedsrettigheder handler om de(..) rammer, hvor vi kan udfolde os i fællesskab uden at den enes frihed bliver et overgreb eller en begrænsning af den anden.”

Fredsbevægelsens svar er dialogens fællesskab

Mette Geldmann fortalte i sin tale om den danske fredsbevægelse New Outlook: ”Vi er meget taknemmelige og glade for at være medskabere af arrangementet i dag – og for at være en del af de støttende netværk, som prioriterer dialog- og fællesskabsinitiativer, der bringer mennesker sammen på tværs af forskelle” Mette understreger altid vores sorg over krige – og særligt dem i Mellemøsten. Hun sluttede talen om sit emne: ”Vi tækker vejret dybt, søger at finde indre ro og giver også plads til smerte, gråd, sorg, tillid og håb – og glæde ved livet.”

Det er denne holdning der kan opleves i et andet, planlagt arrangement, hvor unge palæstinensere og jøder kommer og beretter om livet set ud fra deres personlige synsvinkel.

Yasin Gül holdt sin takke- og velkomsttale på Hizmets vegne og understregede med de forrige talere fællesskabets betydning midt i en omverden, der synes hellere at splitte og få ret, end ved at dele de glæder, der hører det fælles måltid til.

Stemningen var let. Humøret var højt. Vi var enige om at denne glade forsamling markerer en anden slags – upolitisk- parallelsamfund

Vært og digter

Ved nærmere undersøgelse kan man finde at Julie Damlund også er digter. Her skal citeres en strofe fra hendes digt Sproget, der maler et billede af dette års helt særlige grundlovsdag:

Sproget giver ord for Gud
Når verden vil forligelse
Ordet heler sår og brud
En nådestol
En morgensol
Det ender med velsignelse

Jakob Skovgaard-Petersen. Pressefoto

Efterskrift: Arabisk hjemsted for jøder

Søndag den 7. juni var sidste dag i den jødiske kulturfestival. Ved et arrangement af New Outlook talte Jakob Skovgaard-Petersen om "Jøders rolle og status i den arabiske verden, historisk og i dag”.

”Den arabiske verden har været hjemsted for jøder gennem mere end 2000 år. Fra begyndelsen af den muslimske periode i 620'erne og gennem de følgende mange århundreder var den arabiske verden et relativt stabilt hjemsted for jødiske menigheder, trods lav status og diskrimination.

Dette ændrede sig i det 20. århundrede, hvor konflikten om Palæstina kom til at dominere, og europæisk anti-semitisme slog rod. Denne anti-semitisme var ligefrem statspolitik i Israels nabolande i de første årtier, men såvel stater som liberale intellektuelle begyndte fra 1990'erne at konfrontere den.”

Den konfrontation blev kortlagt med mange nuancer uden sort-hvide udskejelser. Her skal også anbefales Skovgaard-Petersens fremragende bog Muslimernes islam – og alle andres.