Henriettes drøm gik i opfyldelse – mod alle odds

Henriette Johansen havde en svær skolegang. Alligevel uddannede hun sig til lærer og underviser nu elever på hospitalsskibet Global Mercy to år frem.

Krise betyder vendepunkt. Det er Henriette Johansen et godt eksempel på. Efter en svær skolegang på grund af ordblindhed, fik hun hjælp og bestod sine eksamener til bravur. Og da hun hørte om hjælpeorganisationen Mercy Ships tænkte hun: Det er drømmen!

Livet skulle dog tage en omvej. Efter få måneder som kokkeelev fandt hun ud af, at det kunne hun ikke holde til. Tonen i køkkenet var simpelthen for grov. Hun var ved at gå ned med flaget.

Men så åbnede der sig en anden mulighed. Et ”kald” kalder hun det i dag. Hun kom ind på Den frie Lærerskole i Ollerup på Fyn og er i dag lærer med speciale i at undervise i privat- fri- og efterskoler. Og nu er hun draget ud på de vilde vover på det store hospitalsskib Global Mercy i Sierra Leone i Vestafrika. Og har forpligtet sig i to år, for at børnene af den frivillige besætning kan opleve en form for kontinuitet i det fremmede.

En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu

Sådan ser en krise ud på den anden side. Et vendepunkt, der ikke blot betød ny faglighed, men også en helt anden omgangsform, fortæller 35-årige Henriette Johansen.

- Da jeg ankom til skibet, oplevede jeg et enormt fællesskab. Den første morgen stod jeg lidt forvirret uden for spisesalen, men så kom der én og spurgte om ikke vi skulle spise morgenmad sammen. Da oplevede jeg, at en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. Det fangede mig virkelig, at alle blot ønsker, at du skal trives, have det godt og lykkes i din opgave.

Hun havde hørt om Mercy Ships allerede for 12 år siden. Og tjekket internettet for alle informationer.

- Det var bare drømmen! Efter Den frie Lærerskole havde jeg erfaring med at undervise internationale elever på en efterskole. Alt pegede på, at jeg skulle undervise på Mercy Ships, fortæller hun.

Eleverne får hurtigt hjælp

Henriette Johansen underviser nu børn af de 600 frivillige, der enten arbejder som sundhedsprofessionelle eller er almindelig besætning på det store hospitalsskib. Ud af skolens 57 elever underviser hun seks elever i 6. klasse, seks elever i en blandet 7.-8. klasse og fem elever i en 9.-10. klasse. De får alle undervisning i naturfag, dvs. biologi, kemi og fysik.

- Det er fantastisk at være sammen med børnene og de unge i de små klasser. De kan hurtigere få den hjælp, de har brug for. Samtidig kan det være en udfordring for mig som lærer, da der er færre elever at interagere med i undervisningen. Til gengæld er eleverne nødt til at komme ud af busken, når vi diskuterer et emne.

Nu kan jeg klare hvad som helst!

- De kan ikke gemme sig i klassen, tilføjer hun og husker med smerte tilbage på sin egen skolegang.

- Jeg har aldrig selv syntes, det var nemt at gå i skole. Jeg syntes faktisk, det var supersvært. Men så blev jeg testet ordblind som 21-årig. Dér fandt jeg ud af, hvad der var galt. Og fandt nøglen til, at skole faktisk kan være sjovt.

Hvordan det?

- Fordi jeg fandt ud af, at der var en grund til, at det var svært for mig. Der var det her store bjerg, som jeg skulle bestige, men som jeg hele tiden gled ned af igen. Lige pludselig fandt jeg ud af, at det er fordi, jeg er ordblind. Så fik jeg nogle redskaber, der gjorde, at jeg kunne kravle op over det bjerg. Og da jeg siden fik 12 i større skriftlige opgaver i HF, tænkte jeg: Nu kan jeg klare hvad som helst!

Det er ok at være anderledes

- Det blev vendepunktet for mig. Et vendepunkt, der betyder, at jeg i dag har større forståelse for elever, der må kæmpe med indlæringen. Vi har jo hele spektret på skolen.

- Når jeg deler min historie med eleverne, kan jeg mærke, at de får en forståelse for, at det er ok at være lidt anderledes, og at de ikke er de eneste, der har det svært i skolen.

- Det synes jeg er fedt. At jeg kan bruge mine egne erfaringer – både personligt og fagligt. For jeg kan lide at lave mad og er faktisk god til det. Men jeg kan endnu bedre lide at give min faglighed videre og hjælpe eleverne til at bestige bjergene i deres liv, slutter Henriette Johansen.

Global Mercy er en af hjælpeorganisationen Mercy Ships’ to hospitalsskibe langs Afrikas kyster. Skibene drives af tilsammen 1000 frivillige fra over 60 nationer. På Global Mercy i Sierra Leone og Africa Mercy i Madagaskar tilbydes specialkirurgis operationer for alt fra grå stær og læbe-ganespalte til store tumorer og andre fysiske misdannelser.

Næste
Næste

Afrikansk spiritualitet: Universet er helligt