Hovedstadstræf gav indblik i Grønland under overfladen

SAMEKSISTENS var med, da Foreningen Norden afholdt det årlige hovedstadstræf i Nuuk den 5.-9. marts.

Fire en halv times flyvning fra København kom besøgende med studieoplagthed til Nuuk. Flere kom med samme fly, som de var gået om bord i efter at være rejst til København fra Norge, Sverige og Åland, mens deltagere fra de andre nordiske lande, Finland, Færøerne og Island kom ad andre ruter.

Støtte til nordisk sammenhold

Anledningen var Foreningen Nordens Hovedstadstræf 2026. Programmet for besøget i Nuuk var både fyldt med formidling af Inuitkultur og mulighed for at komme omkring på egen hånd.

Foreningen Norden blev grundlagt i 1919 efter første Verdenskrig, og nu, 107 år senere virker den vigtigere end længe. Netop i år har nye medlemmer ønsket at støtte det nordiske sammenhold ved at melde sig ind i foreningen, og med den geopolitiske situation har det været helt i tidens ånd, at det årlige hovedstadstræf skulle være i Nuuk.

Overraskende mange deltagere

I sin velkomsttale fortalte Benedicte Dahl Nielsen, at de var blevet overrasket over de mange tilmeldinger – vi var vist i alt 83 – med 36 fra Danmark – så de måtte handle hurtigt for at finde et sted, hvor vi alle kunne være ved de fælles møder. Det lykkedes i forsamlingshuset.

Endevæggen er prydet af et billede af byens vartegn, Sermitsiaq, som man kan se i virkeligheden udenfor dækket af sne. Sermitsiaq er også navnet på Nuuks avis, der fra 1980 er blevet landsdækkende og er skrevet på både grønlandsk og dansk.

Udfordringer kræver ukuelig robusthed

”Hvor er det godt at se så mange mennesker, der er kommet hertil, fordi I er interesserede i vores kultur og vores arbejde,” begyndte Mia Chemnitz sit foredrag.

Hun var helt åben med sin fortælling om hvor hård den seneste tid har være hos dem, med udfordringer, der kræver endnu mere ukuelig robusthed, som de ellers nok har brug for på grund af Arktis’ særlige vilkår. Men også hvor inuits livs- og verdensforståelse lader intet gå til spilde, og hvor alt, hvad vejr, fauna og flora byder på, skaber et samliv med mennesket. Det kan den øvrige verden sandelig lære meget af.

Mia Chemnitz var senere at finde i en forretning med de smukkest tænkelige sælskindsforarbejdninger og strik i moskusokse.

Friske og lækre retter

Luften og vandet er noget som vist kun kan opleves i Grønland. Denne rejsende, som dog kender noget til Europa og lidt til Kenya, har aldrig færdedes i så ren luft eller drukket så vidunderligt vand, at det næsten var synd at brygge kaffe af det. Allerede den 5. marts fik vi smagsprøver ’tapas’ kaldtes det, men det var mættende retter med f.eks. tun, suppe med kammuslinger eller moskustatar.

Om aftenen de andre dage, når den trætte vendte hjem til hotellet og bestilte et stykke mad med laks eller rejer, måtte det igen opleves som det friskeste og lækreste. Og hvor man sover godt efter en vandretur i Nuuk.

Havets moder, ånder og spøgelser

I et land, hvor vejret bestemmer, lever man med ånder og spøgelser samtidig med at kristendommen har sin uomgængelige indflydelse. Det var i den hensigt at Hans Lynges Den usynliges vilje havde været en mental forberedelse.

”Folk siger, at de ikke tror på spøgelser,” fortalte Maria Kreutzmann, ”men så tilføjer de straks: ”Vil du høre en spøgelseshistorie? Der er ikke tale om guder, men der er mange væsener hos os.”

Og så fik vi historien om Havets moder, der havde klamret sig til den båd, hendes far havde styret. Han huggede efterhånden leddene af fingrene, og til sidst blev hun opslugt af havet, hvor hun sørger for alt, hvad man kan fange der. Deraf komme de tatoveringer man får sat på fingrene, så de ligner ringe.

Mumier udstillet på Grønlands Nationalmuseum

En gammel filmplakat fra 1956 var kommet på museum: Qivitoq (Fjeldgængeren) med Poul Reichhardt og Astrid Villaume. Den museumsbesøgene var hurtigt på rejse i tid og sted.

I 1972, blev to stendækkede grave fundet af et par jægere. Der lå seks kvinder og to drengebørn. I 1978 sørgede Grønlands Nationalmuseum for at gravene blev undersøgt: Mumierne er gravlagt ca. år 1475, og det er klimaet og placeringen, der har muliggjort at man kan undersøge både klæderne, huden, håret og neglene.

Pludselig står man foran en montre og ser på medmennesker, der levede for over 500 år siden.

Erhvervslivet

Christian Keldsen, der siden 2020 har været direktør for Grønlands Erhvervsliv berettede om den særlige måde at indrette det grønlandske samfund på:

Skattereglerne er enklere og meget forskellige fra de danske. Man kan ikke eje jord i Grønland, så når man skal bygge, kommer man til at eje sit hus, mens myndighederne giver tilladelse til byggemodning, kloakker og hvad der skal til.

I det lys bliver det så meget mere grelt, at en mand, der tror at han er almægtig vil købe ’et stykke is’, for det kan ingen. Uvidenheden hos verdens mægtigste mand er åbenbart lige så grænseløs som Grønlands eget kæmpestore grænseløse land.