Wanda overlevede krig i DR Congo. Nu driver hun en forretning i vækst
”Sorrig og glæde vandre til hobe,” lyder en salme. Det oplevede jeg i kæmpestor flygtningebosættelse i Uganda. Wanda oplevede krigens gru, men viser imponerende iværksætteri.
Af freelancejournalist Svend Løbner, direkte fra Uganda
Jeg vidste ikke at øjne kunne blive så mørke. Fra naturens side, ja. Men ikke så dybmørke af knugende sorg, af afmagt, af bitterhed på lur.
Wandas mand blev skudt af krigere fra nabostammen i DR Congo. Parrets eneste barn, en lille pige, blev voldtaget.
Moren kan næsten ikke få ordene over sine læber. Hun bliver stille. Læberne er presset sammen af skam.
Jeg interviewer Wanda i hendes lille hus i den kæmpestore bosættelse Kyaka II i det vestlige Uganda, ikke langt fra grænsen til DR Congo. Bosættelsen rummer 150.000 congolesere, der har slået sig ned i et værtssamfund på 250.000.
De kaldes ikke flygtninge i Uganda. De kaldes ”mennesker med behov” eller ”mennesker, vi betjener”. Noget vi godt kunne lære af i Danmark.
Blikket får liv, mens hun fortæller
Wandas historie slutter ikke her. Bag hende ser jeg to store sække med majs, og hun fortæller, at hun – mens hun og datteren i begyndelsen modtog fødevarehjælp af FN’s World Food Program – samtidig dyrkede majs på den lille jordlod, hun fik tildelt, da hun ankom til bosættelsen for 13 år siden. Snart kunne hun høste og sælge majsen med fortjeneste.
Her begyndte hendes forretningseventyr. I samarbejde med en såkaldt spare-lånegruppe. Den vender vi tilbage til.
Blikket får liv, mens hun fortæller. På trods af, at hendes mand ikke yder det mindste til familiens underhold, men modsat drikker mange af pengene op. Manden giftede hun sig med i bosættelsen i håb om at de kunne danne familie. Parret nåede at få fire børn, som Wanda nu er ene om at forsørge.
Blikket har stadig liv. På trods. Og skridtene er faste, når hun hurtigt viser vej til den butik, hun har startet, og nu har ansat to andre kvinder i.
Handler med støtte fra spare-lånegruppe
Smilet bliver bredt, når hun åbner døren ind til butikslageret. Mindst 10 store sække med majsmel tårner sig op. Og selve butikken bugner med dagligvarer. Ude på terrassen er poser med majsmel, jordnødder og kassava-rødder udstillet.
Wanda vejer varerne af til kunderne på en vægt, hun har modtaget af ADRA Danmark. Et symbol på den viden, hjælp og sparring, hun har modtaget i den spare-lånegruppe, hjælpeorganisationen har søsat. Og som hun har investeret i og lånt fra, når der var behov.
I ADRA’s spare-lånegrupper kan medlemmerne nemlig indskyde en lille del af deres overskud ved dyrkning eller forretning. Og så på fuld demokratisk vis låne af gruppen, når der er behov for at bygge et nyt halvtag, investere i nyt inventar eller noget helt tredje.
Men én ting er at opbygge et samfund fra bunden ved at give befolkningen mulighed for mere end at leve fra hånden til munden. En anden ting er det gåpåmod, ja, den helt utrolige overlevelseskraft, mennesker som Wanda demonstrerer.
Imponerende motivation og handlekraft
Jeg blev dybt rørt over at se mørket i hendes øjne. En brøkdel af sorgens tyngde fyldte rummet, mens vi talte sammen. Men jeg er samtidig også opløftet af den energi og glæde, der lyser ud af hende, når hun fremviser sin butik. Og jeg tænker: Hvordan overlever mennesker den smerte, hun og tusindvis af andre har oplevet?
Det gør mig ydmyg på egne og hjælpeorganisationens vegne. For selv om jeg i Kyaka II har været vidne til ADRA’s imponerende arbejde med hospital, skole og ja, spare-lånegrupper, der også indebærer oplæring i klimasmarte dyrkningsmetoder, så er det mennesker som Wanda, der virkelig gør forskellen. Uden denne indre ”opstandelses-kraft” - kunne man fristes til at kalde det her i Påsken - var butikken, køkkenhaven, marken eller fiskedammen aldrig blevet til noget.
Udlån besluttes demokratisk
ADRA Danmark støtter 70 spare-lånegrupper i de to bosættelser Kyaka II og Ramawanga. En pendant til de sparekasser, vi kender i Danmark.
Gruppemedlemmerne kommer både fra bosættelsen og fra værtssamfundet. Derved undgås misundelse og stridigheder. Medlemmerne kan ansøge om lån, og det besluttes demokratisk i gruppen, hvem som kan låne hvor meget.
Den fælles kasse har tre hængelåse, så gruppens formand, kasserer og sekretær skal være til stede samtidig for at åbne kassen.
Det giver 5 procent i renteindtægt at investere i spare-lånegruppen og det samme at låne *). Lånene gives typisk for tre måneder ad gangen. Men drejer det sig om hurtig omsætning af varer på det lokale marked, tilbagebetales lånene typisk hurtigere.
Penge og hårdt arbejde har givet bonus
ADRA’s medarbejdere giver undervisning og sparring undervejs. Både i økonomistyring, forretningsdrift og dyrkning af næringsrige grøntsager som tomater, kål, spinat, auberginer og peberfrugt. Da de tildelte jordlodder som regel kun er 30 gange 30 meter, betaler ADRA også 70 procent af udgifterne, når medlemmerne lejer jord af værtsbefolkningen den første sæson. ADRA har netop også indkøbt en mølle, så grupperne kan male deres majs til mel. Huset til møllen har spare-lånegrupperne selv bygget og betalt, ligesom de selv betaler brændstof og andre driftsomkostninger, samt vedligehold.
En gang om året nulstilles projektet, idet alle lån betales tilbage og indskyderne får deres kapital retur. Da holder gruppen en fest. For da er cirklen sluttet. Pengene er kommet ud at arbejde og handel og hårdt arbejde har givet bonus.
Det er Wanda blot et af mange eksempler på. Hun kan forsørge sin familie og sende sine børn i skole. Hun kan ansætte folk i sin forretning. Men mest af alt: Hun kan trække vejret dybt ned lungerne af selvrespekt.
Jeg ser det i hendes øjne.
*) Fakta:
I de fleste værtssamfundsgrupper optjener medlemmerne en månedlig rente på deres opsparing på 5 procent. I de fleste flygtningegrupper optjener medlemmerne 10 procent. Denne rente deles årligt efter fordeling sammen med udbytte.
Renten på lån er 5 procent månedligt for de fleste grupper og for nogle få på 10 procent månedligt.
Lån ydes i op til tre måneder, hvorefter de skal tilbagebetales. Der opkræves et gebyr for forsinket tilbagebetaling.
Hele opsparings- og udlånscyklussen afsluttes årligt og genstartes året efter. Udbyttet deles mellem medlemmerne baseret på deres opsparing. Nogle få vælger at reservere midler til investering i det følgende år.
Svend Løbner er freelancejournalist med speciale i udviklingsarbejde. ADRA Danmark er Adventistkirkens hjælpeorganisation. Wanda er et pseudonym. Hendes rigtige navn er forfatteren bekendt, men er holdt skjult af hensyn til hendes og børnenes sikkerhed.

