Hvilken verden lever zionister i?
Hvor er vi henne i verden, hvis vi ikke har organisationer, der kæmper for retfærdighed og menneskers overlevelse?
Foto: Unsplash
Tidligere generalsekretær i den kristne lobbyorganisation Ordet og Israel Ole Andersen bruger en hel kronik i Kristeligt Dagblad lørdag den 20. juni 2026 på at opfordre til at stoppe radikaliserende retorik på sociale medier, et sprogbrug, der efter hans mening kan ende med vold mod jøder.
Her må man bare spørge: Hvilken verden lever du i, Ole Andersen, når du som bekendende zionist harcelerer mod ord. Men slet ikke forholder dig handling. Endda grov vold.
Ja, det er uacceptabelt, når demonstranter råber ”Død over IDF!” Men hvor på skalaen er så den israelske hærs drab på over 70.000 palæstinensere i Gaza? Det forholder du dig slet ikke til. Ej heller jødiske bosætteres vold mod palæstinensere på Vestbredden, mens israelsk politi og militær ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B’tselem ser stiltiende til. Ikke en gang Israels angreb på Sydlibanon, der ifølge Folkekirkens Nødhjælp har dræbt hundredvis og sendt over 1 mio. mennesker på flugt, forholder du dig til.
Ja, hvilken verden lever zionister i? I sammenblander totalt IDF, staten Israel og jøder som etnicitet. IDF udfører Israels højreradikale regerings beskidte arbejde. Staten Israel kan man have forskellige meninger om. Jøder har menneskerettigheder ligesom alle andre.
Ikke alle jøder bakker op om staten Israel. Ikke alle israelere bakker op om IDF’s fremfærd. Derfor er det vigtigt at holde tingene adskilt.
Det virker temmelig verdensfjernt, når du endda kritiserer hjælpeorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, som redder og forsvarer mennesker. Læger uden Grænser er en af de få hjælpeorganisationer, der insisterer på at blive i Gaza og hjælpe befolkningen. At der kan være brodne kar blandt lokale medarbejdere, legitimerer ikke IDF’s angreb på en af deres klinikker. Når den anerkendte menneskerettighedsorganisation Amnesty International dokumenterer Israels fremfærd i Gaza som folkedrab, bør det skabe eftertanke, selvransagelse, genovervejelse – ikke automatisk benægtelse.
Hvor er vi henne i verden, hvis vi ikke har organisationer, der kæmper for retfærdighed og menneskers overlevelse? Så kommer det jo i sidste ende også til at gå ud over os alle sammen, også jøder.
Der er ikke tid til at være nærtagende over folks sprogbrug – også selv om det ikke er ord, vi selv ville tage i munden. Lige nu bør Danmark inklusive alle civilsamfundsorganisationer hengive sig i kampen for, at mennesker i verden kan leve godt, frit og sikkert. Også Ordet og Israel.
