Hvor mange unge har oplevet overgreb i barndommen?

Flere end 10.000 unge danskere har nu svaret på verdens hidtil største spørgeskemaundersøgelse om overgreb i barndommen.

Siden april har alle danskere i alderen 18-21 år kunnet finde et spørgeskema i deres e-Boks fra forskere ved Aarhus Universitet.

Nu har mere end 10.000 unge taget sig tid til at svare på de personlige og til tider svære spørgsmål om fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb.

"Jeg er dybt taknemmelig over for hver eneste, der har svaret. Det kræver noget at sætte ord på oplevelser fra sin barndom, og de svar, vi har fået, er allerede med til at skabe ny viden," siger adjunkt Troels Græsholt-Knudsen fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, som står bag studiet.

De 10.000 besvarelser svarer til knap fire procent af de omkring 270.000 unge, der har modtaget spørgeskemaet. Forskerne håber at komme betydeligt højere op.

"Jo flere der svarer, jo sikrere kan vi være på, at resultaterne faktisk afspejler de unges virkelighed – også for de grupper, der ellers er svære at få øje på. Selv nogle få tusinde ekstra besvarelser vil gøre en mærkbar forskel for, hvad vi kan konkludere," siger Troels Græsholt-Knudsen.

Undersøgelsen skal især skabe viden om de overgreb, der aldrig bliver opdaget af myndighederne.

"Vi mangler viden om, hvad der kendetegner de børn og unge, som ikke bliver opdaget. Den viden er afgørende, hvis vi skal blive bedre til at finde og hjælpe dem," forklarer forskeren.

Undersøgelsen er den hidtil største af sin slags i verden.

Studiet udføres i et samarbejde mellem Institut for Retsmedicin og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Red Barnet, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Danmarks Statistik, Tilst Skole og Edinburgh University.

Undersøgelsen er udviklet i samarbejde med faglige eksperter og personer med egne erfaringer med overgreb i barndommen og er godkendt af Aarhus Universitets Etiske Komité.

Data behandles fortroligt. Alle personhenførbare oplysninger som navn og CPR-nummer fjernes når data analyseres, så den enkelte deltager ikke kan identificeres af forskerne. Oplysningerne anvendes udelukkende til forskningsformål.

Formålet er at skabe et bedre vidensgrundlag for at forebygge overgreb mod børn og unge samt styrke indsatsen for at opdage og hjælpe dem, der i dag ikke får den nødvendige støtte.