Hvorfor lytter kristne ikke til deres medkristne i Palæstina?
Et dokument fra alle historiske kirker i Israel, Palæstina og Jordan anklager Israel for folkedrab og etnisk udrensning og undrer sig over tavsheden fra verdens kirker.
I et fælles dokument fra alle historiske kirker i Israel, Palæstina og Jordan undrer kirkeledere sig over, at kristne åbenbart accepterer folkedrab på palæstinenserne i Gaza, og at israelske bosættere fortsat begår overgreb på palæstinensiske bønder på den besatte Vestbred.
Dokumentet Et sandhedens øjeblik – Tro i en tid med folkedrab er fra 14. november 2025, men stadig aktuelt.
Zionistiske bosætterbøller
Således kunne præsten i Den Lutherske Julekirke i Betlehem Munther Isaac rapportere den 26. januar 2026:
- I går angreb zionistiske bosætterbøller landsbyen Birzeit nær Ramallah. De rykkede træer op med rode og slap bevidst deres flokke løs på palæstinensiske familiers jord – jord, der ikke kun er en kilde til levebrød, men også en kilde til værdighed og rodfæstelse.
Da en kvinde fra landsbyen vovede at råbe ad dem og konfrontere dem, angreb bosætterne hende, fortsætter han.
- Hun blev angrebet og måtte indlægges på hospitalet og placeres på intensiv afdeling. Da hendes søn og andre slægtninge så, hvad der skete, gjorde de, hvad ethvert menneske ville gøre: de skyndte sig at forsvare hende og skubbede angriberne væk.
Det er ”zionistisk terrorisme”
Her er nu det virkelige spørgsmål: Hvad gjorde den israelske hær? spørger præsten retorisk, og svarer selv:
- De arresterede ikke bosætterne. De beskyttede ikke familien. De stoppede ikke angrebet. I stedet tævede de palæstinenserne og arresterede den søn, der forsvarede sin mor.
- Lad os kalde det, hvad det er: zionistisk terrorisme.
Dette er ikke en isoleret hændelse, fortsætter han.
- Dette sker overalt på Vestbredden. Dag efter dag. Landsby efter landsby. Familie efter familie. Landmænd, hyrder, børn, ældre mennesker – alle er ofre for denne organiserede lovløshed.
Angrebet på Gaza er folkedrab
Det er den ”zionistiske terrorisme” og ”organiserede lovløshed” med de israelske myndigheders billigelse, kirkelederne i det fælles dokument adresserer. Og her benyttes ordet ”folkedrab” flittigt:
”Menneskerettighedsorganisationer, juridiske institutioner og internationale eksperter har været utvetydige: Udtalelser fra Israels politiske ledere og deres handlinger under angrebet på Gaza udgør folkedrab. Mange af krigsforbrydelserne og forbrydelserne mod menneskeheden er blevet dokumenteret, og der er udstedt arrestordrer mod israelske politiske ledere på baggrund af Den Internationale Domstols afgørelser.”
Politik om etnisk udrensning
Dokumentet fortsætter:
”De ønsker ikke, at vi forbliver på vores jord, men at vi skal ende i fordrivelse, død eller underkastelse. Folkedrabskrigen mod Gaza er fortsættelsen af det zionistiske projekt, der har som mål at beslaglægge hele Palæstina, tømt for det palæstinensiske folk. Etnisk udrensning og nægtelsen af retten til tilbagevenden for dem, der er blevet tvangsforflyttet, er stadig gældende politik i Jerusalem, på Vestbredden, i Gaza og inden for 1948-grænserne.”
Det er altså palæstinensiske kristne, der udtrykker dette. Og de står uforstående over for Vestens kristne tavshed, som de tolker som bifald til zionistismen:
”Vi palæstinensiske kristne er dybt chokerede over holdningerne hos mange kirker, som enten har adopteret koloniseringens narrativ eller er forblevet tavse over for folkedrabet på vores folk. Nogle gange foretrækker de jødisk-kristen dialog i stedet for sandhed, menneskelig værdighed og selve livet og ser bort fra konteksten.”
Hamas-angreb er reaktion på årtiers uretfærdighed
Dokumentet foregriber også argumentet om at Israel blot forsvarer sig mod Hamas efter angrebet 7. oktober 2023:
”Israel begår disse forbrydelser, mens de henviser til begivenhederne den 7. oktober 2023 og hævder, at deres handlinger er selvforsvar – men glemmer, at Hamas-angrebet den dag udsprang af årtiers uretfærdighed, undertrykkelse og fordrivelse siden Nakbaen i 1948 og mere end seksten års umoralsk, kvælende blokade af Gaza.”
Argumentet om selvforsvar kan ikke opretholdes, skriver kirkelederne:
”Hvordan kan en kolonimagt forsvare sig mod dem, den har koloniseret og fordrevet fra deres land? International lov – hvis den stadig har nogen moralsk vægt – afviser dette krav.”
