Kenyas unge stiller deres politikere til ansvar
Omkring 70 mennesker trodsede onsdag sommervarmen for at diskutere ungdomsoprør, politivold og klimatiltag i Kenya på IDA Conference i København.
Professor i udviklingsstudier Karuti Kanyinga fra University of Nairobi. Fotos fra eventet: Michala Linn.
”Vi lever i en tid uden fortilfælde,” siger den kenyanske professor Karuti Kanyinga om den politiske situation i Kenya ved et arrangement på Kalvebod Brygge i København onsdag den 20. august.
Temaet for dagen er det seneste års ungdomsoprør i Kenya og Kenyas rolle i bekæmpelsen af klimaforandringerne. Det udsolgte event er et samarbejde mellem Globalnyt og IDA Global Development, der er en del af Ingeniørforeningen og arbejder med danske virksomheders involvering i udviklingsarbejde.
Kenya er ofte tre skridt frem og to tilbage. Men det er stadig ét skridt frem
Unge stiller den politiske elite til ansvar
Direkte med fra University of Nairobi er professor i udviklingsstudier Karuti Kanyinga. Han giver sin analyse af de unges demonstrationer mod den politiske elite i Kenya og besvarer spørgsmål fra salen.
De unges budskab til regeringen er klart, siger han:
”De unge siger: ´Vi vil have bedre ydelser, vi vil stille lederne til ansvar, og vi vil have sat en stopper for korruptionen.’”
Det vidner om, at de unge ønsker et land, de kan leve i og se en fremtid i, mener professoren. Dermed gør de også op med den eksisterende politik, der arbejder for at eksportere mere arbejdskraft til udlandet.
”Til det siger Generation Z: Nej,” konkluderer Kanyinga.
Store politiske omvæltninger
Det er særligt unge i 15-30-års alderen – men også børn – fra middelklassen, der protesterer. De gør op med et system, hvor den politiske elite definerer dagsordenen. En elite, der ofte beskyldes for korruption og for at indgå lyssky studehandler:
”Det eneste stabile er deres egne interesser, ikke politikken,” siger Kanyinga.
”Det er en udfordring, for det gør, at politiske tiltag ikke udvikler en tilstrækkelig modenhed.”
Generation Z formår at tage problemer på regeringsniveau og formidle dem i et tilgængeligt sprog. De bruger digitale platforme som TikTok, X og Facebook til at dele information med hinanden, og det gør det ekstremt svært for regeringen at slå ned på det
Professoren viser en graf, der tydeligt demonstrerer, hvordan politisk uro har direkte negativ indflydelse på landbruget og Kenyas bruttonationalprodukt. Det betyder blandt andet, at Kenyas udlandsgæld vokser, mens ressourcerne til udvikling falder.
”De unge ønsker derfor en mere langsigtet politik, hvor alle stemmer høres,” fortsætter Kanyinga.
Digital mobilisering indvarsler ny epoke
Det særlige ved dette års protester er, at de unge er lykkedes med at mobilisere i digitale rum:
”Generation Z formår at tage problemer på regeringsniveau og formidle dem i et tilgængeligt sprog. De bruger digitale platforme som TikTok, X og Facebook til at dele information med hinanden, og det gør det ekstremt svært for regeringen at slå ned på det,” fortæller den kenyanske professor.
En deltager i salen, der har boet i Kenya efter krisen i 2007-2008, spørger ind til regeringens voldelige angreb på demonstranter, blandt andet gennem politivold.
”Antagelsen om stigende politivold er ikke forkert. Den er spot on,” siger Karuti Kanyinga.
I 2010 frygtede politiet den Internationale Straffedomstol (ICC), der gennem retsforfølgelser sendte et signal om, at man ikke kunne bruge vold uhæmmet. Men sådan er det ikke længere.
”Nogle af os mener, at politiet har opført sig på denne måde, fordi de tror, at den politiske elite vil kunne beskytte dem,” siger professoren.
Fra stamme- til emnebaseret dagsorden
Marie Ladekjær Gravesen, der er postdoc i bæredygtig udvikling og regeringsførelse hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), spørger ind til, hvordan ungdomsoprøret vil påvirke det kommende valg i 2027:
”2027 vil blive afgjort af de unge stemmer og unges mobilisering. Hvis de kan sætte valgets dagsorden, kan vi meget vel ende med en run-off,” forudser Kanyinga.
Ifølge kenyansk lov skal valget afgøres med 50+1 % af stemmerne, ellers skal parterne ud i en ny valgrunde 30 dage efter det første valg – en såkaldt run-off.
Det kenyanske ungdomsoprør viser, at Generation Z er mere optaget af politiske problemstillinger end af geografisk og etnisk tilhørsforhold. Det kan være starten på en bevægelse mod en mere emnebaseret og national dagsorden i kenyansk politik – og tyde på et opgør med stammebaseret regional stemmefordeling.
Men som Kanyinga pointerer, gennemgår Kenya en hidtil uset udvikling. Samtidig er de politiske aktører uforudsigelige, og det gør det meget svært at forudse fremtiden.
”Kenya er ofte tre skridt frem og to tilbage. Men det er stadig ét skridt frem,” afslutter professoren.
Øvrige oplægsholdere til arrangementet var Marie Ladekjær Gravesen fra DIIS samt Danmarks klimaambassadør og vicedirektør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet, Ole Thonke.
Oplæggene blev modereret af Hans Peter Dejgaard og Bjarne Sørensen.
Arrangementet er det første samarbejde af sin slags mellem Globalnyt og IDA Global Development.
Artiklen er oprindelig bragt i Globalnyt og formidles her med tilladelse.
