Uddannelse var længe forbeholdt mænd. Det har resulteret i færre kvindelige komponister og kostet samfundet kreativitet og innovation, konkluderer professor i økonomi Karol Borowiecki.
- Uddannelse er det vigtigste, når man skal opbygge menneskelig kapital, siger professor Karol Borowiecki.
En dreng og en pige fødes ind i samme familie i 1800-tallet. De har begge musikalsk talent, men deres liv udvikler sig vidt forskelligt. Drengen bliver skrevet ind hos en dygtig klaverpædagog. Man regner med, at han kan blive en kendt komponist, så både forældre og lærere investerer i hans udvikling. Senere kan han udgive musik og etablere sig i musikbranchen.
Pigen får også undervisning, måske af sin mor. Men alle ved, at det ikke vil føre til en karriere uden for hjemmet. Det vigtigste er nemlig, at hun bliver gift. Det bliver hun, og hendes manden synes, at hun skal holde sig til sine “kvindelige pligter”. Det bliver altså ved den læring, hun fik som barn.
Manglende talent eller forskellige forudsætninger?
Drengen og pigen går ud i livet med to forskellige rygsække. Rygsækkene er det, man i økonomividenskaben kalder menneskelig kapital.
Det er her, man finder årsagen til, at kvindelige komponister er så sjældne i historien, siger professor i økonomi på Syddansk Universitet Karol Borowiecki:
- Uddannelse er det vigtigste, når man skal opbygge menneskelig kapital. Inden for komposition betyder det, at man skal lære teknikkerne og teorierne bag. Hvis kvinder ikke lærte at komponere, kunne de ikke skabe musik, siger professoren.
Det første kvantitative studie af komponisters køn
Karol Borowiecki har sammen med to andre forskere kortlagt mere end 17.000 vestlige komponister op igennem historien. Studiet “Where are the female composers? Human capital and gender inequality in music history” er udgivet i det videnskabelige tidsskrift European Economic Review i 2025. Det tager udgangspunkt i biografiske optegnelser i Grove Music Online sammen med historiske lærer-elev-forhold fra Scott Pfitzingers Composer Genealogies.
Seks procent af komponisterne i Grove Music Online er kvinder, og biografierne er i gennemsnit 25 procent kortere.
Svært at udligne kønsforskelle
Ifølge Borowiecki opnår studiet to ting: Det dokumenterer kønsforskelle, og så forklarer det årsagssammenhænge. Her valgte forskerne flere parametre, som var statistisk målbare, fx familiebaggrund, lærerens køn og afstanden til et musikkonservatorium. Herefter kiggede de på, hvordan parametrene påvirkede andelen af kvindelige komponister:
- Analysen viser, at det er svært at udligne kønsforskelle, og at familiebaggrund, lærer og lærerens køn ikke mindsker forskellen, siger professoren. - Det, der mindskede gabet, var institutionaliseringen af musikuddannelsen. Konservatorier har givet en mere demokratisk, retfærdig og objektiv adgang til musikuddannelsen, konkluderer han.
Tab af innovation og kreativitet
Det er ikke kun kvinderne personligt, der har lidt skade af den historiske diskrimination, vurderer Borowiecki:
- Det er også et samfundsmæssigt tab. Et tab af kreativitet, mangfoldighed og innovation, som vi kunne have nydt godt af, lyder det fra forskeren.
Det er viden, vi kan bruge, når vi skal fostre talent og innovation i fremtiden, mener Borowiecki:
- At forstå omfanget af det tab, og hvordan det har ændret sig over tid, er aktuelt og relevant i dag. Det handler om at genopdage glemte stemmer, og om at lære, hvordan vi som samfund kan skabe bedre rammer for talent – uanset køn, siger han.
Kvindelige komponister på pensumlisten
På Syddansk Musikkonservatorium har fraværet af kvindelige komponister i den klassiske musikkanon også vakt opsigt. Koncertpianist og docent Christina Bjørkøe siger om studiet:
- Det viser, at det er vigtigt med lovgivning, hvor der sker noget oppefra, for det er ikke kun noget, der kommer naturligt. Inde på konservatoriet arbejder vi lige nu på at skrive kvindelige komponister ind i studieordningen, fordi det er en af de ting, der rykker noget, fortæller hun.
“Under en sten er der mærkelige dyr”
På trods af den historiske diskrimination har nogle kvinder alligevel brudt igennem glasloftet. Det gælder blandt andre Lili Boulanger, Clara Schumann og danske Nancy Dalberg, som Christina Bjørkøe de senere år har spillet på koncerter:
- Noget af det er mere eksperimenterende og finurligt, syret eller mærkeligt. Der kan komme nogle sjove nuancer, farver eller idéer frem, som opstår i skyggen. Under en sten er der nogle mere mærkelige dyr, siger hun.
Pianisten konkluderer, som Borowiecki, at man går glip af vigtige kreative ideer uden de kvindelige komponisters produktion.
Er du nysgerrig på, hvordan musik af kvindelige komponister lyder? Så lyt med her.
