Iransk børnefamilie har tilbragt 10 år på asylcentre

Når Parya Karimy ser tilbage på sit liv, er der to afgørende vendepunkter: Den illegale flugt fra hjemlandet Iran i 2015 sammen med den seks år ældre kæreste Vahid Alimoradi, og dåben i januar 2017 i en dansk folkekirke.

Af Birthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center

I Jelling har flygtninge længe været en velkendt del af gadebilledet. De første bosniske krigsflygtninge kom til byen i 1993, og senere fulgte kosovoalbanere, irakere og mange andre.

Parya Karimy (28) og Vahid Alimoradi (34) kommer oprindelig fra Iran og byder indenfor i en af de tidligere ældreboliger i Bredagercentret, hvor de har boet i snart to år sammen med børnene Davin (4) og Delvan (2). Her har børnefamilier to værelser med køkken og bad. Parya serverer te og kiks på et lille bord i stuen, mens de to børn, der lige er kommet hjem fra børnehaven og stadig har masser af energi, får overtøj på og gør klar til en tur ud på legepladsen sammen med deres far. For børnene skal ikke lytte med, når deres mor fortæller om 10 tunge år i periferien af det danske samfund.  

Tankemylder

Som mange andre i de små røde etplanshuse har Parya Karimy ofte svært ved at sove om natten. Tankerne myldrer. Men hun har ikke mistet håbet. Siden ankomsten til Danmark i 2015 er parret blevet flyttet mellem forskellige asylcentre 13 gange. I 2018 fik de endeligt afslag på asyl, men for halvandet år siden blev deres asylsag genåbnet, og efter flere år på udrejsecentre er familien nu tilbage på et opholdscenter. Denne gang Bredagercentret i Jelling.

- Næsten alle vores venner, der kom til Danmark samtidig med os, har fået ophold. Bare ikke os. Men nu har vi meget håb. Vi skal bare vente lidt endnu, siger Parya Karimy med et forsigtigt smil.

- Vi er glade for, at vi kom til Jelling. I kirken har de taget meget godt imod os, og hver onsdag inviterer præsten til undervisning i sognehuset, hvor vi læser i Bibelen og beder sammen. Det betyder rigtig meget, når man er i en svær situation, og ens hjerne har mange tanker.  

Valgte kærligheden

Det var kærlighed og frygten for, at Parya Karimy ville blive tvunget ind i et uønsket ægteskab, der en sommerdag i 2015 fik parret til at forlade Iran i hemmelighed.

- Vi var meget unge og meget forelskede. Jeg kunne ikke se mig selv i min fars planer for mit liv. Min far har en højtstående stilling og er meget religiøs. Vores familie er shiamuslimer, og Vahid er kurder og yari.* Min far ville aldrig kunne tillade, at vi giftede os. Det handlede om hans ære, forklarer Parya, der ikke har fortrudt, at hun valgte kærligheden, selv om prisen var høj. 

- Vi har ikke set vores familie i 10 år. Vi har stadig kontakt med Vahids familie, og min mor ringer nogle gange om året, men jeg må ikke ringe til hende. Hun ved, at jeg har to børn. Jeg tror, at hun savner mig. Og jeg savner hende. Vi bærer på en stor smerte. Jeg savner min familie, mit land og vores by. Jeg savner naturen. Iran er et meget flot land. Men der er ikke frihed. Vi valgte livet. Derfor rejste vi.

Børnene kommer først

I dag er børnenes fremtid det vigtigste for den unge familie. 

- Siden vi blev forældre, har vores liv fået et andet fokus. Nu tænker vi ikke så meget på os selv. Det handler om at give vores børn et godt liv. Vi snakker ikke om fremtiden, når børnene er der, men indimellem bliver jeg ked af det. Det påvirker selvfølgelig børnene. Somme tider kommer min søn hjem og spørger, hvornår vi skal flytte. Han ser andre børn i børnehaven få opholdstilladelse og skal sige farvel til sine venner. Jeg siger til ham, at en dag skal vi også flytte.

Døbt i Danmark 

Da Parya Karimy kom til Danmark i 2015, kendte hverken hun eller kæresten noget til kristendommen.

- Jeg voksede op med en streng Gud, der ville straffe mig, hvis jeg ikke overholdt alle regler. I Danmark mødte vi kristne iranere, der havde et helt andet billede af Gud. Nu var vi ikke længere alene med vores problemer. Gud var sammen med os, fortæller Parya.

- I dag ved jeg, at Gud elsker alle mennesker. Nu er jeg ikke længere bange for Gud. Guds kærlighed er som solen og regnen, der falder overalt.

Vil være sygeplejerske

Den 28-årige iraner håber en dag at få mulighed for at uddanne sig til sygeplejerske. Hun ved, at Danmark mangler sygeplejersker, men selv om hun for længst har afsluttet 10. klasse på VUC, kan hun ikke starte på en uddannelse, før hun har opholdstilladelse.

- Det var ikke sådan, jeg havde forestillet mig min ungdom. Jeg kunne have været færdiguddannet og haft arbejde som sygeplejerske, hvis vi ikke havde fået afslag på asyl. Men en dag skal det nok lykkes. Jeg vil gerne bruge mit liv på at hjælpe mennesker. 

De ved ikke, hvad de vil ske, hvis de ikke får opholdstilladelse.  

- Så har vi ikke rigtig nogen plads i verden. Fordi vi er konverteret, er det meget farligt for os i Iran. Men vi vil aldrig opgive vores tro.

- Somme tider tænker jeg: Hvorfor mig? Men i mit hjerte ved jeg, at Gud ikke har glemt os.

Iranere i Danmark

Alle af iransk oprindelse: 28.175
Heraf danske statsborgere: 12.940
Født i Danmark: 5.238
Danmarks Statistik 2025

* Yari/Yarsani: Kurdisk religion grundlagt i det 14. århundrede.