Ny bog viser, at mødet mellem religioner sætter spor

Mange har en mening om religionsmødet, men hvem kender egentlig historien? Mogens S. Mogensen giver overblik i digert værk, der her får en positivt kritisk anmeldelse af Safia Aoude.

Safia Aoude leder Scandinavian Council For relations og er bestyrelsesmedlem i Muslimernes Fællesråd.
Foto: Svend Løbner

Boganmeldelse af Safia Aoude, Scandinavian Council for Relations

Religionsmødet. Alle taler om det. Aviserne skriver om det. Politikerne diskuterer det. Og stort set alle synes at have en mening om det. Men hvor mange ved egentlig, hvad de taler om? Hvor mange kan skelne mellem politiske forestillinger, personlige holdninger og historisk dokumenteret viden? Det er et centralt spørgsmål i en tid, hvor religionsmødet ofte bliver reduceret til overskrifter, konfliktfortællinger og politiske markeringer.

For det er faktisk bemærkelsesværdigt, hvor længe siden det er, at nogen har forsøgt at give os et samlet, dybdegående og sagligt overblik over religionsmøderne i Danmark.

Derfor var forventningerne også store, da jeg begyndte på Mogens S. Mogensens nye bog, Religionsmøder i Danmark - Sammenstød, sameksistens og gensidig påvirkning (2026). En gedigen sag på 500 sider, skrevet i anledning af 1200-året for Ansgars ankomst til Danmark i 826. Og lad mig slå én ting fast: Det er ikke nogen lille opgave at sammenfatte 400 års religionshistorie på 500 sider.

400 års religionsmøder – samlet mellem to bogomslag

Mogens S. Mogensen har grebet opgaven an ved at kombinere en historisk gennemgang med en tematisk behandling af religionsmødet. Bogens første halvdel består af tre grundlæggende kapitler om de kristnes møder med henholdsvis jøder, muslimer, hinduer og buddhister gennem de sidste 400 år. Det er omfattende historisk stof, som her bliver samlet og gjort overskueligt.

Bogens anden halvdel bevæger sig videre fra de enkelte religioners møder til de mere komplekse og sammensatte religionsmøder. Her behandles blandt andet multireligiøse møder, eksempelvis mellem danske muslimer og danske jøder, ligesom Mogensen undersøger religionsmødet som en del af hverdagens praksis.

Det er også her, bogen for alvor viser bredden i sit emne. Religionsmøder handler nemlig ikke kun om teologiske diskussioner eller formelle dialogmøder. De kan også finde sted gennem diapraksis (at gøre noget sammen – red.), diakoni (at vise omsorg i praksis – red.), musik og religionskritik. Mogensen undersøger desuden, hvordan møder mellem religioner påvirker tro og religiøs praksis. For ethvert møde sætter spor. Spørgsmålet er blot hvilke. Her præsenterer forfatteren en række eksempler på, hvordan religionerne gensidigt har påvirket hinanden gennem de seneste årtier.

Bogen er forsynet med et forord af biskop Marianne Christiansen.

En fagbog, der også kan bruges

I en digital tidsalder, hvor information og kilder tilsyneladende kun er få tastetryk væk, kunne man måske spørge, om der overhovedet er behov for et værk af denne karakter. Svaret er ja. For der er forskel på at kunne finde information og på at have et samlet overblik over et komplekst historisk emne.

Religionsmøder i Danmark fungerer som et solidt opslagsværk over religionsmødets historie i Danmark gennem de sidste 400 år. Bogen er desuden særdeles velunderbygget med fodnoter, kilder og henvisninger til både forskning og andre faglige iagttagelser. Alene litteraturlisten fylder omkring 50 sider. Det siger noget om ambitionsniveauet – og om det omfattende forskningsarbejde, der ligger bag.

Den interesserede læser får dermed ikke blot en færdigformidlet fremstilling, men også rig mulighed for selv at gå videre i stoffet og efterprøve eller udforske bogens pointer.

Forfatteren kender sit stof – og kan formidle det

Mogens S. Mogensen er cand.mag. i historie og kristendomskundskab og har desuden en mastergrad i missiologi og en ph.d. i Intercultural Studies fra Fuller Theological Seminary i Californien. Han har arbejdet som universitetsunderviser og tilbragt ti år som missionær i Nigeria.

Men hans betydning for arbejdet med religionsmøder i Danmark begrænser sig ikke til de akademiske meritter. Mange i fagmiljøet og i det praktiske arbejde med religionsmødet kender ham som en særdeles aktiv og vidende stemme inden for religionsdialog. Han har gennem årene bidraget til Kristent-Muslimsk Samtaleforum og Folkekirke og Religionsmøde under Folkekirken og har desuden formidlet sine tanker gennem et væld af blogs, podcasts og interviews.

Det er en vigtig pointe, for det er én ting at have forsket i et emne. Noget andet er at kunne forklare det, så andre faktisk forstår det.

Og netop her lykkes Mogensen.

Dybde uden at drukne læseren

Bogen er præget af et ligefremt og tilgængeligt sprog, der gør selv komplekst fagligt stof forståeligt for en bredere læserskare. Det sker uden at gå på kompromis med den faglige præcision eller sagligheden. Mogensen formår på overbevisende vis at kombinere historisk dybde med en populærvidenskabelig formidling, der både er nuanceret og letlæselig.

Selvfølgelig er der en begrænsning. At formidle 400 års historie om religionsmødet i Danmark på 500 sider kræver benhård historisk selektion. Alt kan ikke med. Alle begivenheder kan ikke udfoldes, og alle perspektiver kan ikke få samme plads. Men Mogensen håndterer denne udfordring ved at fremhæve velvalgte og illustrative eksempler på konkrete religionsmøder. De fungerer som små historiske nedslag, der levendegør de overordnede historiske gennemgange og gør bogens pointer både mere nærværende og lettere at forstå.

Det er et effektivt formidlingsgreb. I stedet for blot at præsentere historiske udviklingslinjer giver han læseren konkrete eksempler på, hvordan religionsmødet faktisk har udspillet sig mellem mennesker og grupper i Danmark.
Men er der også noget, vi mangler?

For naturligvis er der det. Og det er værd at dvæle lidt ved.

For religionsmøder handler ikke kun om dialog, gensidig forståelse og inspiration. Det handler også om magt. Om modsætninger. Om fordomme og grundlæggende uenigheder. Og nogle gange om konflikter, der ikke lader sig løse gennem endnu en dialogrunde. Her kunne man enkelte steder have ønsket sig, at Mogensen gik lidt længere ind i de mere konfliktfyldte sider af religionsmødet. Hvornår bringer mødet mennesker tættere sammen – og hvornår bliver det i stedet tydeligt, hvor dybe skellene mellem religionerne faktisk er? Det er spørgsmål, som fortjener at blive stillet.

Et andet spørgsmål er, hvem der egentlig får lov til at fortælle historien. Forfatterens mangeårige engagement i kristen-muslimsk dialog giver naturligvis bogen en betydelig faglig ballast. Men hvordan ser religionsmødet egentlig ud fra den anden side af bordet? Hvordan oplever jøder og muslimer selv mødet med kristendommen – og med hinanden? Her kunne man godt have ønsket sig en endnu tydeligere refleksion over de forskellige religiøse aktørers egne perspektiver. For et møde ser som bekendt ikke nødvendigvis ens ud for begge parter.

Og så er der fremtiden. Bogen giver os et omfattende historisk tilbageblik, men hvad venter derude? Hvordan vil religionsmødet i Danmark udvikle sig i en tid præget af migration, sekularisering, digitalisering og en stadig mere sammensat religiøs virkelighed? Hvilke nye konflikter, muligheder og dilemmaer står vi overfor? Det kunne have været interessant at få Mogensens bud på netop det. Men det skal naturligvis ikke lægges ham til last – det var ikke bogens ærinde. Man kan blot håbe, at han en dag sætter sig ned og skriver en efterfølger. Gerne med blikket rettet mod de næste 400 år. For den bog ville jeg i hvert fald gerne læse.

En bog, der fortjener at blive læst

Religionsmøder i Danmark er først og fremmest et solidt, sagligt og gennemarbejdet værk, der samler et omfattende historisk og fagligt stof på en overskuelig måde. Det er ikke en bog, der forsøger at råbe højest i en allerede støjende debat. Den gør noget langt mere værdifuldt: Den giver læseren et grundlag for at forstå, hvad religionsmødet i Danmark faktisk har været – og hvad det fortsat betyder.

Og måske er det netop, hvad der er brug for i en tid, hvor så mange har en mening om religion og religionsmøder, men hvor den historiske viden ofte får mindre plads end de hurtige konklusioner.

Mogens S. Mogensen har leveret et værk, der både kan læses fra ende til anden og bruges som opslagsbog. Det er en betydelig præstation. Og det var på høje tid, at nogen har taget opgaven på sig.

Mogens S. Mogensen
Religionsmøder i Danmark
Sammenstød, sameksistens og gensidig påvirkning
Forlaget Univers 2026

Næste
Næste

Hvorfor så få kvindelige komponister? Studie peger på én hovedårsag