Søges: Politikere med hjerte på rette sted

Jeg er et menneske og vil gerne mærke, at politikerne er empatiske mennesker. Det er er jeg nødt til for også at have tillid. Behandlingen af vores indvandrere og efterkommere er lakmusprøven på, om de har hjerte på rette sted.

Når jeg afleverer mit barn i børnehave, vil jeg mærke den gode stemning. Når jeg sidder til forældresamtale, vil jeg mærke, at læreren kerer sig om min søn eller datter. Når jeg afleverer mine gamle forældre på plejehjem, vil jeg mærke at personalet ”ser” mine forældre.

For ja, man ser det i blikket, hører det i tonefaldet, mærker det helt inde i hjertekulen om mennesker har hjertet på rette sted.

Når jeg selv måske skal under kniven på hospitalet en dag, vil jeg spørge: Tør jeg lægge mit liv i hænderne på de læger og sygeplejersker?

Det tror jeg. Men jeg kan godt komme i tvivl, når jeg udvider princippet til også at gælde på samfundsplan. Tør jeg lægge mit og mine kære families liv og velfærd i politikernes hænder?

Jeg vil i hvert fald gerne også her kunne mærke, at vores folkevalgte i kommuner og regioner har hjertet på rette sted. Ser os almindelige borgere. Gør deres bedste for at leve op til det ansvar, vi har betroet dem. Og hvis de begår fejl, så indrømme det og rette op på fejlen igen.

Jeg er et menneske og vil gerne mærke, at politikerne også er mennesker.  Det lyder måske ambitiøst, men jeg leder efter hjertekontakt. Det er er jeg nødt til at have for også at have tillid.

Her er det unægtelig en sten i skoen når en landspolitiker, endda en minister, på Facebook skriver at han vil ”kyle” kriminelle indvandrere ud af landet. Og når en anden landspolitiker truer med at fratage tusindvis af mennesker deres danske statsborgerskab. Og endda oprette interneringslejre…

Jeg savner ord. Den slags er jo ren kynisme og lige modsat det, jeg som vælger spejder efter hos de mennesker, jeg skal stemme på.

Nu skal kommunalpolitikere ikke tages til indtægt for visse partifællers synspunkter på borgen. Men så må de tage til genmæle. I kommuner og regioner har politikere trods alt lidt tættere kontakt til borgerne.

De skal i hvert fald vide, at jeg som søn, husbond, far, bedstefar, ja ganske almindeligt menneske, gerne vil kunne mærke de politikere jeg stemmer på. Vores indvandrere og efterkommere er lakmusprøven på, om de har hjerte på rette sted.

På den måde er mit forhold til kommunalpolitikere ikke anderledes end det forhold, jeg gerne vil have til mennesker, der tager sig af mine kære.