Katolsk balancegang mellem identitet og åben religionsdialog

Nostra Aetate har i 60 år inspireret til bestræbelser på enhed med jøder, samarbejde med muslimer og dialog med andre religioner. Professor Joseph Ellul fra Rom indledte en markering af det katolske dokuments 60 års-jubilæum på Københavns Universitet. Og fik respons fra overrabbiner og imam.

Gennem århundreder har den katolske kirke gradvist udvidet bestræbelser på enhed med andre religioner. Jøder blev regnet for en del af den kristne økumeni, dvs. fælleskirkelighed, og muslimers tro på den ene Gud og fokus på centrale moralske værdier banede vej for interreligiøs dialog, der med tiden også omfattede andre religioner.

En kulmination på disse bestræbelser fandt sted under Det Andet Vatikankoncil i 1965, da dokumentet ​​Nostra Aetate (på dansk: Vor Tid) blev udfærdiget.

En fælles søgen efter ”det transcendente”

60-året for dets udgivelse blev markeret med et seminar på Det teologiske Fakultet på Københavns Universitet mandag den 10. november. Hovedtaler var professor Josept Ellul fra Angelicum (Det pavelige universitet for St Thomas Aquinas) i Rom. Seminaret var arrangeret af Center for Kirkeforskning (Teologisk Fakultet), Religion og Samfund (Resam), Academicum Catholicum og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

- Nostra Aetate skulle først adressere menneskehedens søgen efter det transcendente i lyset af grundlæggende spørgsmål: liv, død, lidelse. Derefter behandlede det hinduisme og buddhisme, efterfulgt af islam og jødedom. Og det slutter med en appel til alle kristne om at omfavne menneskeligt broderskab og solidaritet, som Jesus har lært os, forklarede Joseph Ellul.

Glem fortiden og stop fjendtlighederne

Hvad med dialog med muslimer og jøder? spurgte han retorisk og svarede selv:

- Dialog med muslimer er naturligvis anderledes end dialog med jøder, som kristne deler deres hellige skrifter med, og man derfor kan påbegynde dialogprojekter som bibelske og teologiske studier.

I forhold til muslimer foreslog koncilet en trefoldig strategi, fortsatte han:

- For det første indrømmede det, at der har fundet stridigheder og uenigheder sted gennem århundreder mellem kristne og muslimer. Den første anbefaling er, at man glemmer fortiden. Det er indlysende, at hvis der skulle være en appel om tilgivelse, bør dette komme fra alle sider.

- Den anden anbefaling er, at der etableres oprigtige bestræbelser på forståelse i stedet for gensidig fjendtlighed.

Muligt at opnå ”et højt niveau af forståelse og samarbejde”

- Og for det tredje har koncilets fædre vist realisme. Her er der intet håb om at nå til enighed om grundlæggende læresætninger fra begge trosretninger, kristendom og islam. Men dette bør på ingen måde fortolkes som en påstand, der går imod den muslimske religion, eller en påstand om, at Muhammeds prædiken er falsk.

- Derfor, da Det Andet Vatikankoncil talte om forholdet til muslimer, så det for sig et samarbejde i spørgsmål vedrørende social retfærdighed, moralsk velfærd samt fred og frihed som realistisk muligt. Koncilet mente derfor, at det er muligt at opnå et højt niveau af forståelse og samarbejde vedrørende skabelsesteologien og inden for natur- og moralrettens sfære.

Jøder frikendt fra historisk anklage

Joseph Elluls oplæg blev efterfulgt af to ”replikker” fra hhv. overrabbiner Jaïr Melcior og imam Naveed Baig (billedet).

Overrabbineren påskønnede, at det katolske dokument frikendte jøderne fra anklagen om at have dræbt Jesus.

- Som jøder var vi meget optagede af, at man i Nostra Aetate har ”frigivet” jøder fra at være skyldige i at dræbe Jesus, både jøderne dengang og i dag. Så det var det, vi hørte som jøder: Endelig har de taget skylden af os, så den kan de ikke længere bruge imod os!

Forholdet mellem katolikker og jøderne har efterfølgende ændret sig markant, fortsatte overrabbineren. Og her lagde han især vægt på en praktisk ændring:

- I den katolske praksis er man holdt op med at bede om, at Gud skal fjerne det, som forhindrer jøder i at anerkende Jesus og i steder takker Gud for, at jøderne som de første har givet os Guds ord.

Glad for sin tro, glad for at konvertere

I dokumentet er det også afgørende, at Den Katolske Kirke anerkender religionernes forskellighed, at en jøde er glad for at være jøde og en muslim glad for at være muslim, fortsatte han.

- Hvis de konverterer til en anden religion, så er det nok fordi de også er glade for at gøre det. Der skal være plads til at en kristen kan blive muslim og omvendt. For det er ægte religion, levende religion, hvor man står ved det, man tror på, fordi det er alvor for én.

Rabbinere, imamer og præster må tage ansvar

Melchior opfordrede til at ordene om anerkendelse af andre religioner blev til handling og konkret samarbejde.

- Det er enormt vigtigt, det som skete i Vatikanet for 60 år siden. Men jeg synes, vi skal tage udgangspunkt i, hvordan vi hjælper hinanden. Hvordan vi kan begynde at skabe forandring i folks liv med resultater. Det begynder med at rabbinere, imamer og præster tager ansvar for folk i deres miljø.

- Jeg ved, at det fungerer. Det foregår lige nu i Israel og Palæstina, hvor religiøse kræfter er dem, der skaber de største forandringer og redder liv. Problemet er, at vi ikke hører om det. Det er et usynligt arbejde, men det har en effekt, fordi det er mennesker, som begynder at samarbejde.

Raser over, at islam er blevet et skældsord

På et spørgsmål om bekæmpelse af antisemitisme svarede Jaïr Melchior:

- Jeg gider simpelthen ikke at tale mere om antisemitisme. Jeg synes, vi skal gå meget mere op i muslimer, hvor det næsten er blevet en skældsord at tale om islam på gaderne. Og jeg bliver rasende, når jeg hører, hvordan man taler om det. Vi skal gøre en indsats for at forandre det billede. Det samme gælder også det faktum, det er heller ikke er så nemt at være troende kristen i København.

Imam Naveed Baig eksemplificerede det, religionerne har til fælles.

- Jeg havde i sommer et bryllup mellem en muslimsk mand og en jødisk kvinde. Og nogle af de refleksioner, der opstod i tiden op til, under og efter, er at tiderne ændrer sig. Vi bevæger os videre fra det tekstbaserede Nostra Aetate mod et levet religiøst perspektiv, eller levet religion, dvs. hen imod en religionssociologi, hvor religion er meget mere end tekst.

En fælles søgen efter Gud

- Jeg bliver også nødt til at nævne noget om spiritualitet og det levede religiøse perspektiv. Vi har eksempler fra den sufiske tradition som ligner dem i den katolske tradition. Kardinal Nikolaus Cusanus har sagt dette berømte ord, at der i virkeligheden kun er én religion, men at ritualerne er forskellige.

- Nu mente han selvfølgelig ikke, at jødedom, kristendom og islam er én religion, men at man ved at kradse i overfladen af ​​forskellige religioner kan finde en enkelt sand virkelighed - en fælles søgen efter Gud og fælles kerneprincipper: Kærlighed til Gud og kærlighed til næsten, er de centrale fundamenter i den religiøse verden.

Men det er bekymrende, at vi ikke har magtstrukturer og politikker, der forsøger at bygge bro over religiøse forskelle og som taler om fællestræk. I stedet tales der mest om, at vi er forskellige. Disse forskelle bruges til politiske formål. Det samme sker, når vi taler om antisemitisme, fortsatte imamen.

- Vi har politiske ledere i Danmark, der bruger antisemitismehammeren kun mod én bestemt gruppe, og det skaber misforståelser om, hvordan man skal forstå antisemitisme, og hvad vi kan gøre ved det.

- Det er faktisk skræmmende for mig at stå i den situation og se, hvordan broerne bliver revet fra hinanden, og hvordan antisemitisme bliver brugt til den type politik.

Jøder og muslimer er ikke hinandens fjender

Man vil gerne have det til at fremstå, som om danske muslimer og danske jøder er hinandens fjender. Og det er noget, man vinder politisk på, desværre. Men her håber jeg, at der er noget rationalitet og fornuft, der kan brænde igennem til vores politikere, så de opdager, hvor meget skade, der bliver gjort.

Vi skal holde hinanden op på den gode tone, og så skal de religiøse ledere også træde i karakter. Det gælder også i det muslimske samfund, opfordrede Naveed Baig.

- Jeg kan jo se, når muslimske menighedsforpersoner, imamer eller andre debattører snakker om forskellige befolkningsgrupper, så er de faktisk også selv med til at skabe en form for polarisering, som man selv ønsker at modvirke. Og det er nogle gange utilsigtet.

- Vi har brug for at fordybe os i teologien og kigge på de tusindvis af år gamle visdomstraditioner og forsøge at bringe dem tilbage igen, sluttede imamen.

Læs mere udførlige artikler om de tre indlæg på www.ikstudiecenter.dk.