Uden troværdige medier er samfundet i krise

Koncernchef Stig Ørskov fra JP/Politiken kortlagde mediernes udfordringer og muligheder på festivalen Resonans den 23. august. Især unges nyhedsforbrug gennem sociale medier er en udfordring, sagde han.

- Troværdige medier er til for at oplyse borgerne, så de kan indgå proaktivt i samfundet. Tilliden til medierne er nødvendig for at vi kan have tillid til hinanden og derved styrke sammenhængskraften i samfundet. Der skal være en grundfornemmelse af at vi kan tro på de nyheder, vi får præsenteret.

Sådan indledte Stig Ørskov sit indlæg på festivalen Resonans på Oure Højskole den 23. august 2025. Stig Ørskov er administrerende direktør for JP/Politiken. I begyndelse af 2026 tiltræder han som CEO for World Association of News Publishers (WAN-IFRA), der er en verdensorganisation for nyhedsudgivere.

Sovet i timen?

På Resonans løftede han sløret for de udfordringer, som aviser, radio og tv står over for i dag. Den opvoksende generation har ikke loyalitet over for traditionelle medier, men henter deres nyheder primært fra sociale medier. Og da sociale medier ikke redigeres efter et vist sandhedskriterium er der fare for mis- og desinformation.

Har JP/Politikens hus så sovet i timen? ville en deltager vide.

- Vi har ikke gjort det godt nok, indrømmer Stig Ørskov. - Der er mange andre medier på markedet og nogle gør det rigtig godt. For eksempel synes jeg at Zetland og endda Frihedsbrevet er en gave.

- Nej, vi gør det ikke godt nok, men vi gør det grundlæggende godt, mener Sig Ørskov og nævner Ekstra Bladet som eksempel.

- Ekstra Bladet kontrollerer magthaverne, og det er trygt for borgerne at vide. Men jeg er bekymret for de unges medieforbrug. Unge læser uredigerede nyheder direkte fra sociale medier som Instagram og TikTok. Eneste modgift er at præsentere noget, som de sociale medier ikke kan levere.

Brug for at gå i dybden

Dybdegående artikler og programmer er en mulighed, men…

- Problemet er at få de unge til at læse dem. Men vi bør i hvert fald uddanne flere specialiserede journalister, som kan fordybe sig i enkelte stofområder.

Og hvordan undgå at være i lommen på markedet?

- Jo, der skal være en økonomi som grundlag. Ellers kan vi ikke udgive nyheder. Og slet ikke de dybdeborende artikler og programmer, som tager tid at producere. Men vi skal være om gode værdier – ikke kun de økonomiske.

Kan vi så lære af medier som Zetland?

- Ja, bestemt, vi kan alle lære af dem. Men vi skal huske, at de ”kun” leverer 4-5 nyheder hver dag. Og så kan vi jo ikke andet end levere stoffet; vi kan ikke trække hesten til truget, så at sige.  

Se udfordringer i øjnene

Men der er helt sikkert udfordringer, vi er nødt til at se i øjnene og tage op:

- Vi har ikke samme kontrol over distributionskanalerne som tiudligere, hvor vi havde vores egne trykkeriet. Nu er er det internetudbydere og sociale platformes algoritmer, der styrer nyhedsstrømmen.

- Tilliden til institutionerne er udfordret. Mediebrugerne har mere tillid til enkeltpersoner. Politikere har mere appel end deres politiske organisationer.

- Vi trænger til et bedre rekrutteringsgrundlag for kommende journalister. Vi skal have flere specialister, ikke kun generalister.

- Og så er den politiske appetit på mediekontrol blevet utroligt stor. Senest i et ønske om en medieombudsmand. Det er en trussel mod det frie ord.

- Til sidst er det yderst betænkeligt, at vi har fået et militariseret sprog. ”Åndelig oprustning”, det er yderst betænkeligt, sluttede Stig Ørskov vel vidende, at netop åndelig oprustning er et emne for et andet talk på festivalen.