Ekspert om Sudan-krise: ’Der er ingen militær løsning’

Situationen i Sudan kan hverken løses militært eller humanitært. En politisk løsning er eneste vej frem, vurderer ekspert fra Nordic Africa Institute.

Redie Bereketaeb er seniorforsker på Nordic Africa Institute. Foto: NAI

Borgerkrigen i Sudan fortsætter med uformindsket styrke. Og det er svært at se et håb om en snarlig fred, siger seniorforsker i sociologi på Nordic Africa Institute, Redie Bereketeab.

“Så længe krigen fortsætter, er der ikke nogen chance for, at den humanitære situation forbedres,” vurderer forskeren.

Kampene mellem statsmilitæret SAF og den paramilitære gruppe RSF har allerede sendt flere end fire millioner sudanesere på flugt. 10 millioner mennesker er internt fordrevne, og 25 millioner oplever akut fødevareusikkerhed, lyder det ifølge tal fra WHO og FN-organet OCHA.

Derfor er der kun én vej frem, mener Bereketeab, der blandt andet har forsket i statsopbygning og konflikt på Afrikas Horn:

“Parterne må indse, at der ikke er en militær løsning på problemet. Løsningen er politisk, og politiske løsninger kan kun komme, hvis de sætter sig sammen,” siger han.

Det kræver en villighed til at gå på kompromis og finde et fælles fodfæste, siger forskeren.

Ingen fred i sigte

Lige nu er der dog intet, der tyder på, at parterne har i sinde at sætte sig ved forhandlingsbordet foreløbig.

I juli formede RSF og The Sudan People’s Liberation Movement-North (SPLM-N) en parallel regering med RSF-general Mohamed Hamdan Dagalo i spidsen. Et træk, der af flere medier vurderes som et forsøg på at legitimere militsen som statslig autoritet.

Det har kun forværret situationen, mener Bereketeab:

“I øjeblikket ligner det ikke, at der er noget håb. Tværtimod bliver diskussionen mere og mere kompleks. Den seneste erklæring viste ikke tegn på villighed til at komme til en politisk løsning.”

Heller ikke den akutte humanitære situation tyder på at presse SAF og RSF til at påbegynde fredsforhandlinger:

“Befolkningen har allerede betalt en høj pris i form af sult og død i de sidste to år. Derfor tror jeg desværre ikke, at den humanitære situation kan få parterne til forhandlingsbordet,” siger Redie Bereketeab.

Humanitær krise uden humanitært svar

Tværtimod har FN-rapportører anklaget både SAF og RSF for at bruge sult som våben, ligesom begge sider har blokeret adgangen til nødhjælp.

Det og krisens omfang efterlader ngo’er med et meget begrænset spillerum:

“Der er ikke et humanitært svar på den politiske, militære og humanitære krise i Sudan,” siger seniorrådgiver for Folkekirkens Nødhjælp, Nils Carstensen.

“Det er umuligt for nødhjælpsbranchen at løse situationen. Selv hvis man kunne rulle ind over grænserne – og det kan man ikke – så kan man ikke brødføde 30 millioner mennesker udefra,” tilføjer han.

Han støtter “100 procent op om” Bereketeabs vurdering af, at situationen kun kan løses politisk:

“Det kræver, at de to krigsparter indstiller kamphandlingerne og lukker op for fri bevægelighed. For det vigtigste er, at almindelige mennesker kan begynde at dyrke deres afgrøder, og at handel og varer kan bevæge sig rundt,” vurderer Carstensen.

Lokale giver spinkelt håb

Indtil da peger Nils Carstensen på såkaldte mutual aid groups som et af de steder, hvor det giver mening at sætte ind:

“For ngo’erne har det vist sig, at den mest effektive måde at hjælpe mennesker i Sudan på er gennem små selvbestaltede, frivillige græsrodsgrupper, der hjælper folk i deres nærmeste omgangskreds,” siger han.

Det vigtigste er, at almindelige mennesker kan begynde at dyrke deres afgrøder, og at handel og varer kan bevæge sig rundt

Carstensen fortæller, at sudanesere i udlandet begyndte at sende penge til deres venner og familie, da krigen brød ud i 2023. De små beløb blev typisk fordelt ud gennem en omfattende civil infrastruktur af frivilliggrupper på 10-12 lokale frivillige.

Gennem suppekøkkener og fødevarepakker har de hjulpet de mest udsatte familier i Sudan i mere end to år – under stor sikkerhedsmæssig risiko.

Hans opfordring er derfor klar:

“Det vigtigste, vi kan gøre i en situation, hvor ingen forventer, at der kommer fred, er, at vi opskalerer støtten til de her grupper i det omfang, vi overhovedet kan,” lyder det fra rådgiveren.

“Mange af dem har relationer til de unge mennesker, der gik på gaden for nogle år siden og væltede Omar El-Bashir. Så det er også folk, som man skal se på for at holde håbet om et bedre Sudan i live,” afslutter Nils Carstensen.

Artiklen er oprindelig bragt i Globalnyt og formidles her med tilladelse.