Dødalvorligt emne behandles i dramatisk handlingsforløb
“Dødens Linedansere” demonstrerer fra første side Synne Garffs flydende sprog og stilsikre fortællekunst. Men ærgerligt, at plottet bliver afsløret på romanens forside.
Synne Garrff. Foto: Les Kaner
Glasuren, der skal få pillen til at glide ned. Sådan tænker jeg om romanen Dødens Linedansere, der tager det mest alvorlige emne op: Døden. Ikke blot døden, som den naturligt vil finde sted for de fleste af os. Heller ikke døden som den næsten dagligt præsenteres for os i nyheder om krig, klimaforandringer og alvorlig kriminalitet. Men døden som aktiv dødshjælp, hvor alvorligt syge for ”hjælp” det sidste stykke med at forlade denne Jord.
Synne Garff tager livtag med det svære emne i en spændende fortælling med et veloplagt sprog. Vi følger baronesse Anna von Holstein fra hun kommer ud for en alvorlig trafikulykke og vågner på hospitalet med et handicap, der tager livslysten fra hende. Parallelt følger vi ”Doktor Død”, en læge, der beredvilligt leverer dødbringende stoffer til patienter som Anna. Samtidig får vi indblik i en familie, der på den ene side med en fond søger at redde liv, på den anden side gennemlever den ene krise efter den anden.
Hvordan det hele ender skal ikke spoiles her.
Til gengæld skal Synne Garff roses for et mundret sprog i en medrivende handling fordelt over korte kapitler. Det er alt sammen med til at ”pillen” bliver endnu nemmere at sluge. For en ”pille” er det at skulle forholde sig til død, sygdom og muligheden for ved eget ønske at blive befriet fra lidelsen med et enkelt stik. Ikke just godnatlæsning.
Og dog. Netop romangenren og spændingen i fortællingen tvinger læseren til at forholde sig til det svære spørgsmål.
Det er så her denne anmelder har en enkelt anke. Hvorfor skal det stå på forsiden, at bogen omhandler aktiv dødshjælp. Så er plottet jo på sin vis afsløret. Og mange vil måske lægge bogen fra sig og tænke: Åh nej, det emne orker jeg ikke at forholde mig til. Havde forsiden blot vist forfatter og titel med den fine illustration, havde bogen appelleret til flere læsere, som langsomt af sig selv ville begynde at overveje dilemmaerne omkring aktiv dødshjælp.
Men indholdet demonstrerer fra første side Synne Garffs flydende sprog og stilsikre fortællekunst, så selv et alvorligt emne som aktiv dødshjælp glider ned i en medrivende og endda underholdende roman.
Synne Garff
Dødens Lindedansere
Forlaget Natblomst 2026

