Musikalsk guldgraver fremtryllede det rene guldfund

Violinist Christine Pryn og Rudersdal Kammersolister brillierede med opførelse af glemt klaverkvintet.

Vor Frelsers Kirke på Christianshavn var den ydre skikkelse om koncerten den 12. april. Violinisten, Christine Pryn har kaldt programmet Romantiske perler, hvor publikum hørte to klaverkvintetter, først Rudolph Simonsens, der blev opført for første gang efter uropførelsen i 1915. Derefter Dvoráks Klaverkvintet i A-dur fra 1887, allerede kendt og elsket.

Musikalsk guldgraver

I pausen blev Christine Pryn interviewet af Celine Haastrup fra DR. Christine Pryn betegner sig selv som musikalsk guldgraver. Hun har tidligere været med til at grave kvindelige komponister frem, for de har, ligesom kvinder i det hele taget, været holdt i baggrunden.

”Men det er bestemt også gået ud over mænd: Rudolph Simonsen var en alsidig begavelse. Da han ville studere musik, forlangte hans forældre, der i øvrigt syntes godt om hans tilbøjelighed, at han i hvert fald også blev jurist. Så det blev han, ligesom han tog eksamen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i klaver, alt sammen med topkarakterer. Da Carl Nielsen, som han var stærkt knyttet til, døde i 1931, overtog Simonsen konservatoriets lederskab, hvor han blev til sin død i 1947.”

Noder skrevet i hånden

”Noderne er skrevet i hånden, men ikke trykt,” forklarer Christine Pryn. Man må læse dem i Det Kgl. Biblioteks læsesal, hvor man lige akkurat kan få lov til at fotografere med telefonen. Heldigvis fremstår de pænt, så jeg har lavet et læseligt scan, for det er meget dyrt at få dem trykt.”

Dansk forårssang og italiensk tarantel

Klaverkvintetten, som Christine Pryn har gravet frem, er virkelig det rene guld, præget af det danske forår i en af satserne, en tarantel i en anden og en dertil vidunderlig cellosolo. Musikken er lidenskabelig, skrevet i 1912-13 og opført det år, Käthe Löwenthal og Simonsen giftede sig.

Rudersdal Kammersolister spillede med den gyldne velklang som den forelskede komponist må have tænkt den.

Et intenst liv på godt og ondt

Rudolph Simonsen (1889-1947) var født i et velstående jødisk borgerskab. Da han blev rektor for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, sørgede han for, at alle ansatte fik den samme løn, så længe konservatoriet var privat.

I sit lykkelige ægteskab blev han ramt af store sorger: Den første september 1934 mistede parret en søn, Hans (f. 1925), der døde af polio. Senere fandt hans broder, Andreas ved oprydning iblandt husets bøger en illustreret udgave af H.C. Andersens Historien om en moder, hvor Rudolph havde skrevet ”Til den kærligste af alle mødre, fra den lykkeligste af alle mænd.”

Frygtelige tider for europæiske jøder

Det er velkendt, at også de danske jøder på grund af den nazistiske besættelse måtte flygte, dog så sent som i 1943. Rudolph Simonsen havde da mistet sin hustru i 1942, og han var tilbøjelig til at blive i Danmark. Men da han endelig lod sig overtale til at flygte til Sverige sammen med sin søn Andreas, sejlede de over sundet med en cyankalium-kapsel mellem tænderne.

Sådan et kort glimt oplyser os senere slægter om den rædsel, der også i dag rammer mennesker på flugt.

Genoplivet musik

Nu er Simonsens musik ved at genopstå, genoplivet af geniale musikere.

Efter koncerten fik skribenten lejlighed til at udveksle et par ord med Christine Pryn, der glæder sig til at grave flere værker frem af Simonsen. Hun fortæller, at hun allerede har tre på lager.

I gravearbejdet indgik et interview med en af hans nulevende slægtninge, Per Simonsen, pensioneret programchef i Danmarks Radio. På spørgsmålet om han mener, at Simonsen kan nå mere bredt ud i fremtiden, svarer han:

”Ja, det tror jeg på! Men det kræver ildsjæle som dig og andre som kan, vil og tør!  Stor respekt for jeres arbejde! Selvfølgelig skal Rudolph Simonsens musik genoplives!”