Advokat Niels-Erik Hansen leverede på mandagens konference ”Racisme i det 21. århundrede” en stærk kritik af regering og folketing for at vedtage love i strid med internationale menneskerettighedskonventioner.
Niels-Erik Hansen er asyladvokat og frivillig asylrådgiver, tidligere leder af Dokumentations- og RådgivningsCentret om Racediskrimination, Center for Menneskerettigheder og Nævnet for Etnisk Ligestilling. Han er tilknyttet Center for Refugee Studies ved New York University Toronto, SDU, KU og Harvard Law School.
Niels-Erik Hansen fortalte om forholdet mellem internationale konventioner og dansk lovgivning, og hvordan danske myndigheder ignorerer eller fraviger de retslige rammer i forbindelse med hadforbrydelser og diskrimination i Danmark.
– Det var befriende at lytte til en mand med et historisk perspektiv, masser af erfaring på området og som stadig står og kæmper for menneskerettigheder, fortæller Nadarah Parwani på Facebook efterfølgende. Hun var en af de ca. 100, der deltog på konferencen, som SOS Racisme og Alternativet arrangerede på Christiansborg den 13. maj.
På kant med FN
Niels-Erik Hansen fortalte passioneret om konsekvenserne af Danmarks ambivalente forhold til internationale menneskerettighedskonventioner. Dansk lov har inkorporeret Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK), men ikke FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for Racediskrimination (CERD), som Danmark ellers har tiltrådt.
– Folketing og regering forbeholder sig ret til at vedtage love, som er på kant med FN. De vil ikke slippe magten. Så folk som klager ved domstolene får ikke medhold, sagde han og fortsatte:
– Der er meget fokus på beskyttelse af ytringsfrihed, men ikke på at bekæmpe racediskrimination. Det er der til gengæld i FN’s menneskerettighedserklæring. Vi har et fintmasket net af rettighedskataloger, som gør, at vi kan beskytte mindretal, for eksempel personer med handicap.
På sin hjemmeside skriver Niels Erik Hansen, at Danmark i mange tilfælde agerer i strid med internationalt aftalte menneskerettighedsstandarder.
Risiko for flertalsdiktatur
Og det bryder med vores generelle retsbevidsthed, forklarede han på konferencen:
– Vi er glade for, at vi har et system, der tager hånd om os, når vi kommer ud for en ulykke eller bliver syge og gamle. Vi viger pladsen for udrykninger og bliver sure, hvis andre bilister ikke gør det. Det er fordi, vi bekender os til velfærdsstaten. Vi har stærke forventninger til hinanden om, hvordan vi opfører os.
Men det kan have en bagside, forklarede Niels-Erik Hansen:
– Når kollektivets normer baseres på flertallet, kan det ende med et flertalsdiktatur, der undertrykker mindretallet. Så har man brug for en grænse. Der er nødt til at være en mindretalsbeskyttelse. Det er her de internationale konventioner kommer ind.
– Man skal huske, at det var et demokratisk valg, der førte Hitler til magten, hvilket førte til Holocaust. Menneskerettighedskonventioner er et produkt af Anden Verdenskrig. De sikrer friheder – men går også imod diskrimination.
Politikere har banet vej for Paludan
Niels-Erik Hansen kritiserer, at regeringen og et flertal i folketinget har afskaffet blasfemiparagraffen.
– Dengang advarede eksperter mod afskaffelsen, fordi folk så bare kunne provokere og afbrænde helligskrifter. Politikerne har selv banet vej for Rasmus Paludan, fastslog advokaten.
Han viste et billede af Integrationsministeriets hjemmeside, hvor en tæller viser, at regeringen nu har indført 114 asylstramninger.
– Hvordan kan de dygtigste jurister i landet, som er ansat i integrationsministeriet, tillade, at et officielt ministerium har en tæller over stramninger? I dag er det staten, der er den største udøver af diskrimination!
Væk med diskriminerende love
Advokat Niels-Erik Hansen anbefaler blandt andet, at FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for Racediskrimination (CERD) inkorporeres i dansk lov, at straffeloven § 266 præciseres, så det klargøres, at afbrænding og skænding af hellige genstande er overtrædelse af forbuddet mod at “true”, “forhåne” eller “nedværdige” personer på grund af tro, og at retningslinjer for politi og anklagemyndigheds behandling af sager om hadforbrydelser skærpes, så udgangspunktet for efterforskning og retsforfølgelse er offerets oplevelse af et racistisk motiv.
Han foreslår også, at alle lovgivninger med diskriminerende effekt skal gennemgås og afskaffes, eksempelvis maskeringsforbud, integrationsydelse og ghettopakke. Samtidig bør reglerne for tildeling af indfødsret forbedres.
– Reglerne er udformet med generelle begrundelser, men reelt med det formål at forhindre muslimer og tredjegenerationsborgere i at få adgang til at blive ligeværdige borgere med stemmeret mv. “Håndtrykstvang” er ét eksempel ud af en række stramninger med samme begrundelse, skriver han.