top of page

Børn og unge tænker tunge tanker, når mørket falder på

Fra første til andet år med døgnåbent på BørneTelefonen og HØRT er antallet af samtaler steget med 31 procent i timerne mellem klokken 23 og 07. Særligt samtaler om selvmordstanker og selvskadende adfærd fylder om natten, viser en ny analyse fra Børns Vilkår.


Modelfoto: Wix


For nogle børn og unge er natten alt andet end rolig, men derimod fyldt med svære tanker og bekymringer, der holder dem vågne. Tunge emner som selvmordstanker og selvskadende adfærd fylder meget i nattetimerne på BørneTelefonen og HØRT, hvor mere end hver tredje samtale handler om psykisk mistrivsel.


En stigning på 31 procent

Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår efter de første to år med døgnåben rådgivning. Analysen viser samtidig, at der fra første til andet år er sket en markant stigning i antallet af samtaler om natten mellem klokken 23 og 07. Fra 6.434 til 8.455, hvilket svarer til en stigning på 31 procent.

”Det er umådelig trist at tænke på, at natten for mange børn og unge er så svær at komme igennem. Tallene understreger endnu en gang, hvor vigtigt det er, at der altid findes et sted at række ud til, når fortvivlelsen og uroen vokser sig for stor, og man føler sig alene med det,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.


Flere har akut behov for hjælp

Analysen viser, at samtaler om selvmordstanker og selvskadende adfærd fylder næsten dobbelt så meget i nattetimerne sammenlignet med de øvrige timer i døgnet. Samtaler om psykiske lidelser og angst fylder også mere om natten end i dagtimerne.

Nogle af samtalerne om de tunge emner er så alvorlige, at rådgiverne på BørneTelefonen og HØRT flere gange har hjulpet med at kontakte myndighederne:

En dreng på 12 år ringede til BørneTelefonen og fortalte, at han stod på en stol med et reb om halsen. En pige på 18 år skrev til chatten, at hun overvejede at hoppe ud fra en bro, som var tæt på hende.

I begge tilfælde hjalp rådgiverne med at få tilkaldt hjælp. I alt 47 gange det seneste år har rådgiverne eller barnet selv taget kontakt til sociale myndigheder, politi eller ambulance om natten.

Sameksistens

Støt individet. Styrk fællesskabet

Sameksistens er et netmagasin drevet af frivillige. Gennem nyheder, reportager, portrætter, analyser og konstruktiv debat søger vi at svare på spørgsmålet: “Hvordan kan vi eksistere sammen i denne verden?”. For sameksistens er ikke en holdning. Det er et grundvilkår i en globaliseret verden. 

Mere om Sameksistens

Redaktionen

Baggrund

Vær med

Modtag nyhedsbrev

Datapolitik

Frivilligt abonnement kr. 100,- eller mere indsættes på Netbank 0759 3231319386.

Kontakt

 

Sameksistens

redaktion@sameksistens.dk

Send pressemeddelelse

Skriv debatindlæg

bottom of page