De 84 deltagere ved Betlehems Venners årsmøde blev ført igennem en ”tour de force” af voldsomme indtryk, der kalder på handling. Her blev Israel/Palæstina-konflikten udlagt fra palæstinensernes perspektiv.
Mitri Raheb tegnede det meste af årsmødet. Foto: Svend Løbner
Der kom dobbelt så mange til Betlehems Venners årsmøde den 9. marts 2024, som det plejer. De 84 deltagere mødte op til et spækket program med sidste nyt fra Palæstina, som foreningen nu har støttet siden oprettelsen for 22 år siden. At få belyst Israels nuværende krig mod Hamas i Gaza appellerede uden tvivl til de fremmødte medlemmer og interesserede, hvor de allerfleste passer godt til betegnelsen ”det grå guld”.
Våben og teologi i uskøn forening
Den palæstinensiske præst og aktivist Mitri Raheb holdt to foredrag:
- Folk spørger, hvad min stilling er, indledte han. – Jeg er teolog, præst ved den lutherske julekirke i Betlehem og formand for Dar al-Kalima Universitetet samme sted. Men jeg har også en anden opgave: Jeg knækker bosætterkolonialismens software.
Raheb anklagede i foredraget især USA for at forsyne Israel med hardware i form af militært isenkram og software i form af kristen zionisme. En kombination, der allerede ved staten Israels oprettelse i 1948 fordrev størstedelen af den indfødte palæstinensiske befolkning på 750.000 mennesker ud på Vestbredden og videre ud i flygtningelejre i Syrien og Libanon.
Over 100 års besættelse
Mitri Raheb mener, at den jødiske zionisme fik luft under vingerne, da det kristne Storbritannien gennem Balfour-deklarationen i 1917 lovede jøderne et hjemland i Palæstina, der dengang var britisk mandatområde. Visionen var at eksportere fattige jøder på flugt fra pogromer i Rusland til Palæstina, som så kunne blive et strategisk brohoved for kolonimagten.
- Briterne besatte ikke landet direkte men brugte en underleverandør, den jødiske stat Israel, til at besætte Palæstina og sikre imperiets handelsruter mellem Asien, Afrika og Europa, sagde han.
Bibelen er skrevet over 1000 år af forfattere, der var undertrykte under forskellige imperier.
- Derfor læses teksterne bedst af øjne, der har grædt, sagde han.
Og det betyder konkret, at Vesten, som ser Mellemøsten på afstand, bør lytte til lokale kristne palæstinensere, som har problemerne inde på livet.
Brug for en ny fortælling
Der er brug for at nytolke situationen i Palæstina, sagde Raheb.
- Det handler om en overmagt, der besætter en indfødt befolknings områder, ligesom det skete i Nordamerika, i Sydafrika og i Australien.
- Det er ikke blot kolonialisme – for kolonister flytter hjem igen, efter de har udnyttet landets ressourcer. Den rigtige betegnelse er bosætterkolonialisme, for bosætterne har ikke tænkt sig at forlade landet. Tvært imod ønsker de at drive den lokale befolkning ud af de besatte områder.
Mitri Raheb ser gerne at jøder og palæstinensere lever sammen, men det skal være på lige vilkår.
- Jøder kan vælge Josva-metoden eller Abraham-metoden. Josva indtog og besatte det daværende Kanaan og udryddede den oprindelige befolkning. Abraham flyttede til Kanaan som gæst, integrerede sig og levede i fred med de lokale.
Svimlende tal på dødsofre
Gazakrigen er blot den seneste krig i en lang række krige og konflikter siden staten Israels oprettelse i 1948, sagde han og gennemgik svimlende tal på dødsofre og massive ødelæggelser i den lille landstribe på størrelse med Langeland. Over 30.000 civile dræbt, heraf 10.000 børn. 70 procent af boligmassen ødelagt. Alle 11 universiteter jævnet med jorden.
- Jeg hører tit folk sige, at konflikten er kompliceret. For det første er det ikke en konflikt. Konflikter opstår mellem ligeværdige parter. Dette er et overfald. For det andet er det ikke kompliceret. Israelere har taget og bliver ved med at stjæle vores landområder. Det er såre enkelt at forstå.
Rummelig eller ambivalent folkekirke?
Efter Mitri Rahebs to foredrag var det professor Peter Lodbergs tur til at redegøre for Folkekirkens tilgang til Israel/Palæstina-konflikten; det ord brugte han. Også her er Folkekirken rummelig, eller måske snarere ambivalent.
Men i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, hvor han er formand, lykkedes det alligevel to biskopper og en række repræsentanter for de kirkelige fløje at blive enige om noget, som de så flettede ind i et brev til Sami Ibrahim Azar, biskop for Den evangelisk-lutherske Kirke i Jordan og Det Hellige Land. Brevet blev overrakt af Peter Lodberg og biskop Marianne Christiansen ved et besøg i Østjerusalem og på Vestbredden den 13.-14. februar 2024.
Punkterne viser en vis konsensus i Den Danske Folkekirke – se boks.
”Fra vores synspunkt må den nuværende krise lede til fornyede forsøg på at sikre retfærdig fred for alle i Palæstina og Israel, med fulde politiske og sociale rettigheder for alle i henhold til international lov,” pointerer Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.
Retsprincipper håndhæves ikke
Derefter var det juridisk rådgiver Malene Sønderskovs tur. Gennem sit bureau Strategy House rådgiver hun hjælpeorganisationer i at sikre at menneskerettigheder og lovgivninger overholdes i projektansøgninger og handelsaftaler.
- I forhold til handelsaftaler med Israel, er alle love og paragraffer som regel med, men de håndhæves bare ikke, sagde hun. – Man ser gennem fingre med de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden. Derfor bør man spørge den lokale supermarked, hvis landekoden på en vare er 972, om fx frugten stammer fra en jødisk ulovlig bosættelse eller ej.
I det store billede provokerede Malene Sønderskov med brugen af ordet jihad.
- På arabisk har ordet to betydninger, enten hellig krig eller personlig karakter. Men spørgsmålet er, om ikke også Vesten i forsøg på at skabe et modbillede mod islamisk jihad skaber sin egen hellige krig for at fremme demokratisering og menneskerettigheder, som det var meningen i Irak og Afghanistan. Uanset hvad, så legitimerer vores hellige selvforståelse at vi nu ser passivt til, når civile dræbes i tusindvis.
Hun opfordrede deltagerne at følge rådet fra den kendte filosof Søren Kierkegaard, her omskrevet: For forstå et andet menneske, må du sætte dig i dette menneskes sted.
Det mener Folkekirken om Gazakrigen:
Vi fordømmer angreb på civile, både terrorangreb fra Hamas og gengældelsesangreb på hjem og ødelæggelse af civil infrastruktur i Gaza fra Israel.
Vi opfordrer til våbenhvile og til, at alle parter i konflikten overholder international humanitær lov og minimerer civile tab.
Vi opfordrer til øjeblikkelig frigivelse af alle gidsler.
Vi opfordrer til humanitær hjælp i forhold til det store antal civile, som nu oplever en humanitær – og menneskeskabt – katastrofe i Gaza.
Vi ser med bekymring på rapporter om stigende antal palæstinensere på Vestbredden som dræbes af indbyggere i besættelser, som er ulovlige i henhold til international lov.
Vi opfordrer den israelske stat til at beskytte befolkningen i alle besatte områder og sørge for at alle kan leve trygt uden forskelsbehandling.
Kilde: Folkekirkens Mellemkirkelige Råd