Hal Kochs bog ”Hvad er demokrati?” er for første gang udkommet på engelsk. Boglanceringen demonstrerede bogens hovedtanke: Demokrati er en livsform hos mennesker, der kommer hinanden i møde gennem samtale og forsøger at forstå hinanden.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard talte ved boglanceringen, men smuttede fra debatten. Fotos her på siden: Ida Guldbæk Arentsen og Kristine Lyng
”Kamp må der til, skal livet gro / ej kamp blot for dagligt brød, / men kamp for frihed i liv og tro / thi evig stilstand er død!”
Sangen ”Jeg elsker den brogede verden” genlød fra 100 stemmer i teltet på plænen foran Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), da Hal Kochs bog ”Hvad er demokrati?” blev lanceret for første gang i engelsk oversættelse. What is Democracy? (Gyldendal 2022) udkom hermed den 23. juni 2022 som et fælles projekt mellem DUF, Krogerup Højskole og Danmission.
Demokratiet bør forsvares hele tiden
Og det er ikke blot, fordi den navnkundige teologiprofessor var formand for DUF fra 1940-46 og altså under Anden Verdenskrig. Heller ikke fordi han har var forstander på Krogerup Højskole fra 1946-56. Men fordi bogen har noget at sige os i dag, hvor både etablerede og spirende demokratier i verden må sande, at demokrati ikke blot er en styreform, men en livsform, der må præge både borger og samfund, hvis det skal bestå.
- Hal Kochs ord står stadig ved magt: Demokrati er ikke en kamp, der er vundet, men et slag, der må udkæmpes dag for dag. Demokratiet må ikke tages for givet, men forsvares hele tiden. Ligesom der kæmpes for demokratiet i Ukraine lige nu, indledte Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF.
Og derfor udgives bogen på engelsk, tilføjede hun.
- Selvfølgelig skal samtale og dialog ud i verden. Vi skal engagere os for hinanden!
Oversættelsen råder vi bod på et svigt
Rasmus Meyer, forstander på Krogerup Højskole, tog deltagerne med på et tankeeksperiment:
- Forestil jer, at ingen havde oversat H.C. Andersen til engelsk. Det ville være helt urimeligt! På samme måde med Hal Koch. Med denne oversættelse råder vi bod på et svigt. Den er vigtig, fordi den peger på demokratiet som en livsform, sagde han og uddybede:
- Uden samtale er love og paragraffer ligesom et kærlighedsløst ægteskab; det er blot en ramme uden indhold. Der er brug for demokratisk dannelse som opdragelse til ansvar. Det er en sygdom i tiden, at de ansvarlige udskammes, men kritikerne portrætteres som helte, pointerede han.
Der er brug for dansk højskoletradition i verden
En bog om demokrati kan ikke lanceres uden medvirken af en politiker. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lagde vejen forbi og lagde ud med et virkelighedstjek:
- Demokratiet er under pres verden over. Færre og færre mennesker lever i et demokrati, og der er krig i Europa lige nu. Derfor er der brug for at tænke ud over landets grænser, konstaterede han.
- Der er brug for den danske højskoles tradition for dialog ude i verden. Demokrati handler om mennesker. Foreningslivet er en hjørnesten i samfundet. Her får børn og unge de demokratiske værdier ind under huden. Generation efter generation er nødt til at lære de demokratiske spilleregler og tage de demokratiske værdier til sig, sagde han.
Myanmars unge: ”Vi vil have demokrati – men hvordan?”
Men demokratiet kan ikke eksporteres, fremholdt Danmissions generalsekretær Kristian Sloth i den efterfølgende paneldebat.
- Demokrati er noget, der vokser frem af det samfund, det vedrører. For 201 år siden sendte Danmission folk ud i verden med en moralsk forpligtelse til at udbrede det, vi mener er sandheden. Sådan er det ikke i dag. I dag formidler vi vores sandhed som et redskab til at inspirere og stimulere.
- I Myanmar siger de unge i vores partnerorganisationer til os: ”Vi vil have demokrati – vi ved bare ikke, hvordan vi gør!”
Vi skal ikke være blege for at fortælle om demokratiet
Det er altså en oplagt opgave for Danmark at inspirere til en demokratisk debat i verden gennem Hal Kochs bog på engelsk. Og vi skal ikke holde os tilbage for den mission, sagde Adam Moe Fejerskov, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS):
- Vi skal ikke være bange for at komme ud og italesætte de demokratiske idealer. Man kan godt lægge nogle grundpiller et demokratisk samfund. Dem kan vi understrege, fx ligeværd og uddannelse. Vi skal ikke være blege for at fortælle om demokratiet, men vi skal være opmærksomme på, hvordan vi gør det, sagde han og kom med en slet skjult kritik af Peter Hummelgaard, der blot kom med sit oplæg og derefter smuttede igen uden at deltage i debatten.
- Hvilke værdier dyrker vi i vores forhold til andre mennesker? Regeringen gør alt, hvad den kan, for at hjemsende syrere til et land i krig og asylbehandle i Rwanda. Det er ikke demokratiske værdier, men en syg politisk kultur.
Vigtigt at også diskutere med ikke-demokrater
Sofie Amalie Stage er medlem af DUF’s Tværpolitiske Netværk og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og var dybt engageret i at etablere skolevalg i Ukraine før krigen brød ud og satte en stopper for projektet:
- Vi har en forpligtelse her i Danmark. Vi må ud at finde de unge, der ønsker demokrati og en anden måde at være samfund på. I vores skoleprojekt i Ukraine ville vi lære eleverne at danne egne holdninger.
Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, fortsatte i samme spor:
- Vi skal skabe forudsætninger for dialog. Problemet er, at mange i dag bruger demokratiet til at skabe polarisering i forhold til ikke-demokrater. Det bevirker, at de føler sig truet. Og så får vi ikke en dialog i gang.
Det nye opstår, når forskelligheder mødes
Samtidig skal vi ikke putte med vores holdninger, mener hun:
- Det er ok, at vi føler, at vier lidt bedre, at vi har styr på menneskerettigheder osv. Ellers bliver vi retningsløse. Den dag, hvor ingen tror, de har sandheden, går debatten i stå. Så ender vi i polarisering. Samtalen forstummer. Skal Jordens 8 mia. mennesker bestå, er vi nødt til at både at lokalisere og globalisere samtalen.
Det gav Danmissions Kristian Sloth glimt i øjnene:
- Det er vigtigt at rejse ud og møde mennesker i øjenhøjde, gå i dialog, etablere partnerskaber og det, vi i Danmission lidt højstemt kalder følgeskab. Vi er der før, under og efter konflikten. Det kan inspirere. Det er vigtigt at vi er til stede i landene. Det duer ikke at lukke ambassaden i Tanzania. Vi skal ud i verden, lytte og danne partnerskaber. Vi skal investere i demokrati, ikke eksportere det.
- En udlændingepolitik, der kun stiller krav for at yde hjælp, skaber bare polarisering, fortsatte han. - Det nye opstår, når forskelligheder mødes. Det møde er vi på vej til at miste i stramme migrationsregler og mindre støtte til at rejse ud i verden.
Kultur er en måde at udvide frihedsrummet på
Ud over rejser er kultur en måde at fremme demokratiet på, fortsatte Charlotte Flindt Pedersen:
- Det er vigtigt at kæmpe for den personlige frihed og værdi som menneske. Men det er svært, når man lever under et autokratisk styre. Kultur er en mulig måde at udvide frihedsrummet på.
- Vi må udnytte de vinduer, der er åbne, og ikke være for pessimistiske, supplerede Adam Moe Fejerskov. –Vi er nødt til at arbejde i de lande, hvor der er muligheder, og udnytte de positive græsrodsbevægelser. Vi må benytte muligheden for at påvirke uden at stemple autokratiske regimer. Og støtte bevægelser i landene, der vil i en anden retning.
Og således udspillede Hal Kochs visioner sig i den frie debat og løftede lidt af fligen for et svar på bogens spørgsmål i titlen ”What is democracy?”
Derefter blev der god tid til personlige samtaler på kryds og tværs tilsat bobler og jordbærkage i massevis.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Danmission.