”Feberramt tumling på vores første familieferie…” Sådan lyder overskriften på et af den dansk-somaliske blogger Ayan Mouhoumeds seneste indlæg på sin blog Ayan.dk. I indlægget fortæller Ayan Mouhoumed om den første familieferie, hun og hendes mand og deres nu 18 måneder gamle søn, har været på. Rejsen gik til Israel, hvor Ayans mand og hans familie har rødder, og på forhånd drømte Ayan om ”sol, strand og lækker friskpresset juice”. Det blev det også til, men ikke kun. For efter et par dages ferie med strandture og familiebesøg blev Ayans søn, som hun på bloggen bare kalder Lille M, syg med høj feber, og ferieidyllen blev afbrudt af en tur på hospitalet. ”Jeg havde ikke set det komme, og havde aldrig troet, at jeg skulle sidde fire dage i en lejlighed i Tel Aviv med et feberramt barn. Især fordi Lille M netop havde haft feber,” skriver hun blandt andet i indlægget.
”Med min blog vil jeg gerne give et billede af, at jeg som dansk-somalisk kvinde godt nok er anderledes end det traditionelle, stereotype billede af en dansk kvinde med blondt hår og blå øjne, men jeg er ikke så eksotisk, som mange sikkert forestiller sig. Ja, jeg er muslim, jeg har mørk hud og kruset hår, men jeg er også københavner, kvinde og mor, og jeg går gennem mange af de samme følelser og erfaringer som alle andre kvinder med små børn,” siger hun.
(Foto: Ahlam Chemlali)
”Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi omfavner forskelligheden og møder hinanden med større åbenhed.” Ayan Mouhoumed, dansk-somalisk blogger
Ayan Mouhoumed er 36 år og født og opvokset i Danmark. Hun er dansk med somalisk baggrund, og hun er glad for og stolt af både sin danskhed og sin somaliske kulturbaggrund. For hende er der intet mystisk eller modsætningsfyldt i den kombination. Men det er der tilsyneladende stadig for mange etniske danskere, og det får hende til at drømme om en fremtid, hvor den rigide opdeling i ”rigtige” og ”forkerte” danskere, ”dem og os” og ”danskere og fremmede” ikke længere eksisterer.
”Jeg drømmer om et Danmark, hvor vi omfavner forskelligheden og møder hinanden med større åbenhed. Det kan lyde naivt, men jeg tror virkelig på, at vi kan skabe et bedre samfund for alle, hvis vi kommer ud over den der dem-og-os-tænkning, som stadig dominerer, og som medierne desværre i høj grad er med til at skabe og bekræfte,” siger hun.
Håndværkeren og klassekammeraten
Derfor skriver Ayan Mouhoumed på sin blog ikke kun om sin hverdag som mor og om sine ferier, men også om de oplevelser, hun har af at blive udpeget som ”anderledes” og ”fremmed”. I et af sine seneste indlæg på bloggen under rubrikken ”det seriøse”, fortæller hun under overskriften ”Jeg taler sgu dansk!” om sin oplevelse af at lukke døren op for en håndværker, som havde været på besøg en uge tidligere for at reparere hendes dørtelefon. Han taler til hende på engelsk, selv efter at hun har svaret ham på dansk – og har forklaret ham, at hun er født og opvokset i Danmark. Da Ayan Mouhoumed spørger ham, hvorfor han talte engelsk til hende, svarer han ”fordi der bor en masse udlændinge her, så jeg kunne ikke vide, at du talte dansk”.
”Sådan en episode gør mig ked af det og frustreret. Jeg tænker, at så er vi åbenbart ikke kommet længere, siden jeg som barn oplevede de første racistiske episoder og begyndte at forstå, at mennesker med mørk hud ikke bliver opfattet som rigtigt danske, men hele tiden udpeges som nogen, der ikke hører med til gruppen,” siger hun.
”Jeg kan huske, at jeg som 7-8-årig oplevede racisme første gang, da en etnisk dansk klassekammerat i min skole på Nørrebro drillede mig med mit tandkød. Han sagde, at det var beskidt, fordi det var mørkere end de andres. Det fik mig til at føle mig skamfuld, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var så uretfærdigt, at han lige præcis valgte at drille mig med noget, jeg ikke kunne ændre på,” siger Ayan Mouhoumed. Hun er opvokset i Ishøj, hvor der var mange med etnisk minoritetsbaggrund, men få var så mørke i huden som Ayan og hendes familie.
”Det gik hurtigt op for mig, at selv blandt ”de fremmede” var jeg ekstra fremmed, fordi min hud var så mørk. Medierne i Danmark har jo virkelig tegnet et stereotypt og negativt billede af somaliere, og det mærker man på de bemærkninger og spørgsmål, man bliver mødt med,” siger bloggeren, der altid har været vild med at skrive og fortælle historier og som ung blev småtte (praktiskorienteret elevuddannelse) på filmproduktionsselskabet Zentropa og siden i medievirksomheden Copenhagen Bombay, der blandt andet producerer animationsfilm.
Blindhed i filmbranchen
Under situddannelsesforløb i Zentropa slog det hende, hvor få farver og nuancer der vari filmbranchen.
(Foto: Manyar Parwani)
”Det var og er en meget hvid branche, hvor der tilsyneladende er en blindhedover for, at man reproducerer et billede af et etnisk dansk samfund udenfarvenuancer. Jeg gjorde tit opmærksom på det og spurgte til, hvorfor de ikke castede nogle med mørk hud,” husker hun.
Det var svært at se, at hendes kritiske spørgsmål gjorde nogen forskel, men en dag, mens hun arbejdede i Copenhagen Bombay, blev hun af instruktøren Anders Morgenthaler bedt om at hjælpe en animatør med at udvikle en figur med mørk hud og kruset hår til en animationsfilm.
”Det var stort, at han havde lyttet til mig og handlede på det. Jeg var med til at bestemme, hvordan figuren skulle se ud, og det var virkelig en god fornemmelse, at jeg kunne gøre en konkret forskel,” siger hun.
Oplevelsen inspirerede hende til i 2007 at etablere onlinemagasinet Ethniqa Magazine, der blev skrevet af et hold af farverige kvinder. Magasinet handlede om, hvordan det var at være dansk kvinde med og uden tørklæde, med kruset eller glat hår, brune eller blå øjne – og om kultur, rejser, politik, kærlighed og karriere.
”Det var et forsøg på at nuancere billedet af den danske kvinde og vise, at hun findes i mange farver og former. Og min blog er en fortsættelse af det forsøg,” fortæller Ayan Mouhoumed, der valgte at nedlægge Ethniqa, da hun gik på barsel for snart to år siden.
For et år siden, 5. november 2017, åbnede hun så sin blog, Ayan.dk, og hun tror stadig på, at hun med sine indlæg kan gøre en forskel. Hendes drøm er, at Lille M ikke skal opleve racisme og fordomme, når han vokser op.
”Jeg drømmer om, at han vil blive opfattet og set som den, han er – dansker med somalisk baggrund. At han kan få lov at finde sin egen balance, uden at nogen skal fortælle han, at han ikke er rigtig dansk, eller at han er for lidt eller for meget dansker eller somalier,” siger Ayan Moumouhed.
Holder jul og fejrer eid
Hun tilføjer, at hun selv oplever, at hun i det somaliske miljø af og til bliver kritiseret for at være for dansk eller ikke at være somalisk nok.
”Nogle spørger, hvordan jeg kan kalde mig somalisk, når jeg holder jul med min svigerfamilie og aldrig har sat mine ben i Somalia. Men for mig er det naturligt både at fejre eid og holde jul, og Somalia er en del af mig, fordi jeg har kulturen og religionen med mig derfra,” siger hun.
Ayan Mouhoumed går ikke med tørklæde og er meget bevidst om, at det gør en forskel for den måde, folk møder hende på.
”Folk kan se min mørke hud, men de kan ikke se, at jeg er muslim. Så når der er blevet sagt fordomsfulde ting om muslimer, som gør folk vrede og bange, er det sjældent, jeg bliver ramt af det. Min søster derimod går med tørklæde, og hun bliver ramt af det på en helt anden måde,” siger hun.
”Jeg oplevede det for et års tid siden, da jeg gik en tur på Østerbro med min søn sammen med min mor og min søster, som begge går med tørklæde. En ældre etnisk dansk dame, som lignede en rigtig sød farmor-type, kom cyklende forbi og råbte efter os, at vi skulle skride hjem. Jeg gik der på Østerbro, hvor jeg bor. Det er mit hjem. Og jeg har gået så mange ture med min søn alene og har aldrig oplevet den slags. Men da min mor og min søster var med, blev der pludselig råbt efter os. Det gjorde mig rigtig ked af det.”
(Foto: Nadiya Mouhoumed)
”Medierne og filmbranchen er med til at fastholde de stereotype billeder, som gør det rigtig svært for os alle sammen at udvide vores billede af, hvad det vil sige at være dansk.” Ayan Mouhoumed, dansk-somalisk blogger
Irriteret over dansk tv-drama
Så der er et stykke vej igen, før Ayan Mouhoumed kan regne med, at Lille M ikke bliver tiltalt på engelsk eller bliver drillet med sit hår eller sin hudfarve. Det mærker hun også, når hun ser tv og læser aviser.
”Forleden så jeg det første afsnit af anden sæson af DR-dramaserien ”Herrens Veje”. Der blev holdt navngivningsfest for en lille dreng, og drengens farbror har en kæreste, som har mellemøstlig baggrund. Hendes mor var med til festen, og hun bar tørklæde og talte gebrokkent dansk, så datteren måtte oversætte for hende. Jeg blev så irriteret. Hvorfor er det nødvendigt? Er vi ikke kommet længere end, at en kvinde med mellemøstlig baggrund åbenbart skal fremstilles med tørklæde og tale dårligt dansk?” spørger Ayan Mouhoumed og svarer selv: ”Medierne og filmbranchen er med til at fastholde de stereotype billeder, som gør det rigtig svært for os alle sammen at udvide vores billede af, hvad det vil sige at være dansk. Heldigvis sker det indimellem, at en kvinde med tørklæde eller mørk hud får lov at udtale sig om, hvordan det er at være på barsel, gøre karriere eller være jobsøgende i lang tid. Men hvorfor skal jeg stadig juble, når jeg ser det? Det burde jo ikke være noget særligt, men det er det stadigvæk.”
Ayan Mouhoumed forsøger med sin blog at gøre sit til at udvide billedet af danskhed anno 2018. Og hun får mange positive reaktioner, som tyder på, at hendes indsats gør en forskel.
”Jeg bliver stoppet på gaden af kvinder, som fortæller mig, at de læser min blog og kan spejle sig i det, jeg skriver. Og forleden mødte jeg en buschauffør med somalisk baggrund, der fortalte mig, at han følger med i min blog og er helt vild med den. Det overraskede mig, for jeg troede stort set kun, at jeg blev læst af kvinder. Men det var så min fordom,” siger hun med et grin.
• Du kan læse Ayan Mouhoumeds blog her: www.ayan.dk
Læs mere
• Somalisk-danske unge mod fordomme: ”Hvorfor skal vi forsvare en øksemand eller skattesnyder?”, Sameksistens.dk, 17-11-2016