Per Brasks digte giver grund under fødderne i en kaotisk tid.
Medierne fyldes med både skræk og vidnesbyrd om de uhyrligste hævngerninger i en verden, hvor vi troede at blodhævn var noget, der hørte fortiden til.
Had slører klarsynet
Selv i vores lillebitte fædreland, der synes at befinde sig på livets solside, er det blevet tydeligt hvor let det er at blænde folk, så hadet tænder dem. Ideologers råb samler folkemængder, og skulle der forvilde sig enkeltmennesker ind med særlige forudsætninger, skal de skræmmes, eller de bliver skræmt eller forulempet, for hadet har en særlig evne til at sløre enhver form for klarsyn. Det ser ud til at fortsætte uden ende i den værst tænkelige spiral, der kan brede sig til hele den planet, vi har fået til at passe på i vores egen korte levetid.
Digtere formidler erkendelse
Det er i den situation, hvor modet svigter og ord bliver fattige og tomme, at rigtige digtere sætter alle kræfter ind for at give ord betydning.
Nedenstående er digte, som Per Brask har sendt over Atlanterhavet. Oversætteren har taknemmeligt grebet digterens ord. De giver trods alt lidt grund under fødderne. Ord, der vil erkendelse som i dette første eksempel på Bibelensnæstekærlighedsbud:
Nytårshåb
Af Per Brask
(Med tak til Andreas Simonsen og Carol Gilligan).
Lad os ændre
Emnet
Blot en
Lillebitte smule
Og sige
Pas på dine naboer
De er mennesker
Ganske som du selv
Og pas godt på vort hjem
Og husk at traumer
Altid ligger på lur
For at omvende dig
Husk også
Hvad du har vidst
Hele tiden
At omsorg og retfærd
Kun er noget sammen.
To krigere – af samme stof
Den erkendelse, at vi er gjort af samme stof, har ført til brodermord, lige fra den dag Adam og Eva blev forvist fra Paradiset og satte Kain og Abel i verden. Men Per Brask har fundet en anden udvej, som også har sine rødder i Bibelen: Måltidet:
Måske?
Måske hvis vi lærte
At bage brød sammen
Eller måske endda tilberede et helt måltid
En fest for både din familie og min
Vi kunne bare brydes om
De rigtige ingredienser
Hvidløg, ikke hvidløg, gurkemeje måske
Jeg ved vi ikke ville komme
Op at skændes om hummus eller røde pebre
Undtagen for sjov
Måske hvis vi lærte det,
Ville vi kunne se hinanden bedre
Og nøjes med at efterlade
Køkkenet i et rod
Forsoningens mulighed?
Og måske, når vi har forladt køkkenets rod, og mens vi spiser sammen, kan vi også tale med hinanden? Kan vi så opdage at vi er gjort af det samme stof? Kan vi finde en vilje til forsoning?
Forsøg
Lad os prøve noget
Helt andet
Noget aldeles nyt
Som ikke altid at have
Absolut ret
Holde fast på at livet
Verden – ja, alting
Kører bedst på min måde og
Alle burde indse det. Men
Lad os prøve med et gran tvivl
Måske har du ret i noget
Måske
Er du ikke helt gal på den
Okay, jeg hører dig, skønt
Jeg ikke kan lide det jeg hører
Du har opdaget noget
Jeg ikke var opmærksom på
En nøgle måske
Til dybere indsigt i
Hvad der sker ovre hos dig
Og jeg svarer, nå ja, du indså
Heller ikke hvad der sker herovre
Da vi begge jo
Elsker dette sted
Så lad os prøve
Noget aldeles nyt
At lære sprog er også at lære u-oversættelig kultur og historie
Her har digteren og oversætteren konfereret intenst: det er okay at lade de første udsagn stå på originalsproget, hvis den mening, de skal oversættes til, kommer til at stå klart. For dette digt er til vores efterkommere. De skal både forstå den nutidige smertefulde situation og deres forfædres- og mødres forsoningsvilje.
Til efterkommerne
Vær sød at oversætte dette
“Everything works out
For the best in the end”
Og
“The arc of the moral
Universe is long, but
It bends towards justice”
Og oversæt til det nødvendige
For at vi kan handle sandt
Så mennesker en gang
Kan se tilbage og sige
Se, de forstod meningen
Fra begyndelsen
Lad os udvide vores verdener
For vi undgår ikke den erkendelse der slutter digtenes cirkel: at vi lever i en verden, som vi gør alt for lille for hinanden. Således må tankerne hele tiden bevæge sig frem og tilbage, ligesom de i efteråret og dette års begyndelse er rejst mellem Næstved i den danske provins og Winnipeg på den Canadiske prærie – digtene og deres danske skikkelse har rejst på cirka et minut, og drøftelserne om det helt rigtige udtryk har for et kort øjeblik tændt forsoningens fakkel.
Undrende forståelse
Had er
Alt for tiltrækkende
Til at opgive
I en splittet verden
Det sløjfer ensomhed
Driver én ud
På gaderne sammen med andre
Man kan råbe død over de forhadte
For at være med til noget
Det giver så megen energi
Og mange flere
Likes end kærlighed.
Kærlighed er okay
På en lille umiddelbar skala
For næstekærlighed er for
Kedelig til at bryde fortvivlelsens
Længsel efter godkendelse
I en formindsket verden