top of page

Digterens modstandskamp

Per Brasks digte giver grund under fødderne i en kaotisk tid.



Medierne fyldes med både skræk og vidnesbyrd om de uhyrligste hævngerninger i en verden, hvor vi troede at blodhævn var noget, der hørte fortiden til.

 

Had slører klarsynet

Selv i vores lillebitte fædreland, der synes at befinde sig på livets solside, er det blevet tydeligt hvor let det er at blænde folk, så hadet tænder dem. Ideologers råb samler folkemængder, og skulle der forvilde sig enkeltmennesker ind med særlige forudsætninger, skal de skræmmes, eller de bliver skræmt eller forulempet, for hadet har en særlig evne til at sløre enhver form for klarsyn. Det ser ud til at fortsætte uden ende i den værst tænkelige spiral, der kan brede sig til hele den planet, vi har fået til at passe på i vores egen korte levetid.

 

Digtere formidler erkendelse

Det er i den situation, hvor modet svigter og ord bliver fattige og tomme, at rigtige digtere sætter alle kræfter ind for at give ord betydning.

Nedenstående er digte, som Per Brask har sendt over Atlanterhavet. Oversætteren har taknemmeligt grebet digterens ord. De giver trods alt lidt grund under fødderne. Ord, der vil erkendelse som i dette første eksempel på Bibelensnæstekærlighedsbud:

 

Nytårshåb

Af Per Brask

(Med tak til Andreas Simonsen og Carol Gilligan).

 

Lad os ændre

Emnet

Blot en

Lillebitte smule

Og sige

Pas på dine naboer

De er mennesker

Ganske som du selv

Og pas godt på vort hjem  

Og husk at traumer

Altid ligger på lur

For at omvende dig

Husk også

Hvad du har vidst

Hele tiden

At omsorg og retfærd

Kun er noget sammen.

 

To krigere – af samme stof

Den erkendelse, at vi er gjort af samme stof, har ført til brodermord, lige fra den dag Adam og Eva blev forvist fra Paradiset og satte Kain og Abel i verden. Men Per Brask har fundet en anden udvej, som også har sine rødder i Bibelen: Måltidet:

 

Måske?

Måske hvis vi lærte

At bage brød sammen

Eller måske endda tilberede et helt måltid

En fest for både din familie og min

Vi kunne bare brydes om

De rigtige ingredienser

Hvidløg, ikke hvidløg, gurkemeje måske

Jeg ved vi ikke ville komme

Op at skændes om hummus eller røde pebre

Undtagen for sjov

Måske hvis vi lærte det,

 Ville vi kunne se hinanden bedre

Og nøjes med at efterlade

Køkkenet i et rod

 

Forsoningens mulighed?

Og måske, når vi har forladt køkkenets rod, og mens vi spiser sammen, kan vi også tale med hinanden? Kan vi så opdage at vi er gjort af det samme stof? Kan vi finde en vilje til forsoning?

 

Forsøg

Lad os prøve noget

Helt andet

Noget aldeles nyt

Som ikke altid at have

Absolut ret

Holde fast på at livet

Verden – ja, alting

Kører bedst på min måde og

Alle burde indse det. Men

Lad os prøve med et gran tvivl

Måske har du ret i noget

Måske

Er du ikke helt gal på den

Okay, jeg hører dig, skønt

Jeg ikke kan lide det jeg hører

Du har opdaget noget

Jeg ikke var opmærksom på

En nøgle måske

Til dybere indsigt i

Hvad der sker ovre hos dig

Og jeg svarer, nå ja, du indså

Heller ikke hvad der sker herovre

Da vi begge jo

Elsker dette sted

Så lad os prøve

Noget aldeles nyt


At lære sprog er også at lære u-oversættelig kultur og historie

Her har digteren og oversætteren konfereret intenst: det er okay at lade de første udsagn stå på originalsproget, hvis den mening, de skal oversættes til, kommer til at stå klart. For dette digt er til vores efterkommere. De skal både forstå den nutidige smertefulde situation og deres forfædres- og mødres forsoningsvilje.

 

Til efterkommerne

 Vær sød at oversætte dette

“Everything works out 

For the best in the end” 

Og

“The arc of the moral 

Universe is long, but 

It bends towards justice”  

Og oversæt til det nødvendige

For at vi kan handle sandt

Så mennesker en gang

Kan se tilbage og sige

Se, de forstod meningen

Fra begyndelsen

 

Lad os udvide vores verdener

For vi undgår ikke den erkendelse der slutter digtenes cirkel: at vi lever i en verden, som vi gør alt for lille for hinanden. Således må tankerne hele tiden bevæge sig frem og tilbage, ligesom de i efteråret og dette års begyndelse er rejst mellem Næstved i den danske provins og Winnipeg på den Canadiske prærie – digtene og deres danske skikkelse har rejst på cirka et minut, og drøftelserne om det helt rigtige udtryk har for et kort øjeblik tændt forsoningens fakkel.

 

Undrende forståelse 

Had er

Alt for tiltrækkende

Til at opgive

I en splittet verden

Det sløjfer ensomhed

Driver én ud

På gaderne sammen med andre

Man kan råbe død over de forhadte

For at være med til noget

Det giver så megen energi

Og mange flere

Likes end kærlighed.

 Kærlighed er okay

På en lille umiddelbar skala

For næstekærlighed er for

Kedelig til at bryde fortvivlelsens

Længsel efter godkendelse

I en formindsket verden

Σχόλια


bottom of page