Vi besøger billedkunstner Elias Ole Tetens Lund i Svendborg. Han er konverteret til jødedommen og er dybt berørt af krigen mellem højreradikale kræfter i Israel og Gaza.
Det er grusomt!
Sådan indleder Elias Ole Teten Lund fra Svendborg interviewet om hans syn på den aktuelle konflikt mellem Israel og Hamas. Han er selv jøde og konverterede til jødedommen for 20 år siden. Den progressive jødedom, forsikrer han. Hvor alle er lige uanset køn og seksualitet og derfor alle kan blive ordineret som rabbinere.
Elias Ole Teten Lund har lang erfaring bag sig, først som landmand, siden som historiker med bifag i billedkunst på Aarhus Universitet og siden som gymnasielærer med kunsten som pejlemærke. En retning han har forfulgt siden og har skærpet på Svendborg Kunstskole.
Tager afstand fra Netanyahu og Hamas
Vi besøg er Elias i hans kontor og atelier i Rantzausminde udenfor Svendborg. Hans malerier hænger fra gulv til loft. Et maleri fanger opmærksomheden, en stilistisk komposition, hvor man ser et telt fra oven med fire indgange. Det er Abrahams telt, forklarer han, et telt med uhindret adgang for alle og fra alle sider.
Maleriet illustrerer Elias Ole Tetens Lund eget ståsted. Vi skal kunne leve sammen, uanset etnicitet, nationalitet og religion. Og det får han også sagt tydeligt fra starten. Han sympatiserer hverken med premierminister Benyamin Netanyahu i Israel eller med Hamas-bevægelsen i Gaza. Faktisk slet ikke med Hamas – så meget identificerer han sig alligevel med de jøder på musikfestivalen i det sydlige Israel, der blev angrebet af Hamas-krigere den 7. oktober.
Dagen efter malede han et værk, der udstråler kaos, forvirring, vildskab. Penselstrøg trækker linjer over hele lærredet som en kraftig haglstorm, og det er ikke til at øjne mennesker nogen steder.
Går vi rundt med klap for øjet?
En måned senere, da verden ved lidt mere om, hvad der faktisk skete på dagen, har Elias malet det lignende maleri, nu om Gaza med kaos over jorden, og gidsler gående bøjet i underjordiske tunneler.
Han er meget forsigtig med at forklare sine malerier som symboler på noget. Han maler på instinkt; helt intuitivt former billederne sig på lærrederne. Men det underbevidste og måske ubevidste tager alligevel form og fortæller et budskab til beskueren.
Som maleriet af en kvie med en klap for det ene øje. Det malede Elias Ole Tetens Lund en måned før den 7. oktober, dengang den dansk-israelske rabbiner Michael Melchior holdt en tale ved en demonstration i Tel Aviv, hvor han fordømte den israelske hærs grove vold mod palæstinenserne.
Et vejmærke ud af krigens kaos?
Billedet forestiller en kvie på den ene side af en søjle og et klap på den anden. Hvordan billedet skal tolkes, vil Elias ikke ind på, men kommer alligevel sidst i interviewet til at tolke søjle som den skysøjle om dagen og ildsøjle om natten som vejledte israelitterne gennem ørkenen dengang for 4.000 år siden.
Vil der være en søjle som vejmærke ud af krigens kaos også i dag?
Elias Ole Tetens Lund er pessimist. Han går ind for en to-stats-løsning, hvor israelere og palæstinensere kan leve i fred og respekt, men tror ikke meget på det, så længe højreradikale samfundsledere dominerer på begge sider.
Det er grusomt, gentager han og pointerer, at vi ikke ved, hvor grelt det står til. Det kommer ikke i medierne, at Hamas gentagne gange inden krigen har skudt missiler ind over det sydlige Israel. Og vi har ikke en chance for at vide, hvor omfattende krigens konsekvenser er inde i Gaza, mener han. Vi kan blot se de voldsomme ødelæggelser på sociale medier.
Måske håb i Abrahams telt?
Om malerierne er en måde at bearbejde sorgen på, spørger vi til sidst. Heller ikke det vil Elias Ole Tetens Lund ud med. Hans kunst udfolder sig på indskydelser, intuition, og først bagefter kan han se en tråd i det, han laver.
Måske at vi overvældes af de voldsomme ting, at vi fristes til at lukke øjnene for det, men at der måske er et spinkelt håb, hvis vi tør åbne vores domæner for hinanden.
Ligesom Abrahams telt, der er åbent til alle sider. Både jøder og arabere regner Abraham som deres stamfader.
Måske finder de to broderfolk hinanden igen. Men først når de nedlægger våbnene, fjerner skillelinjerne og går ind i det fælles historiske rum.
Vil det lykkes? Måske, siger Elias Ole Tetens Lund, og tilføjer eftertænksomt: Men det tager lang tid.