top of page

En bog fuld af liv, had og kærlighed

Helligt Land er en bog med to spor: Et om nederdrægtighed og et om medmenneskelighed. Bogen er hudløst ærlig om uløste problemer og derfor enestående.



Ulla Sandbæks bog Helligt Land udspiller sig i Palæstina, af og til i Israel, men det er Palæstina og det besatte Vestbredden, der fylder mest og kalder på den indignation, som er ulovlige bosættelser, propagandaens gift, overgreb, tortur og politisk ligegyldighed over for den enkelte, som vi genkender, fordi vi hører om den hver dag, når der berettes om Mellemøsten.


Opklarende samtale

Allerede tidligt i bogen (s. 30-56) bringes en samtale med Uri Avnery (1923-2018), der reder de mange indviklede tråde ud, der så at sige udgør det palæstinensisk-israelske garnnøgle. Han forklarer forskellen mellem israelsk og jødisk, forskellen mellem at blive smittet af koloniseringens natur og være genstand for antisemitisme. Han viser hvordan frygt er en dårlig strategi i samlivet med og kampen mod andre, og han lever godt med at mange af de gamle jødiske vismænd skrev på arabisk.

Det er en klog, opklarende samtale, der gør både forfatteren og læseren skeptisk over for områdets fjendtlige politiske tiltag.


To spor

Bogens ene spor er den politiske nederdrægtighed, som er en følge af disse realiteter. I mindre målestok kender vi den herhjemme fra myndigheders overgreb på minoriteter, og nogle af beskrivelserne er så meget mere rystende, som genkendelsen peger på menneskets værste sider både her og der. De fremelskes åbenbart af flertallets frustration over at andre mennesker med andre meninger og andre kulturer rent faktisk eksisterer.

Det andet spor er menneskets anden side, viljen til at se sin næste – ikke som fjende - men som et menneske ligesom én selv: en generøsitet, en gæstfrihed og offervilje trods vilkårene, som forfatteren hele tiden peger på hos de gensidigt fjendtlige parter, og som hun har brug for i sin tilværelse for at holde den ud.


Lykkelige undtagelser

Der er heldigvis mange lykkelige undtagelser i bogen, men de er altid individuelle. Uden at sige det ligeud er Helligt Land et fornemt vidnesbyrd om, hvad der vækker den almindelige politikerlede, hvor vi dagligt bliver udsat for propaganda, der for over halvdelens vedkommende er upålidelige løgne, man ikke kan stole på.

Hava er en af de elskelige undtagelser, en følsom kvinde der ”har en dyb skyldfølelse over at have overlevet holocausten […] som overlevende er hun af den overbevisning, at man må vælge. Enten at dette aldrig igen må ske for mig. Eller at dette aldrig igen må ske for nogen.” (s.159)


Romanen kalder

Thabet Thabet og hans kone Sihams liv er værd at skrive en roman om. De boede på Vestbredden i byen Tulkarem. De var begge dygtige tandlæger, vellidte på grund af deres kompetente faglighed og omsorg for patienterne. I mange år havde de været barnløse, men en israelsk læge havde hjulpet dem, så de fik tre børn. Men efter syvogtyve års ægteskab blev Thabet Thabet ”myrdet af De Israelske Forsvarsstyrker den 31. december 2000.” (s. 70)

Siham ”plejede at sige ” En israelsk læge gav mig et nyt liv ved at give mig børn. Og en israelsk soldat gjorde en ende på mit liv ved at dræbe min ægtefælle.”” (s.87)


Kunst og religion taler om virkeligheden

En anden beretning er fortællingen om et palæstinensisk barns død, der bliver til liv for israelske børn som får skænket den dødes organer. Tragedien belyser de israelske forældres vantro, for hvordan kan israelere og palæstinensere høre så tæt sammen? Den virkelige tragedie er at mennesket hverken vil eller kan forstå det faktum.

Derfor er det nødvendigt at lade kunsten og religionen tale om det. Kun disse to fænomener i menneskets åndsliv er i stand til at pege på den virkelige virkelighed og tale sandt om menneskets vilkår.


Skriveblokeringer

Ulla Sandbæk har følt et kald til at skrive en roman om Thabet Thabet og hans families liv, og hans kone har støttet hende – men så har hun pludselig sat sig imod projektet. Det er meget sandsynligt at blokeringen er konkretiseret af rædslens rystelser i det forfatteren har oplevet. Hvis disse umiddelbare og nærgående oplevelser kan lægges hen og tørre ind, så diamanten i det sorte kul bliver tilbage, kommer der en dag en roman ud af det stof, der endnu er virker helt friskt.


Fordommene skal erstattes

Der er to fordomme der plager forfatteren, en almindeligt udbredt som denne læser gerne vil reflektere over, og en indgroet fordom som vi i vores generation, da vi begge er født under Anden Verdenskrig, har fået indpodet i både skolen og hjemmet.

1. Vi har lært at Danmark var enestående til at tage sig af jøderne i 1943, og vi må også erkende at de fleste slap af sted, da nazisterne for alvor forfulgte danske jøder. Desværre må vi også indse, at det var i uhyggelig modsætning til Norge og Frankrig for eksempel, hvor politiet villigt hjalp til med de deportationer, der førte til norske og franske jøders industrielle udryddelse.

Hvad vi først meget sent er kommet til at sprogliggøre, er taknemmeligheden mod Sverige, hvis gæstfrihed, der tales for lidt om. Vi bliver også nødt til at erkende den latente antisemitisme, der lever i hele Europa, Danmark inklusive.

2. Den anden fordom, som er et tilbagevendende punkt i bogen er, at hvis man har lidt meget, burde man ønske, at lidelse skal fjernes fra andre: ”Hvordan kunne et folk, som havde været udsat for så megen diskrimination, selv diskriminere?” (s. 176) Det eksistentielle spørgsmål, der burde føre til omvendelse, er desværre helt åbenbart meget sjælden. Den modsatte reaktion ”Jeg har fået lussinger, så skal du sandelig også have det,” er både banal og almindelig. Men det ryster forfatteren. Vreden, sorgen og forargelsen kan komme til at overtrumfe erkendelsen. Medfører det skriveblokering?


En bog fuld af liv og næstekærlighed

Men allerede nu har vi fået en bog fuld af liv og et væld af fortællinger om liv og lidelser i Helligt Land, der er blevet en forunderlig og enestående bog.

Ulla Sandbæks bog er først og fremmest en næstekærlig handling, mens den kæmper med fordomme uden at komme til rette med dem og tumler med illusionsløse skuffelser, hvis budskab alligevel forkynder håbets åbne tillid.

Den anbefales hermed varmt.


Ulla Sandbæk:

Helligt Land

En erindringsroman med flere spor om forholdene Palæstina-Israel.

Med forord af Mogens Lykketoft.

237 sider.

Forlaget Mellemgaard, 2021

Kommentare


bottom of page