top of page

En usædvanlig, rig bog med haiku-digte

’NU – mens vi kan elske’ er velgørende i sit klarsyn i en tid med alt for mange tomme aggressive ord.


Modelfoto er ikke fra bogen: Unsplash


I sin nye udgivelse fra 2023 har Ulla Bruun på 87 sider skabt syv store fortællinger eller små romaner fulgt af en epilog.

SAMEKSISTENS har tidligere anmeldt hendes fortællinger i Alvin, Underhunden og andre fortællinger fra 2022, hvor det allerede blev vist at form og indhold udgør en enhed, et NU. Denne bog er en udvidelse af den kunstneriske horisont.


Haiku – end indvandret åndsform

Haiku er en japansk digtform, der er indvandret til Danmark og har integreret sig hos os, samtidig med at det har beholdt sit eget særpræg. I trelinjede strofer på 5-7-5 stavelser får vi den stramme nøgterne form, der netop i denne tid med alt for mange tomme aggressive ord er velgørende i sit klarsyn uden noget mellem linjerne – intet at gætte sig til.

Det er læseren der er hovedpersonen, som selv skal opleve. Allerede inden den rigtige begyndelse kastes dette haiku, der gælder Enhver, imod læseren:

 

Verden set gennem

Mit eget kalejdoskop

Knust og sammen sat.

 

Familie og nabo

Således er man suget ind i hverdagen og dens omgivelser, og hvis et enkelt haiku ikke slår til, kan flere danne fortællingens billeder: Ude i haven er vores familiemedlem solsorten:


Gul som solens ild

Sort som træet brændt til kul

Dybt klinger sødmen

Den er i sig selv

Med sang og krop et haiku

Spejlet i min sjæl (af Solsort s12)

 

Der er også en særlig nabo:


Træder ud og ser

En tudse bor ved min dør

Min grønne nabo (En Tudse, s. 17)

 

Inspiration

Husets omgivelser får tænkeren frem i os og genopvækker gloser som ellers var gået i glemmebogen. Naturens metamorfoser optræder lige foran os:


Rosenblades fald

Lyserøde snart brune

Duft bliver til lugt

Forsvinder i jord

Svampe fortærer grådigt

Alt opstår igen (af Opstandelse, s.18)

 

Vi er senere indenfor i regnvejret:


Dagen klædt i gråt

Regn – tonedryp på ruden

Tæppesvøbt med bog (Råhygge, s. 23)


En anden variant af inklusion

Kærligheden har selvfølgelig sit udspring i digterens eget liv. Alligevel er læserens ’jeg’s erfaringer inkluderet med små forskelle:

 

Blindfødte yngling

Excellerer i humor

Med kløgt og udsyn (af Nyforelskede for 56 år siden, s 27)

                          

Det gavmilde liv har givet børn og børnebørn. Vi lytter, taler og bygger bro over den så banalt omtalte generationskløft:


Om musik, lyrik

Livet og stjernerummet

Der er ingen kløft (af Generationsbro, s.38)

 

Så kom corona med sine indskrænkende bud. Blandt de 30 hvirvlende illustrationer er selv pigen med masken (s. 41) gennemblæst. Digteren tillader nok ro, men aldrig den stilstand som coronaen truede os med. For vi modstod med musik.

 

Hjerterodens lys

Øjne smil og sang i lyst

En virusfri tid (af Nedlukning, s.43)

 

Men i december 2020 bliver traditionerne brudt:


Indkøbscykletur

Forventningsfuld trods udsigt

Til tosomheds-jul (af december 20 s. 45)


Fortællingen om rejserne rundt i Danmark og i den store verden tager os med – også til lande der ellers er ukendte for læseren. I illustrationer og haiku følger vi fra et sted i nærheden af en svinefarm på Mors til Cuba, til Tenerife, Grønland og Aalborg og Aarhus. Det er ofte billedkunsten, der får læseren til at dvæle og glæde sig over digtformens skønhed: to sider af samme sag.

 

Flugt og krig

Vi bliver også tvunget til at se vores egen og menneskets værste side: hadet og frygten, som vi er ansvarlige for: skulle vi forarges over andres forbrydelser langt væk fra ’her’, bliver vi mindet om det ansvar vi har for medmennesker på flugt, vores næste som vi svigter hver eneste dag:


Ofre for velfærd

Vores overflodssamfund

Med grænser af stål (af Flugt, s. 81)

 

Vi tvinges ind i en empati, der er umulig at undslippe.


Stop dette vanvid

Lad tårer løbe sammen

Til en flod af håb (af Gaza 2014)

 

En enkelt gang rettes fortvivlelsens vrede mod Putin – med en vellignende grotesk illustration:

 

Insekt i munden

Kalder Putin krigsprotest

Sommerfugle flyv! (af Putins krig, s. 84)

 

Krig, ufred og flugt er tåbeligheder uden indsigt

For vi som er våbenløse, har dog hver og én sorger nok at leve med:


Skal forbi huset

Se op mod vinduerne

Sorgen gentages. (Alice, s. 52)

 

Undtagelser

I enkelte tilfælde brydes formen, især i erindringsskitserne. De tekster må læseren opleve udefra, skønt der også her er genkendelse. Her et haiku til moderen:


Et stort menneske

I en yndig lille krop

Fødte mig engang (Mindeblomst s.76)

 

Dette Haiku er sat som centrum i digterens familie-erindringer med andre former og en enkelt prosatekst. Om faderen hedder det bl.a.

 

Af indlysende grunde

Kendte jeg ikke

Min far da han var barn

Men barnet i min far har jeg kendt (af Et drømmersind, s. 74)

 

NU – mens vi kan elske er en usædvanlig rig bog, lille i omfang, så man let kan få den med, hvis eller når vandene skyller op om os, og vi bliver henvist til en øde ø ved vores egen klimadumhed.

Læserne bliver forhåbentlig mange. De skal have bogens bagsidehaiku med som en varm anbefaling:


Må læselysten

Gi’ frydefuld forventning

Til fordybelse


Ulla Bruun:

NU

Mens vi kan elske

Haiku og andre digte. 87 sider. Attika 2023

Med illustrationer som uddybende replikker til teksterne

 

Comentarios


bottom of page