top of page

Et eventyrland i farver, flora og fauna

Pipaluk Lykke Løgstrups bog ISI EYE ØJE placerer den grønlandske befolkning i dens land af eventyrlig skønhed og særegen kultur.



Pipaluk Lykke Løgstrup har udgivet en drøm af en bog som fører en på en lang rejse. Her kommer man på rejse til Grønland - ud i Drømmeland og ind i en barsk realistisk tilværelse, der viser læseren/iagttageren hvad mennesket er i stand til at arbejde med og at leve i. Et værk der viser levende kultur og udholdenhed.


Projektet:

Udgiveren havde en drøm om at Grønlands egen befolkning skulle billedliggøre deres lands natur, arbejde, drømme og liv.

Grønlands situation har i mange århundreder været genstand for udefrakommende blikke og fortolkninger. Det fik hende til at opfordre sine landsmænd til at indsende fotos til en samling, som skulle kunne offentliggøres og samtidig gemmes i Grønlands Nationalmuseum og Arkivs digitale samling. Professionelle fotografer var uden for kredsen af inviterede: Med dette værk er der således efter hensigten kommet en særlig autenticitet: Billederne vidner om Grønland som et land i verden og grønlænderne som verdensborgere.


Billederne indsendes og udvælges

171 billeder blev sendt ind til samlingen. Bogen bringer 40 af disse nutidige fotos fra alle dele af Grønland. Et kort viser hvorfra de er indsendt. En jury på tre særligt kompetente folk bedømte billederne, nemlig billedkunstneren Arnajaraq Støvlebæk (f. 1976 i København) fra Icelandic Academy of the Arts, Aka Hansen, (f. 1987 i Århus) der står i spidsen for landets filmbranche og Ivars Silas (f. 1940 i Riga) der selv i en menneskealder har taget fotografier, ”der kredser om Mennesket, landet og den mægtige natur og dens kræfter.”


Billedernes emner

Pipaluk Lykke Løgstrup har angivet fem kategorier, da hun henvendte sig til befolkningen:

1. Åben: ”Dit fotografi handler om lige præcis det, du bestemmer dig selv for.”

2. Drøm: ”Dit fotografi handler om din drøm for dig selv eller for andre.”

3. Verden: ”Dit fotografi handler om din verden, som du ser og oplever den.”

4. Liv: ”Dit fotografi handler om dit liv, eller andres liv, alt levende.”

5. Selv: ”Dit fotografi handler om dig selv, din krop, om selvstændighed.”

Alle billederne har en ledsagende tekst på engelsk, grønlandsk og dansk. De er oversat af Nanna Knudsen.


Mellem tider og steder

Bogværket placerer befolkningen i dens land af eventyrlig skønhed og særegen kultur. Men ligesom ethvert menneske er mere end sit eget korte nu, viser bogen også fotografier fra fortiden, som er taget af folk, der kom til Grønland, billeder der er bevaret i de samme kategorier. De historiske billeder er meget instruktivt og minutiøst analyseret.

De i alt 45 fotografier har ført denne anmelder ind i et eventyrland på rejse i farver, flora og fauna med højt til himlen, nær liv og død i ét samlet indtryk.

Metoden måtte kunne anvendes i alle lande jorden rundt!

Se, læs og bliv klogere! Og fotografer!


Pipaluk Lykke Løgstrup

ISI EYE ØJE

Forlaget nebula 2014


Sameksistens

Støt individet. Styrk fællesskabet

Sameksistens er et netmagasin drevet af frivillige. Gennem nyheder, reportager, portrætter, analyser og konstruktiv debat søger vi at svare på spørgsmålet: “Hvordan kan vi eksistere sammen i denne verden?”. For sameksistens er ikke en holdning. Det er et grundvilkår i en globaliseret verden. 

Mere om Sameksistens

Redaktionen

Baggrund

Vær med

Modtag nyhedsbrev

Datapolitik

Frivilligt abonnement kr. 100,- eller mere indsættes på Netbank 0759 3231319386.

Kontakt

 

Sameksistens

redaktion@sameksistens.dk

Send pressemeddelelse

Skriv debatindlæg

bottom of page