Helt præcist var der 43.648 fattige børn i Danmark i 2016. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) oplyser, at antallet af fattige børn dermed ligger på et meget højt niveau, som ligger på linje med antallet af fattige børn i 2009.
Antallet af fattige børn i Danmark har svinget meget over de seneste 15 år, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 00’erne indførte VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fattigdomsydelser (kontanthjælp, starthjælp og timeregel), hvilket fik børnefattigdommen til at stige markant.
”I 2009 ramte finanskrisen, og her toppede antallet af fattige børn. Da den tidligere S-R-SF-regering i 2012 afskaffede fattigdomsydelserne, bidrog det til en reduktion i antallet af fattige børn, og indtil 2015 så det faktisk ud til, at kurven var knækket for antallet af fattige børn,” hedder det i analysen, der er udarbejdet af analytiker, cand.polit. Sune Caspersen.
I 2015 vendte kurven igen – og målt efter den gamle fattigdomsgrænse var antallet af fattige børn højere i 2016, end det var i rekordåret 2009.
To definitioner af fattigdom
Først lidt om de to fattigdomsgrænser.
I 2013 fik Danmark en officiel fattigdomsgrænse, der byggede på anbefalinger fra et ekspertudvalg og med inspiration fra bl.a. OECD og EU. Den officielle fattigdomsgrænse blev formelt afskaffet af Venstreregeringen i 2015. Siden har Danmarks Statistik som opfølgning på FN’s verdensmål om at afskaffe fattigdom udviklet et nyt mål for fattigdom. Målet er en videreudvikling af den tidligere officielle fattigdomsgrænse. Den nye definition er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd teoretisk mere velfunderet end den tidligere, og AE vil fremover opgøre fattigdom på baggrund af Danmarks Statistiks nye definition (se boks).
Antallet af fattige børn er i den rapport opgjort efter både den gamle og nye definition af fattigdomsgrænsen. Og det tal, der blev nævnt indledningsvis – 43.658 fattige børn – er opgjort efter den nye definition. Målt efter den gamle definition ville antallet være nogle tusinde højere.
Børnefattigdommen er skævt fordelt
Børnefattigdom er skævt fordelt i landet. Ser man på, hvor stor en andel af børn i en kommune, der bor i familier med en indkomst under fattigdomsgrænsen, er andelen oppe på over 7 % i Langeland Kommune. Der er også en relativ høj andel af fattige børn på Lolland-Falster, i Sønderjylland og Vestsjælland samt i Brøndby, Ishøj og Høje Taastrup.
I den modsatte ende finder man først og fremmest en række nordsjællandske kommuner. I kommuner som Egedal, Gentofte, Allerød og Hørsholm er andelen af fattige børn under 2 %. Det samme er tilfældet i Skanderborg og Favrskov Kommuner i Midtjylland.
På landsplan lever i gennemsnit 3,9 % af børnene i familier under fattigdomsgrænsen.
Sustainable Development Goals – hvilket også nogle gange bliver forkortet til det knap så mundrette SDGs (eller på dansk SDG’erne).
Fattigdomsgrænsen
Den nye fattigdomsgrænse er udviklet af Danmarks Statistik i forbindelse med FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, hvoraf det første er at afskaffe fattigdom. Målene kaldes også SDG-målene, som er en forkortelse af den engelske betegnelse Sustainable Development Goals. • Man er fattig, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten. • Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig. Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig. • Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 %, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 %, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. • Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 120.700 kr. efter skat om året eller 10.100 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Kilde: ArbejderbevægelsensErhvervsråd (AE)
Læs mere
• Flere og flere børn vokser op i fattigdom (resumé), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 03-11-2018
• Flere og flere børn vokser op i fattigdom (analyse), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 03-11-2018
• Verdensmålene, FN, UN City Copenhagen