top of page

Flere flygtninge kommer i job – hurtigere

Det tager kortere og kortere tid for flygtninge at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Blandt de mandlige flygtninge, der blev tildelt asyl i 2015, var blot tre procent i ”ustøttet beskæftigelse” det efterfølgende år. For dem, der ankom i 2018, var hele 23 procent i fuld gang på arbejde.

Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening i en analyse.

Den hidtil højeste andel af flygtninge i job

Hver asylårgang er kommet hurtigere i beskæftigelse end den tidligere, fortæller chefkonsulent Rasmus Brygger på da.dk.

I 2016-årgangen var otte procent af mændene i beskæftigelse ved starten af 2017. For 2017-årgangen gjaldt det 16 procent, og for 2018-årgangen var andelen altså steget til 23 procent.

Det er suverænt den højeste andel hidtil, skriver chefkonsulenten.

I maj 2019 var mere end hver anden mandlig asylmodtager fra årgang 2015 og 2016 i beskæftigelse, mens det gjaldt 45 procent af årgang 2017 og 32 procent af årgang 2018.

Der er færre kvinder end mænd i beskæftigelse, hvilket ifølge af analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening i 2018 skyldes, at flygtningemænd dobbelt så ofte som kvinder sendes i virksomhedspraktik.

Syriske flygtninge strømmer til byggeriet

Antallet af syriske flygtninge og familiesammenførte, der finder vej til bygge- og anlægsbranchen, er mangedoblet på få år, skriver Licitationen.dk.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er antal syrere i byggebranchen steget fra 16 til 317 fuldtidsansatte fra 2014 til 2018. Antallet er tyvedoblet, hvilket er lidt mere end gennemsnittet for alle brancher.

– Mange af dem har vist sig at være dygtige medarbejdere, der er fleksible og ikke er bange for at bestille noget. De passer deres arbejde, selvom mange af dem har nogle tragiske oplevelser i bagagen, Claus Bering, bestyrelsesformand i Dansk Byggeri.

Sameksistens

Støt individet. Styrk fællesskabet

Sameksistens er et netmagasin drevet af frivillige. Gennem nyheder, reportager, portrætter, analyser og konstruktiv debat søger vi at svare på spørgsmålet: “Hvordan kan vi eksistere sammen i denne verden?”. For sameksistens er ikke en holdning. Det er et grundvilkår i en globaliseret verden. 

Mere om Sameksistens

Redaktionen

Baggrund

Vær med

Modtag nyhedsbrev

Datapolitik

Frivilligt abonnement kr. 100,- eller mere indsættes på Netbank 0759 3231319386.

Kontakt

 

Sameksistens

redaktion@sameksistens.dk

Send pressemeddelelse

Skriv debatindlæg

bottom of page