Den kendte modstandspræst, der blev myrdet af nazisterne den 4. januar 1944, var en ivrig samfundsdebattør i datidens Facebook, aviserne. Både hans opsigtsvækkende standpunkter og levende skrivestil ville egne sig til dagens sociale medier.
Kronik af David Rossing Top, Ida Marie Lykke Elsborg og Laura Thybo,
studentermedarbejdere ved Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet.
Kaj Munk havde ikke Facebook, men hvis man postede hans avisartikler og de tilhørende svar fra hans kritikere, kunne man hurtigt tro, at han faktisk havde. Modstandspræsten, dramatikeren, poeten og debattøren var skarpsindig, spidsfindig og provokerende, mange gange med vilje. Dette fik mange af hans kritikere op af stolen og ledte til meget interessante diskussioner i datidens Facebook – avisen.
Den 4. januar 2024 markeres 80-året for Kaj Munks henrettelse. Fire Gestapo-betjente mødte op på hans bopæl i Vedersø og kørte ham til Hørbylunde Bakke ved Silkeborg, hvor de henrettede ham.
Hvorfor nazisterne gik så brutalt til værks, kan måske forklares med, at Kaj Munk var så toneangivende i modstandsbevægelsen. Ikke mindst hans modige engagement i kampen mod jødeforfølgelsen og hans dedikation til at tale sandheden, trods risikoen for forfølgelse og død.
Det mener jeg, Laura, kan være inspirerende for unge i dag. I det moderne samfund er der stadig behov for stemmer, der tør at steppe op, skille sig ud fra mængden og sige sin mening.
Da jødeforfølgelsen bredte sig i Tyskland, sagde han fra over for Hitler, som han ellers langt hen ad vejen havde været fascineret af. Hans modstand mod nazismen forstærkedes yderligere, da tyskerne besatte Danmark i 1940, og han veg ikke tilbage for at fordømme regeringens samarbejdspolitik som han mente var hyklerisk.
Munk var en kendt stemme i sin tid, men stemmen lever videre og lyder stadig gennem hans mange værker. Kaj Munks dramatiske og intense skrivestil kan bl.a. vække interessen hos unge, der er tiltrukket af teaterkunsten. Hans evne til at skabe dialoger og karakterer, der fremstår autentiske og engagerende, kan appellere til unge, der søger spændende og tankevækkende teateroplevelser.
Kan man så også som Munk skrive frisk og frit fra leveren på f.eks. sociale medier som Facebook, bidrages til den debat, der er så vigtig for demokratiet.
Kaj Munk var ikke bange for at sige sin mening selvom nogle blev provokerede, men det var nok det, der var meningen helt fra starten. Havde han været på Facebook i dag, ville jeg, David, ikke blive overrasket hvis han kunne skabe store diskussioner og intense debatter.
Det er muligvis denne direkte tilgang med at sige tingene som de er - måske med lidt ekstra salt - som har gjort Kaj Munk så indflydelsesrig i den offentlige debat i 1930’erne. Mange har han da i hvert fald provokeret og morsomt er det i hvert fald at læse den dag i dag. I arbejdet med Kaj Munks tekster, behøver man slet ikke blive underholdt af folks diskussioner på Facebook, når man har Kaj Munk.
Men Kaj Munks debativer var mere end blot ordkløveri om mere eller mindre aktuelle emne. I hans personlighed gemte sig efter min, Idas, mening en modstandsmand af en kaliber, som man sjældent støder på. Altid indtog han den mest oversete position og forsvarede denne med næb og kløer ved brug af sine sproglige våben. Hans evne til at se det oversete og føre det frem i lyset afspejler både hans alsidige personlighed med interesse for mangt og meget og hans mod til at sige fra over for majoriteten og eliten.
Med en helt særlig kritisk dømmekraft lagde han ikke skjul på, hvad han mente om dette og hint, og det på trods af, at han måtte modsige en udbredt og populær holdning i samfundet. Han veg heller ikke tilbage for store magtfulde mennesker som den italienske diktator Mussolini, men meldte klart ud, hvad han mente om vedkommende og vurderede gerne ganske bramfrit personens forskellige handlinger, bl.a. i sine samtidsskuespil ”Sejren” og ”Han sidder ved Smeltediglen”.
De sproglige virkemidler lå i hans hule hånd og gjorde ham i stand til at fremskabe de mest fantastiske fortællinger om, hvad det vil sige at være til som borger i et samfund og som menneske i en kompleks verden.. Munk tog som oftest de helt store temaer op til debat – vendte dem på hovedet – og tvang på den måde sit publikum til at lægge samme kritiske og forundrede blik på tilværelsen, som han selv.
Munks udadskuende blik og verdenssyn udviklede hos ham fænomenale evner ikke blot som præst, men i særlig grad som dramatiker og debattør. Hans blik skuede ikke blot udad, men også på tværs af tid og sted, hvilket gjorde ham i stand til at trække tråde fra fortiden ind i nutiden og videre ind i fremtiden.
Som præst formåede han at skabe sammenhæng mellem de bibelske fortællinger og livet i det aktuelle samfund ved at gøre budskaberne i teksterne klare for enhver. Som forfatter har han skrevet værker, der kan siges at være forud for sin tid, idet der heri udtrykkes tanker, der selv i dag virker til at være ret moderne – blandt andet hvad angår kvinders seksualitet.
Som mand og menneske er det tydeligt, at han har sat sine spor i verden. Ikke blot ved at rejse ud i den og lade sig inspirere af nye steder, kulturer og mennesker, men også ved at dele ud af sine mange tanker og erfaringer fra sit levede liv i denne verden.
Den kæmpemæssige kulturskat, han efterlod sig ved sin død den 4. januar 1944, kan alle, ikke mindst vi unge, nu dykke ned i og lade os inspirere af.
De omtalte tekster kan ses på Kaj Munk Forskningscentrets Tidslinje via www.kajmunk.aau.dk.