Politikerne vil reducere antallet af almene familieboliger i såkaldte hårde ghettoer med 60 procent inden 2030. Nogle blokkes skal rives ned – flere af dem nyrenoverede bygninger.
Nu sætter en forsker ved Arkitektskolen Aarhus spørgsmålstegn ved regeringens strategi. Sidse Martens Gudmand-Høyer er cand.arch., ph.d. og postdoc.
– For det første er der ingen sikker evidens for, at ghettoplanen vil virke, når det gælder løsningen af de boligsociale problemer, som den er en reaktion imod. For det andet er der tale om tvangsflytning af mennesker fra deres hjem. For det tredje er nedrivningerne ikke bæredygtige i et klimaperspektiv. Endelig er de almene boligbebyggelser, som kaldes ‘hårde’ ghettoer, samtidig en væsentlig del af vores fælles kulturarv – de fortæller om fortidens idealer og samfundets udvikling. Det gælder særligt de største af bebyggelserne: Gellerup, Tingbjerg og Vollsmose.
Det er ikke nødvendigvis, fordi de enkelte bebyggelser er enestående arkitektoniske værker, selvom den arkitektoniske værdi er væsentlig, skriver hun på Videnskab.dk.
– Det er i højere grad, fordi de enkelte boligbebyggelser indgår som led i en samlet national og arkitektonisk kulturarvsfortælling. Ved at betragte de almene boliger i sammenhæng kan man aflæse den enkelte bebyggelse som en side i en historiebog.